Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
n r u i O t! <
j
><M<n er Overklassens System.
\r-bejderklassen bliver egen
Bøddel, laver Ris til sin egen Bag.
Ligesom Uverdev\ Proletarer
maa forenes i en virkelig r c v o /
u-t i o n (<• r \rbejdetin{e’riiaiionalc,
jor med Gene ralsheikens »neglige
Slagsværd at forhindr<• k o m m e
n-d e K r i g e , saaledes maa ogsatt
samtidig i alle Lande Soldater og
Arbejdere forenes og solidariseres.
Arbejderen i Uniform og
Arbejderen i Bluse skal danne cn
sammenhengende Solidaritetsf ro ni mod
Jet nuvcr rende Klassesamfund.
Med Militæret- formaar vi alt!
Mod Militæret — intet!
Mod Militæret er det ikke
muligt at gennemføre Revolutioner.
Hvorledes man end gaar frem
skabes der alligevel til Slut en
Situation, hvor Monopolindehaverne til
Samfundels Rigdom spiller
Militæret ud mod V^bejderne. Saavidt
jeg kan se stiler det derhen. Og
naar man paa Forhaand véd delte,,
saa melder sig straks -om en tv
ingende Nødvendighed: Del gælder
at revolutionere Arméen. l.)et er
nødvendigt kraftigt at indskærpe
Soldaterne, som for største IVI er
Arbejdere, Pligten ti! Solidaritet
mod sine Brødre i Blusen, mod
Kammeraten ude i det eivile Liv.
Blodsblanding mellem Soldater
•og Arbejdere, det er en Opgave for
os. Men strider ikke Parolen :
Soldater og Arbejdere forener Eder,
mod den antimilitaristiske Linie,
som de revolutionære Socialister
Indtil har fulgt i Kampen mod
Militarismen? Hidtil har Taktikken
jo været, at vi udefra gennem
Propaganda og gennem Handling i
Form af passiv Modstand,
Udeb’i-velse og Militærnægtelse skulde
angribe Militarismen. Haabet har
jo været gennem en
Værnepligfcs-strejke at slaa et Slag mod
Klassesamfundets vældige Grundpille.
Strider nu den ene
Fremgangsmaade mod den anden ? Tyder den
ene Fremgangsmaade ikke paa at
vi vil reformere, nybygge
Militarismen; den anden til at vi vil rive
ned, ødelægge Militarismen?
Nej! Dé kompletterer hinanden
•disse 2 Methoder; thi blandt de
30,000 unge Mænd, fordelte i
Regimenier. som traske rundt paa
"Sverrigs Heder, lindes ,mange,
mange Tusind, som paa Grund af
Uvidenhed og Sløvhed kunde
tænkes at blive Reaktionens
villige Redskab. Blandt de
klassebeviste findes ogsaa Hundrede ja
T11-•sinde, som af forskellige Grunde
fkke nægte. Disse skulde udgøre
Saltet ved de forskellige
Afdelinger. Desuden maa Arbejderne
bringes i Berøring med
Soldaterne. At give Afkald paa den
passive Modstand mod Militarismen,
Militærnægtelse og Værnepligts-
strejke er saaledes ikke
nødvendigt fordi vi godkender Parolen:
Soldater og Arbejder« forener
Eder.
Formerne for Arbejdet- og
Soldaterforeninger er sandelig ikke en
ubetydelig Sag. Hovedsagen nu
er imidlertid, at Initiativet tages til
Dannelse af saadanne
Organisationer. I Sverrig praktiserer vi den
kollektive Tilslutningsform for
Fagforeningen, som betaler et lil-
le Kontingent pr.^Medlem og Aar
til Arbejder- og
Soldaterforeningen. I Stockholm f. Eks. er et siøh-(
re Antal ret store Fagforeninger
tilsluttet Arbejder- og
Soldaterforeningen. Som sagt
Organisationsformen er omdiskutabel. For
min Del vil jeg ikke her nærmere
berøre den ; thi den er jo ogsaa for
en stor Del et indre Anliggende.
Formaalet med denne Artikel er
at giv< Stødet til Organiseringen
al Soldaterne.
Man maa haabe at den danske
U ngsoi ialisme, uden derfor at
forsømme sine mange andre og store
()pgaver, snarest tager fat paa den
her i denne Artikel berørte yderst
vigtige Sag. Energi,
Offervillighed. Udholdenhed og Mod maa i
Sandhed de Kammerater være
besjælede af, som stiller sig i
Spidsen for denne Bevægelse. Men
Opgaven er ædel og
Ungsocialismen værdig.
Derfor til \rbejdet!
C, J. Bjørklund.
