Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdensfred
eller
Verdensrevolution?
Den røde Krig.
Det synes som om Krigen
: sin sidste vanvittige Opblussen er
ved at kulminere. Rundt omkring
i do krigsførende Lande arbejdes
der i Stilhed for at hidføre „Fre
den", den diplomatiske „Fred"
Forstaaelses„freden". Hvorved de
forskellige Kapitalistgrupper i d<
krigsførende Lande vil holde op
med at bekrige hinanden for i
Fællesskab etter Fredsslutningen at
udbytte Befolkningen al
konsolidere deres Stilling (>g organisere
Modstå nden mod den sig hastigt
nærmende sociale
Verdensrevolution. som er det store mene tekel,
der rejser sig.
Enhver, der opmærksomt har
studeret Verdenshistorien, ved
sikkert, at enhver større Krigsperiode
altid er blevet efterfulgt af en reak
fionær Periode, hvor de
.Magthavende fik endnu mene -Magt, hvor
Staten endnu mere tyranniserede
de enkelte Individer og al Frisind
og Oprørslyst maatte for lange Ti
der ligge under i Kampen mod
Reaktion og Tyranni.
I det nittende Aarhundrede er det
saa tydelig at paavise disse
reaktionære Perioder.
Napoleonskrigene efterfulgtes af
Wienerkongressen, hvor Europas
kronede Hoveder mødtes for at
fuldbyrde Dødsdommen over den i
1789 paabegyndte Revolution, og
igen at tilvejebringe „ordnede"
Tilstande i Europa. En af cle
betydningsfuldeste reaktionære
Foranstaltninger, som i den nærmeste
Tid blev gennemført. var den
militære Værnepligt, hvis reaktionære
Virkninger bliver undervurderet af
de fleste. Den almindelige
Værnepligt er Skyld i at Militarismen er
gaaet Befolkningen i Blodet, at
Disciplin slavisk Underkastelse
af de til enhver Tid styrende har
knægtet saa mange Individers
Oppositionslyst, og er Skyld i. at tiet
enkelte fnidivids Ret aldrig bliver
respekteret, men bliver slaaet ned
af Statens .Magt. Den almindelige
Værnepligt er den kapitalistiske
Stajts sidste Bolværk mod
Proletar-revolutionen, <>g den er til syvende
og sidst Skyld i. at Verdenskrigen
har antaget de gigantiske Forhold.
Fra 1830 til ca. 1850 er ig’en en
revolutionær Periode, hvori
mange af Datidens Reformer fandt Sin
Løsning. 1 Danmark lik vi
Grundloven af 1849, som for
Borgerskabet betød et stort Fremskridt.
Fra 1850- 1870-71 var for
Europa en stor Krigsperiode og
efterfulgtes af en Reaktion, som sær-
gav sig Udslag i Forfølgelse af
don vaagnende \rhejderklasses
•aismænd, en Forfølgelse, der vel
stagnerede lidt i den Tid
Arbejderbevægelsen gik pyer fra ei være
revolutionær til
politisk-parlamenta-risk; men som er genoptaget med
fornyet Kraft i den sidste Snes Aar
overfor den gryende
ungsocialisti-ske og syndikalistiske Bevægelse.
I>en nuværende Verdenskrig kan
sluttes paa tre forskellige Maader.
Enten ved. at den ene Magtgruppe
hed, som altid følger med en Krig
og som nu ved Verdenskrigens
gigantiske Udstrækning er ved at
antage en akut Karakter.
Vi Revolutionære anlægger et
helt andet Synspunkt. Vel oprøres
vi etisk og moralsk over Krigens
Vederstyggelighed og over at Mag’
ten er sat i Rettens Sted ; men vi
ønsker paa det nuværende
Tidspunkt ikke en „Eorstaaelsesfred".
en Samling af Kapitalisterne i de
krigsførende Lande, en Samling,
der selvfølgelig som sin føriste
Opgave vil søge at slaa Revolutionen
Jeg hader.
Jeg hader den Jord, hvorpaa jeg blev født.
Den Klode, hvortil jeg er bundet.
Hvor Trængsel og Sygdom, jeg stedse har mødt.
Og Trældonl og Savn kun har fundet
Jeg hader dig Samfund, hjærteløs raa,
Som du er, mens du langsomt strider
Om Livets Goder, der ranes af faa;
Mens Tusinder sulter og lider.
Jeg hader de Folk, som regerer vort Laud
Og stedse staar Vagt, naar det gælder
At værne den rige, hovmodige Stand;
Por hvilke vi Fattigfolk træller
Jeg hader clen snærpede Middelstandsüok.
Hvis Løsen for Livets Lykke
Br, at de i Pungen har nok
Til Føden og Hjemmets Hygge.
