Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I» v li røde Krig.
Rigdoift ot: M«gt- |)(,( Vl d den
,stor< franske Revolution med
Sansculöttei nes*) I^U>ci døbte
Barn, Socialismen, som for alle der
hør te til fjerde Stand, for alle
Proletarer . ;har værot den varmende
Solstnaale i Statens og
Kapitalis-mens Trædemølle, er bleven et
Stedbarn for Kapitalisterne der
paa skamlos Maade sjakrer med
den. (»g dog udbeder sig dens
Gunst. De socialdemokratiske
Ledere, cITsse A rbejcléHc lassens
Repræsentanter. bar solgt og
forraadt Socialismen.
Fra Gvlinderhatsocialisternes
Side er Socialismen bleven
behandlet aldeles ligesom den oprindelige
Kristendom fra Præsteskabet og
de romerske Kejseres (alias
Konstantin) Side: begge blev
korrumperede. Det antike .Proletariats
I rk ri stendom blev mellem
Præsternes og Kejserens Hænder en
reaktionær Magt ög’et Middel l»l
Undertrykkelse, og ogsaa det
moderne Proletariats Socialisme er i
Hænderne paa professionelle
Politikere. M’agtstræbere og andre
Demagoger. som Mo vedeksem plet i
Rusland viser, i Fare for at blive
en reaktionær’ Magt og et Middel
til Undertrykkelse.
Men Socialdemokraternes
Socialisme er ogsaa vidt forskellig fra
Ungsocialisternes og
Anarkisternes Socialisme.
Ved den sidstnævnte betyder
Socialismen Afskaffelse af Privat- og
Statsejendom, altsaa Afskaffelse af
Privat- øg Statskapitalismen og det
ekonomiske Livs Nyregulering
ved Overtagelsen af Produktionen
og Forbruget (Fordelingen)
gennem Fagforeninger og
Kooperationer. Det var den frie Socialismes
Grundelement ved d^n’s Opstaaen,
og det samme er endnu i Dag dens
A’. B—C.
Anderledes med
Socialdemokraterne. lindskønt de ogsaa
oprindeligt tilstræbte
Privatejendommens og Kapitalismens
Afskaffelse, saa har dog idag den største
Del af de socialdemokratisk
Teoretikere sagt Farvel i il den sande
Socialisme; fornægtet de sande,
befriende Grundsætninger og styret
sin Vej ind i det borgerlige
Farvand. Socialdemokratiet er sunket
ned til at blive et
Oppositionsparti indenfor det borgerlige
Samfund. Partiet gik over fra
Socialisme til Revisionisme (for at bruge
det Bernstein’ske Ord) idet det
mere og mere opgav sine
socialistiske Idéer.
Udviklingen mod denne
Socialismens Afvej var lige til : Da man
en Gang havde begivet .sig ud i
♦fsänsculotter = Bukseløie kaldtes paa
den franske Revolutions Tid de fattigste af
de filtige.
Politikens Strøm, grebes man
fuldstændig af denne Flod, da gaves
der intet Holdt og ingen Stilstand,
lil man sluttelig landede paa den
nuværende Sandbanke:
Socialismens Forsoning méd det monarki
ske Statspriricip. Dette klinger
ganske vist paradoksalt, men er
ikke desmindre en sørgelig Sandhed.
I England, Frankrig, Danmark,
Sverige og endda i Tyskland bar
vi M inistersocialisme.
Gennem Teknikens
Opblomstring og den dermed
sairmien-Iwengendé -^Finanspolitik blev
Arbejderne gjort til en død Masse for
Kapitalisterne. Udbytterne
regnede ikke Arbejderne som
Mennesker. men kun soiii Arbejdskraft.
Arbejdslønnen var for
Arbejdskø-berne kun en Regtiepost, som man
naturligvis maatte sætte saa lav
som mulig. Arbejderne blev
derfor udbyttet paa det1 skammeligste
og fik i Reglen næppe saa meget
Løn, at de kunde spise sig
ordentlig mæt. Koner og Børn blev
tvungen til at arbejde for
Kapitalisterne og ved Statens
Lovgivning blev der gjort alt muligt for
at sikre Udbytningen og for at slaa
Arbejdernes Rejsning mod disse
’1 dstande ned.
Men Proletariatet rejste sig paa
Trods af alt dette. Arbejderne
be-gvndte at organisere sig. Der
fremstod Mænd, der bragte
Arbejderne til Bevidsthed om deres
Magt. deres Ret og deres
Menneskeværd. Saadan opstod den
socialistiske Arbejderbevægelse.
Denne Bevægelse forkyndte denne
Løsning: Ekspropriatørernes
Ekspropriation. Den blev stærkere og
stærkere. Men saa fremstod ogsaa
Mænd, dels af Overklassen, dels
af Underklassen, fra
Arbejderklassen selv. og disse bragte
Arbejderklassen paa Afveje. Disse Mænd
var dels bevidste, dels ubevidste
Demagoger og Bedragere,. j j
Og del Punkt, hvor det
demagogiske gjorde sig gældende, var
Politiken. Man ræsonnerede som
saa: Da den herskende Klasse ved
Hjælp af Lovgivningen, som den
har i sin Haand: fremskaffer
saadanne Love, d’er ikke alene tillader
men ogsaa udtrykkelig lovlig
fastsætter Udbytningen af den
undertrykte Arbejderklasse, saa maa
Arbejderklassen som saadan forsøge
at deltage i Lovgivningen for at
fremskaffe gunstige Love for
Arbejderklassen.