„Kun for den Slave er alt Haab ude,
som ej rejser sig mod sin Herre, som
ydmygt bajer Ryggen under Pisken,
og vender Kinden til naar nogen
trækker liani i Skægget."
Anarkismen.
Anarkismen er ikke blot cn
polltisk-social Samfundsteori;
men en Religion, en Tro paa,
at Tilværelsens højeste
Formaal er Personligliedens
Udvikling.
—
Begrebet Anarkisme er saa
gammelt som Menneskeslægten, ja, vel
saa gammelt som Livet sel\ .
Det er Individets’Selvhævdelse i
Kraft af dets ved dets blotte
Eksistens begrundede Ret overfor
andre, der vil hæmme dets
Udvikling.
Det er et Udslag af selve den
Kraft, som skaber Individerne og
vender sig derfor mod alt. hvad der
vil hindre denne Krafts fulde
Udfoldelse.
Anarkismen, Reaktionen mod al
Tvang, er en psykisk Grundlov i
Menneskelivet, en Analogi til den
fysiske Lov om Aktion og
Reaktion.
Den er ikke en L’topi. en taaget
Drøm fostret i uklare Hjerner,
men Grundtendensen. Hovedlinjen
i det menneskelige Samfunds
Udvikling, saa sandt som Samfundets
eneste Formaal er at være et Værn
for den Enkelte, en Form for Liv,
som byder de største
Udviklings-muligheder for hvert enkelt
Individ. –-
De förste Spirer til en Lære om
Anarkismen som social Teori, som
Samfundsprincip, findes hos den
græske Filisof Zenon (død 264 f.
Chr.).
Som en Reaktion mod
Platonismens Lære om Statens
Overhøjhed over Individet priser han det
frie, statsløse Samfund som
Ideal-formen for menneskeligt Samliv.
Men Læren faar ingen Betydning
i hans Samtid.
Først langt senere — i det iS.
Aarhundrede — optages
Problemerne paany af den engelske
Præst W. Godwin, der stærkt hæv"
der Individets Ret overfor
Samfundet og Staten og erklærer
enhver Regering for et Onde, der
kun hæmmer Individets Udvikling
og dræber den menneskelige
Lvk-ke.
Som egentlig Samfundslære
udformes og underbygges
Anarkismen først af den franske Tænker
Proudhon (1800^-1865) der i sine
Værker udøver en skarp Kritik af
Statssamfundet, og samtidig
udkaster han Grundtrækkene ’I et
fremtidigt statsløst Samfund, hvor
de frie Associationer har overtaget
Statens Funktion.
Samtidig med Proudhon i
Frankrig er den tyske anarkistiske
Teoretiker Max Stirner, der i sin Bog :
„Den Eneste og hans Ejendom",
med en ubarmhjertig Logik hæv-
Ungdom.
Ingen skal spørge forgæves, om vi er de Unge,
Ingen skal tvivle paa os og paa Hjerternes Glød.
Vid, vi har Klokker og klingende Malm i vor Tunge
og om vor Kind har \i Farver af lykkelig Lød.
Dybt i vort Blod
brænder det trodsige Mod,
Baalet af Ungdom og tindrende Tvveaarsglæde.
Græder vi er del jo Lykken som bare maa græde
Ingen skal vente forgæves paa Ungdommens Skarer.
Vent. vi skal komme med Gnister og Farver og Sang.
Sange, der handler 0111 Foraar og er som Fanfarer •—,
Budskab tii Ragnaroktiden, der faldt Jer saa lang . . .
Glæden, som maatte forgaa,
Skal i os selv genopstaa —.
Vent, 1 skai høre dem skingre paa Torve og Pladser:
Guder og Ungdom og gamle, genfødte Bajadser
Sé. vore Viljer er ranke af Lyst til at døje. ’
alt. hvad 1 stundom har budt os af Skepsis og Savn.
Ser I et Glimt af uvisnelig Ild i vort Øje?
Hører I Llymnerne, som har velsignet vort Navn ?
Der skal gaa Gny!
Navnet er: Vi er det ny!
Bruset af Lyde og Stemmer skal gaa til Jerl Hjerte.
Knaldet af Svøber og Smeldet af sviende Smerte —.
Ja, I skal ane Orkanerne i vore Stemmer.
Ilden, der brænder i Lljertet og gnistrer vort Blik.
Stil Jer i Stormvejrets Hvirvel og sé. hvad I hæmhier:
Ungdom og Foraar, Fanfarernes skingre Musik —.
Hold for Jert Øre;
Gem Jer og stæng Jeres Døre .—!
Thi der er Guder og Ungdorn paa Torv og paa Gade.
Hører 1 Raäbene? Blegner fordi de er glade!
Emil Bønnelycke.
Af Digtsamlingen ,ltd og Ungdom’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
