Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Unterhautbindegewebe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
U nterhautbindegewebe—Unterlass
Unterhautbindegewebe n anat.
under-hudsbindevev.
Unterhefe / bunngjær, bunnfall.
’unterhelfen st, vi einem u. hjelpe en
under tak, til å komme i hus-, hjelpe en til
å få plass (stilling).
Unterhemd n underskjørte; ulltrøie:
wollenes U.
Unterhof m 1. undergård, nedre gård-,
2. nedre del av gård-, nedre gårdsplass-,
indre gårdsrum-, hønsegård.
unter’höhlen vt undergrave, uthule.
Unter ’h öhlung /; -en under gr av(n)ing,
uthuling.
Unterholz n 1. underskog; 2.
under-tømmer; 3. treunderlag, trefot, -sokkel.
Unterhose f; -n underbukse(r).
unterirdisch a underjordisk; under jords-,
undergrunns-: unterirdische Eisenbahn;
ein unterirdischer Gang, Weg;
unterirdische Kapelle (Kirche) krypt; das
unterirdische Reich myt. det
underjordiske rike, underverdenen, dødsriket; die
Unterirdischen de underjordiske.
Unteritalien n, -s geogr. Syd-Italia.
Unterjacke f undertrøie.
unter jährig a mindreårig.
unterjochen vt underkue, -tvinge.
Unterjochung/; -en under kuelse,
under-tvingelse.
Unterkanzler m vicekansler.
Unterkasten m (mest tekn.) underkasse;
underskuff, nedre skuff.
Unterkäufer m kjøper i annen hånd,
mellemhandler.
unter’kellern vt bygge kjeller under.
Unterkellner m underkelner.
Unterkiefer m anat. underkjeve, -kjake.
Unterkinn n dobbelthake.
Unterkinnlade f underkjeve.
Unterklasse f underklasse, lavere klasse.
Unterkleid n 1. underklædning,
under-plagg; underkjole; pl Unterkleider
underklær; 2. sjøu. leseil.
Unterkleidung f; -en underklædning;
underklær.
Unterkoch m underkokk. -köchin /
underkokke.
Unterkohlrabi m = Kohlrübe,
’unterkommen st, vi (sein) 1. komme
under tak, få tak over hodet, finne ly; få
værelse, få (natte)losji: wo sind Sie
untergekommen; 2. få plass (rum): alle kamen
unter; 3. få plass, stilling, ansettelse: er
ist bei dieser Firma untergekommen;
4. (østerr.) das ist mir noch nie
untergekommen det er aldri hendt mig før (har
jeg aldri vært med på, truffet på før);
der kommt mir schon unter! jeg skal nok
få tak på ham! han skal ikke undslippe
mig!
Unterkommen n, -s 1. tak over hodet;
husly, losji; ly, tilfluktssted: ein U.
suchen, finden; einem ein U. gewähren;
2. plass, stilling, ansettelse; levebrød.
Unterkommissarius m
underkommis-sær.
Unterkönig m 1. vicekonge; 2.
underkonge, lydrikekonge.
Unterkönigin f vicedronning.
Unterkörper m underkropp.
unterkötig a (nordt.) råtten under,
innvendig råtten (også fig.); eine
unter-kötige Geschichte en råtten (stygg, fæl)
historie.
unter’kreuzen vt sette kors (kryss)
under (istedenfor underskrift).
’unterkriechen st, vi (sein) krype
(iinn)under; få tak over hodet.
’unterkriegen vt F få under sig;
beseire; få bukt med, få has på: ich werde
ihn schon u.; ich lasse mich nicht u. jeg
lar mig ikke kujonere.
unter’kühlen vt tekn. underkjøle:
unter-kühlter Dampf.
Unterkunft /; -e* tak over hodet, husly,
losji; tilfluktssted, tilflukt: eine gute,
schlechte U. (losji); ich habe noch keine
U. gefunden; für U. sorgen; ich zahle
fünf Mark für U. und Verpflegung.
Unterkunft(s)hütte f (omtr.) fjellstue,
turisthytte, unterkunftslos a husvill;
hjemløs. Unterkunftslose(r) m, f (en)
husvill; hjemløs, -möglichkeit f
losji-mulighet, anledning til å få husly el.
losji.
Unterlage f;-w 1. underlag (i flere bet.);
eine U. aus Kork, Pappe, Leder usw.;
als, zur U. dienen; U. beim Schreiben
skriveunderlag, skrivemappe; 2. fig.
underlag, grunnlag, basis; støtte;
substrat; skriftlig bevis, dokument; 3. (især
geol.) undergrunn; underliggende lag,
substrat; 4. fot(stykké), sokkel; pidestall;
5. tekn. (spesielle bet.) underfor, for
(Unterfutter); (snekr.) fylling,
fyllings-spon; støtte; sagbukk; støttepunkt,
under-støttelsespunkt (U. eines Hebels); sjøu.
(pl) veiere (vægere); 6. (gartn.)
grunnstamme.
Unterlager n, -s;- 1. underlag; basis;
plattform; støtte; 2. = Underlage 3.
Unterlagsbalken m tekn.
underlags-bjelke. -platte f tekn. underlagsplate.
-scheibe (Unterlagsscheibe) f
underlags-skive; mutter-, møtrikskive, -ring,
stopp-skive, stoppring.
Unterland n, -(e)s; -er* lavland.
Unterländer m, -s; - lavlender, dalbu.
unterländisch a lavlands-, dal-.
Unterlänge f; -n typ. U. eines
Buchstabens underdel av type.
Unterlass m: ohne U. uten ophør,
uavlatelig, uavbrutt.
2495
2493 2495
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