Jeg hader den dvaske Slavesjæl,
Som hutler sig frem gennem Livet,
Og ydmygt gaar som Tyrannernes Træl,
Blot en usselig Løn bli’r ham givet
Ja! Jeg hader jer alle, som træller i Nød
Og af Fejghed ikke tør svare
Paa Tyrannernes Trudsler 0111 Vold og Død
Igen med den selvsamme Vare
Sophus Hasimifssen.
fuldstændig besejrer den* anden,
hvad der i Øjeblikket er lidet
sandsynligt. eller ved en
„Forstaaelses-fred", som en Del Kapitalister og
Statsmænd i Øjeblikket ønsker,
maaske mest af Frygt for et tredie
Alternativ, at Verdensrevolutionen
skal afløse Verdenskrigen, at
Proletariatet rejser sig og kaster sine
Lænker, vælter det „Samfund"
overende, som kun byder dem Sult.
Savn og Slavetilværelse.
„ Forstaaelse s fred e n " er M aalet
for Demokraternes Anstrengelser;
idet de alene ønsker Krigen sluttet
for at fjerne den Nød og Elendig-
ned, hvad \i maa kunne lære al de
revolutionære Kammeraters
Nedslagtning i Finland
Vi haaber og tror, at
Verdens-proletariatet trods Chauvinisternes
hæse Brøl, trods Politikernes
snedige Intriger, trods Militarismens
jernhaarde Disciplin, vil kende sin
Besøgelsestid, vil indse, at
virkeliggøres Revolutionen ikke 1 nær
Fremtid, er Fremtidsudsigterne
trods en snarlig Fred saa mørke
som vel muligt.
Arbejderklassen skal bære og
afbetale Krigens Gæld, skal
genrejse et paa Falittens Rand værende
b
Samfund Og skal lorsørge alle
Krigsinvalider, Enker og
faderløse, foruden at underholde den store
LTdbytterklus.se, og selv om de syn
dikalistiske Kampmethoder har
lært Vrbejdeme en hurtigere
Maade at gennemføre deres Krav paa.
maa det staa enhver klart, al
ligegyldig hvilken Kamptaktiv, der an
vendes, opnaas der aldrig taaleligt:
Levevilkaar under den
kapitalistiske Stats Regime, alt bliver kun,
saalænge Staten bestaar, Refor
nier. Kun gennem den sociale Re
volution, som Syndikalismen kan
være ined til at fremskynde og de
syndikalistiske Kampmethoder ei
ikke uvæsentligt Led i, kan Frihed
og Retfærdighed virkeliggøres
Det kan ikke nytte, at
Arbejderklassen lukker Øjnene for
Revolutionen, som det endelige Resultat
af al Klassekamp. Vi maa. omend
Vejen bliver trang, stadig stile der
henimod, stadig holde
Revolutionen op som Maalet for al vor Stræ*
ben. *
Der arbejdes ihærdigt i alle
Lande for at hidføre Revolutionen.
Andetsteds i Bladet vil man se,
hvordan tyske Revolutionære søger at
faa de tyske Arbejdere og Soldater
til at række Broderhaand over
Landegrænsen til gennem
Massestrejke og Revolution, ja selv gennem
Terrorisme at styrte det
bestaaende Samfund.
Det er ogsaa, vor PligL 1 de
neutrale Lande at hjælpe til efter fattig
Evpe med del revolutionære
Frigø-relsesvæpk og ikke lade os
skræmme af Forfølgelsen fra
Regeringernes Side. en Forfølgelse, som
bliver mere og mere hensynsløs og
betjener sig af flere og flere Midler.
Et nyt Overgreb her i
Skandinavien er, at Brevhemmeligheden for
de Revolutionære 1 Norge og
Sverige er ophævet; alle deres private
Breve gennemlæses af Politiet.
Hvorvidt noget saadant finder Sted
her i Danmark er ikke konstateret,
men ingenlunde usandsynligt.
Arbejder og Kammerat! Har du
indset den nuværende Stats For
bryderiskhed. vil du være med til,
gennem din passive Holdning, at
opretholde Uretfærdigheden, eller
vil du tagt’* aktiv Del i
Revolutions-arbejdet i den røfle Krig, lu is Sejr
betyder Statens og Militarismens
Undergang. Da vil I dbytningen
være afskaffet og Produktionen
rette sig efter Forbruget og ikke
efter Profilen. Da vil al Statsgæld
være „en Saga blott" og alle
Samfundets Medlemmer vil enes
om at læge de Saar, som Krigen
har skabt. Da vil ikke.
Arbejds-tvangen, men Arbejdsglæden være
den raadende. Da vil ikke
Tyranni. men Frihed være det bærende
Princip i Samfundet.
Arbejder og Kammerat! For dig
t l ^MI’ !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
