Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Don røde Kri
Grundloven.
—
Danmarks Riges Grundlov af
iyi5 er akkurat det samme som
den forrige uf lütili, som den af
Li>4 9 og som alle Grundlove i
Verden: et l<dtryk for ønsket
<ui» at bevare det Bestaaende.
Ue første 2 S Paragrafer hand
ler om Kongen. Ug lian hører i
høj ^Jrad med til det
Bestaaende. Uer staar om liain i
Grundloven: Han er myndig fra IS
Aars Alderen. Han er arvelig,
lian hører til den
evangelisk-Jutlierske Kirke. Han liar „den
højeste Myndighed over alle
Rigets Anliggende". Han er
an-svarstri og fredhellig. Han
udnævner og afskediger sine
Ministre (Hr. Stauning er altsaa
ikke „vores" Minister, som de
bilder os ind). Kongen
udnævner og afskediger ligeledes
„sine" Embedsmænd. Han erklærer
Krig og slutter Fred. Han
sammenkalder Rigsdagen. Han
opløser Folketinget og eventuelt
ogsaa Landstinget. Han gtver
kSufh ykkti al Lovenes ikral’tuæ
öy. —ij«.. uuobvuci l’iu i Wuii*
er uor Tiden vader vi i
Provisorier, men han har Gudskelov
ikke erklæret Krig!) Han sætter
sig imod Tiltale. Han benaader
for idømt Straf. Og han slaar
Mønt. *
Her, efter den 28ende
Paragraf, kan Læserne passende
rejse sig op og istemme tre
Hurraer for Kongen samt det lange.
De næste 37 Paragrafer
handler om Rigsdagen. Ogsaa
Rigsdagens Medlemmer slaar Mønt;
det bliver lige lü Kr. om Dagen,
fri Bolig paa Christiansborg
Slot, Adgang til Snapstinget og
en Normal-Arbejdsdag paa 3
Timer. Saadan skulde man ha’ det!
De næste 7 Paragrafer
handler om Domstolene (fra
Politistationen til Højesteret og
Horsens Tugthus).
De næste 5 Paragrafer
handler om Folkekirken (bare
taal-modig, kære Læser, nu kommer
der snart noget mere til os to!)
L De næste 4 Paragrafer
handler om Ejendomretten (og det
rager altsaa ikke os, der ingen
Ting ejer).
Men pas paa, nu er den der
med Slav’et, li’som da
Gothersgades Mølle brændte, og nu ka’
Du godt sige Plirum! De næste
2 Paragrafer handler nemlig om
Ketten lil Fattl g vu\senet. Hvis
vi ikke kan slaa Mønt, kan vi
altnaa heldigvis komme paa
Sognet. Plirum en trang til!
(Uet er kun af rent Ondsiiid,
ut vi her indskyder en Paragraf,
som mangler, nemlig den om
Hetten til Arbejde, eller
rigtigere om Ret til i det hele taget at
være her. Men den . sprang
Borgbjerg over, som var det
Runde Taarn. Grundlovens
Fader har ikke kunnet se noget
der, og saa sprang han over det.)
Uen næste Paragraf handler
om Trykkefriheden „dog
under Ansvar for Uomstoiene"
(Varde Galge). Uer er i denne
Paragraf indløbet en beklagelig
Fejl, idet der staar: „Censur og
andre forebyggende
Forholdsregler kan ingen Sinde paa ny
indføres", dom bekendt er der
for Tiden indført en meget skarp
Censur med Pressen. Men det
har Grundlovens Fader ogsaa
overset og oversprunget.
De næste 3 Paragrafer
handler om Ret og Ikke-Ret til at
danne Foreninger og være
bevæbnede. Uu maa absolut ikke
deltage i „Opløb", men skal
skilles ad og gaa fra hinanden, naar
Politiet har raabt 3 Gange i
jngens og Lovens Na\n.
— .. ___U . «.l—oi ii V*iiA lot.
lu bü .bunke særege Love,
hvorefter man, i Modsætning til den
foregaaende Paragrafs
Bestemmelser, maa gaa med Gevær,
naar man er udkommanderet til
Fædrelandets Forsvar. Geværet
er obligatorisk, selv om man
ikke ejer en Tomme Jord eller saa
meget som et Hundehus af
dette Fædreland.
Ja, saa er der ikke mere,
fraregnet lidt Pilleri. Og her kan
vi derfor passende lette os
allesammen og raabe: Grundloven
leve!
Vi har karakteriseret
Grundloven som et Udtryk for Ønsket
om at bevare det Bestaaende.
Hver Linje i den giver os Ret
heri. Vi kunde ogsaa sige, at
Grundloven er tragikomisk,
el-let som det hedder: baade til at
le og græde over. Det er nemlig
paa en Gang latterligt og
sørgeligt, at gocialdemokratiel har
været med til at låve denne
Grundlov. Man skulde jö tro, at
Arliejderne var Idioter; og det
er kun en ringe Trøst, at til
Gengæld er Kapitalisterne desto
klogere. Oppe i - Overklassen
sidder nu alle Arbejdernes
professionelle Politikere, og det
eider oppe, at de har lavet
Grundloven.
