Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3en røöe Ärig.
Ungsocialistisk Organ.
Nr. 2. I’ 10 Øre pr. Nr. * Juli 1918. 1,25 Øre aarlig. 1. Aargang.
Det er sandt.
De magthavende i Europa er
anklaget for at have drevet de
forskellige Landes Befolkninger
ud til Mord, ud i en uudholdelig
Nødstilstand.
Hvem vil benægte Sandheden
i dette?
Men paa den anden Side har
der indenfor Befolkningen
hævet üig Røster, der har anklaget
den samlede Befolkning,
specielt Arbejderne, for at have
været medhjælpende til at skabe
Krigen.
Ja, hvem vover egentlig at
sige: det er ikke sandt?
Om de forskellige Landes
Befolkning havde været
gennemtrængte af Kærlighed til Fred,
og Had til Mord og Krig, saa
havde ingenting været mere
enkel, end at de havde sagt Nej
i det afgørende Øjeblik og
værner. sig selv og Kulturen ved al
nægte at gaa i Krig.
De egentlige „Haanden*
Arbejdere" havde Anledning til at
stoppe al Produktion af
Krigs-materiel, enten paa Raavarernes
Omraade, eller ogsaa ved
Færdigfabrikationen.
Jernbanernes Arbejdere
kunde have undladt at transportere
Tropper, og sammen med
Transportarbejderne forhindret
Transporten af nødvendige
Krigsma-ferialer og Livsfornødenheder.
Men allerede paa et tidligere
Stadium kunde Arbejderne have
brugt sin stærke Magt. Om man
blot havde haft Forstaaelse af,
at man ikke skal udføre
Arbejde, som man anser for at være
absolut forkasteligt og
skadeligt.
Saaledes i Tilfælde af
Krigsfare:
Hvad er vigtigst, at holde de
med Arbejdskøberne indgaaede
Slavekontrakter, og derved
medvirke til, at Millioner af
Mennesker dræbes gennem Krig, eller
bryde dem og dermed gøre en
Indsats for at forhindre de
forbryderiske og vanvittige Pia-
Arbejderkæmpen hviler sig.
„•>m ikke dette Foik, som blot behøver at lægge
Armene overkors for at bringe hele Maskineriet til at standse."
Ai en Tale ai den glimrende RtyolMopslaler Mirabcuti 1789.
ner:
Typograferne f. Eks., som
mætter og trykker
Ophicisnings-artiilerne, hvormed man
opam-uter Krigsstemningen og jager
Fornuften ud af Hovedet paa
Folk. Skulde man ikke kunne
tænke sig, at ligesom man au
anaer det for den værste
Skamplet at arbejde som
Strejkebryder, som Lakaj for en
Kapitalist, der ikke vil betale
ordentlig, at man, naar det gælder det
endnu vigtigere Spørgsmaal om
Arbejderklassens Ve og Vel,
dens Nedslaaen gennem Krig,
skulde man ikke kunne tænke
sig, al en intensiv trofast
Agitation, internationalt gennem ført,
skulde kunne faa en
Arbejds-naögtelse frem paa dette
Omraade, der endda er tusind Gange
vigtigere, end at faa fem Øre
mere i Timen!
Vi maa huske paa, at alle de
kapitalistiske
Produktionsvirksomheder drives med betalte
Folk, der ikke arbejder af
Interesse for Sagen, men fordi de
skal leve, der faktisk alle nærer
et mere eller mindre stærkt Had
til det System, hvorunder de
tvinges til at arbejde.
Skulde det da være umuligt,
da man, som her. kunde appel-j
I ere til deres egen Interesse, til
deres Følelser for Livets
Opretholdelse. at faa Arbejderne til at
indse at det er bedre paa et
tidligere Stadium, at tage en vel
gennemført Generalstrejke med
dens Afknapninger og gennem
Produktionsstandsningen
medfølgende eventuelle Lidelser,
end at blive kastet ud i
vanvittigt Myrderi i en for dem
aldeles fremmed Interesse, og
desuden maaske selv blive
lemlæstet eller myrdet!
Og det værste er: denne
Løsning paa Maaden at bekæmpe
Krigen, tilhører ikke
Drømmernes Verden! Nej! Om
Agitationen blandt Arbejderne i de
sidste Aar var drevet lige saa
intensivt for at naa dette, som d♂n
er drevet for afstaa
programsvig-tendé Kejsersocialister ind i
Rigdagen, saa ha v dei den i 1914
kunnet være en Virkelighed.
Men vi glemmer, at en saadan
Agitation ikke havde givet de i
Arbejderbevægelsen
indvandrede Borgerelementer nogen
Chancer til at krybe op i Statens
højere Embeds- og
Ministerstole. Men maaske ind i
Fængselcellernes mørke Hul.
Bebel og den ældre Lieb-
I
kneöht flk eii Gang, Aar 1871,
paa den Maade Belønning for at
de vilde rejse Kampen mod
Krigen.
Men det er ikke desto mindre
sandt: Arbejderne og kun
Arbejderne, kan forhindre en
Krigsforbrydelse, der er planlagt
af de kapitalistiske Blodsugere
og expansionslystne Statsmænd.
Naar Kæmpen hviler sig, er
de kapitalistiske Statsfunktioner
fuldstændig bragt til Hvile.
Kammerat, vil du ikke vrsre
med at> gøre en Indsats, saa at
enhver Arbejder faar dette klart
for sig. Bliv en Agitator, for
Ge-neralstrejkstanken, ikke alene
mod Krigen, men ogsaa som
Middel til at tvinge hele det
ka-talistiske System i Knæ. I
samme Øjeblik Arbejderne nægter
at arbejde for Profitsystemet,
for Udsugning, i samme Øjeblik
ophører Kapitalisternes
Mulighed at profitere paa Arbejderne.
Er ikke dette en selvlys au de
Sandhed!?
E. M.
Syndikalisme
Dg
Anarkisme.
Syndikalismen opstod i
Frankrig i Midten af 90erne i forrige
Aarhundrede. En af Frankrigs
anarkistiske Bevægelser fra
Kommuneus Dage, først
genoD-staaet i 80erne havde fuldført
en af sine Stormperioder.
Det var den idealistiske Drøm,
som den Gang fængslede
Sindene, men som bristede i disse
Aar: det var Troen paa, at
Anarkismen skulde komme’til
at triumfere gennem det
individuelle Martyrium, gennem
enkelte Personers heroiske og
opofrende Kamp kunde
virkeliggøre sit Maal.
Det var den optimistiske
Overvurdering, der varede en
fem-seks Aar. en
Bevægelsen-periode, der markeredes af
Datidens mest revolutionære Mænd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