Hvad er til Byvende og sidst en
Lov? Ikke andet end dette: Du
kan ikke regere; I>ig selv, nu skal
vi regeve l>ig! Bogstavelig talt
alle Love kan løres tilbage til
dette: Mugt over andre! De
Heste af dem handler direkte eller
Indirekte om den omtalte
Ejendomsret, der altsaa ikke er
andet end Overklassens Ret t.11 at
eje det hele og Underklassens
Pligt til gennem Lønarbejde og
Valgretten at hjælpe dem med
at bevare det.
Men der er mange andre
Beviser for Lovmageriets
Usselhed. Lovene er kollektive og
undertrykker altsaa (len
enkelte. Lovene er raa, thi de øver
Tvang ogsaa imod dem, som er
imod dem. Lovene lever paa
den Løgn, at de er
Flertalsafgørelser — som om det ikke
er et lille Mindretal af
Repræsentanter for den
kapitalistiskesocialistiske (!) Alliance-Stat,
der har siddet og vedtaget selve
Grundloven med de 2S
Paragrafer om Kongemagten og de 65
andre om deres egen dermed
forbundne Magt! Lovene er
Overtro, nemlig Overtroen paa
Rigsagens guddom mtl ge Ret, efter
L Folkene har mütet
Overiro-en paa Kongernes
guddommelige Ret. Lovene er i den Grad
taabeligt Menneskeværk, at
hvad der er Lov paa den ene
Side af en Grænse, kan være
Lovløshed paa den anden Side.
Lovene er uklare, for de kan
fortolkes, vendes og drejes som en
Vognstang, saa man aldrig ved,
hvad Vej man kører med dem.
Lovene er meningsløse, for der
er saadanne Bunker af dem, at
ikke en Gang Lovgiverne kan
linde Rede i dem, men der maa
uddannes Prokuratorer og
Dommere — og de kan heller ikke
linde Rede i dem. Lovene er Lap
paa Lap, for de fleste Love
ændrer, supplerer eller afskaffer
andre Love, og det er
vanskeligere at finde Retten i et Læs Love
end at finde en Knappenaal i et
Læs Hø; eller som en klog Mand
sagde: der eksisterer saa
mange Love, at ingen er sikker paa
ikke at blive hængt! Lovene er
endelig Politi, Fængler og anden
kostbar Elendighed.
I et. Opraab til Vælgerne før
Rigsdags-Valgene i Maj 1913
hed det:
„De tre Aar, der er forløbne
siden sidste Valg,, har kun
bragt faa gode
Lovgivnings-resultater, hvorimod der
under vor Modstand (skal nu i
1918 læses som: vor
Medvirkning. Rad.) er gennemført en
Række Love, der vil vise sig
at være en Byrde paa det
danske Folk."
•Ja. vil Grundlovens
Tilhængere indvende, saadan noget staar
der maaske i et Oppositionsblad,
der hører til de Magres og
Misfornøjedes Fagforening. Nej,
kære Venner, det har saamænd
staaet i et Regeringsblad, der
hører til Foreningen af
Politikere, som vejer over 12,000 Kr. om
Aaret. Det har staaet i
„Social-üemokraten.
Midt i Vævet af Love ligger
Grundloven som et Slags
Central. Og i denne Central sidder
Rigsdagsmændene som
edl’æste-de Funktionærer. Man kan jo
sagtens aflægge Ed paa
Gruudloven, naar man faar det godt
betalt, har Plads i den paa
Livstid, eller i alt Fald til man
falder ned af Stolen af Alderdom
Fra Centralen gaar Traadene
ud t^l alle Magt-Stationer i
Landet. Man trykker paa en Knap,
og Plirum! — Kapitalisternes
Mølle slaar igen et Slav’ med
Vingerne og man faar Mel i
Posen, bliver Bankrevisor,
Aktionær, Direktør, Redak ør,
Borgmester og maaske Minister, og
kati gaa til Taffel med alle de
fornemme Folk, som man har
aflagt Ed paa at ordne
Paragraferne for. Kære Ven, Du aner
ikke, hvor nem Tosserne regeres
fra saadan en Central!
Hvis Du spørger Minister
Stauning, hvori da
Hemmeligheden ved at regere ligger,
saa vil han svare Dig med H
ø-r u p s berømte: Overskæg for
sig, og Snot for sig! Eller han
vil maaske benytte et gammelt
Ordsprog, der siger, at det er
ikke for Svin at komme i
Cancel-liet. Hemmeligheden ved at
regere og Hemmeligheden ved
Grundloven er den samme: det
Best aaendes Opretholdelse. De
Store for oven og de Smaa for
neden.
Men vi maa endda være
taknemmelige. Regeringsorganet
„Social-Demokraten" formaner
os til det. Vær Du glad, at Du
ikke kom for Ribe Ret, sagde
Kællingen, da hun saa sin Søn
hænge i Varde Galge.
1. 1,
" ... „Folkets Regering bliver altid di
rekte eller indirekte Taskenspilleri for
Folket. Det bliver stadigvæk
Mennesker som regerer Mennesker; Magten
som gor Vold paa Friheden; den
brutale Vold, som loser Spørgsmaalene i
Stedet for Retfærdigheden; det er den
forvænte Ærgerriglied, der anvender
Tilgivelse og Selvopofrelse som
Trappestige" ......
Proudhon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