Saaledes opstod den saakaldte
„sociale Lovgivning". Imidlertid
er den sociale Lovgivning
ingenlunde alene et Værk af del
polil’-ske Socialdemokrati - tværtimod
— netop den „guddommelige
Ordnings" For-sVarere, de klogere
Politikere, talte for den sociale
Lovgivning for at stille Arbejderne til-
IreiL og for at forebygge en Rejs
ning, som havde den virkelige
Befrielse til Maal. Man erindre sig
kun. at i Tyskland hører Bismarck
til Hovedmændene for den sociale
Lovgivning. Men paa den anden
Side var Socialdemokratiets
Indtræden i de lovgivende
Institutioner I lovedaarsagen lil dets egen
Korruption, hvormed dog ikke
skal være sagt, at ikke ogsaa
andre Aarsager har været
medvirkende. Men altsaa er
Socialdemokratiet gennem sin Deltagelse i
Undertrykkerstaten selv sunket ned ti’
at blive et I nd&rtryk k els esp a r ti. .
Saaledes er der af
Socialdemokratiet i Stedet for et
frihéäselshen-(1c bleven et l < 11 deri ry k k e Isçsp årti-
Dette bliver klarest belvst
gennem Bolsche\ ikernes Herredømme
i Rusland.
Det gamle czaristiske
Sabelregimente, hvis Arv først Kerenski
tiltraadte. bliver nu praktiseret af
Bolschevikerne paa nøjagtig den
samme Maade. Naar man i
Principet akcepterer Magten som social
Organisation, vil selv det mest
revolutionære Parti ikke kunne
undgaa at gælde for en U n dert
rykke!-sesinstitution overfor alle andre
Partier og overfor Folket
overhovedet.
Naar man studerer den
menneskelige Historie, vil man kunne
observere, at den Kamp. Menneskene
førte, og som til i Dag endnu ikke
har bragt os Friheden, stadig var
en Kamp om Magten. Og
Grunden til, at Menneskene ikke er
gaaet ud som fri af denne
uophørlige Kamp, ligger just deri at man
stadig søgte at erobre Magten i
Stedet for at afskaffe den.
Den historiske Kamp var ikke
en Kamp for alles Frihed men om
et Parti eller en Gruppes Magt
over alle andre. Saaledes er ogsaa
den historisk opstaaede Ståt intet
■andell end én Gruppe, der i denne
’Kamp ér naa^t ti 1 Herredømme og
Magt’ Til at begynde med var
ck-nne Gruppe lille, ja ofte var den
’endda forbleven indskrænket til
Kongen og hans Lejesvende. Men
snart blev disse Magtgrupper, for
at kunne opretholde deres
Herredømme. tvungne til at lade de
mægtigste af deres Modstandere
faa Del i deres Magt. for at stille
disse tilfreds og sikre sig selv :
dét mindste Hovedparten af
Her-ledømmet. Saaledes drog de
kongelige Lakajers kloge Statskunst
først den mægtige Adel og det
mægtige Kleresi til Deltagelse i
Magten. Da saa Bourgeosiel efter
den stone franske Revolution uk
Slatsroret i sine Hænder forbandt
det sig’til al ljegvnde med med den
tidligere Adel og alle andre
Kleimen ter fra Feudalismens og det
absolutte Monarkis Tid, for bedre
fil kunne beskvtte sig mod det ve)
Kapitalismens Æra opstaaede pro
le ta r i al. men netop da dette
Prole-tariajj begyndte at blive stærkere
en truende Fare, lod man ogs;^
f’rolclariatets Repræsentanter :jtj
tage i Regeringen over det
udbytlede Folk. for at bevare sin egen
Magt. Man delte Rovet, som man
ved Udbytning havde presset ,:VJ
at Folket, med Proletariatets
Repræsentanten hvorved man
stoppede Munden paa disse
Korrup-tionselementer og dog sikrede sig
selv Løvens Part af Byttet.
Dette er ingenlunde blot en Teo-. i
ri, men det virkelig forggaaedé." i
Man kan tænke paa Grenlicb..i 1
Schweits paa Briand. Mil lerand ?>g ^
I hornas- i Frankrig og paa den tid-, ;
ligere fattige llaandværker Bebel i
Tyskland og Stauning i Danmark,
Arbejderbevægelsens Tendens
gik i Begyndelsen det mindste
delvis — ud paa Afskaffelsen af .
den politiske Magt. Og havde ma,n
fortsat i denne Retning, vilde man
i Dag være naaet til langt .større
Resultater; men saa fremstod der
Mænck delvis forfuskede
Elementer af Overklassen, der lettere
kunne naa det, de tilstræbte, indenfor
Socialdemokratiet, nemlig: Ære,
Rigdom og et Navn. I Tyskland 1
findes der en stor Skare af
saadanne, der sakkede bagud ved
Eksamen. og saa slog ind paa en
Arbejderleders Karriere. Foruden
dem var der den allerede .nævnte
Gruppe ud af \rbejderklassen •
selv. der vilde stige op ad den so- •
ciale Rangstige paa deres
Klasse-bi ødres Ryg.
Disse Mænd. som var dreven af
Hensigten, men ikke af Indsigten.
ønskede selv af komme til Magten,
selv at være Herrer, og dem var
det. den herskende Klike var
tvungen til at dele lidt af sin Magt
med. Med Glæde modtog de
Tilbudet og bragte paa den Maade .
Lanken om den politiske Magts
Erobring ind i
Arbejderbevæge!-sen. tbB
Her har vi i grove Omrids tegnet
den psykologiske Baggrund tor
den socialdemokratiske
Partipolitiks llistork\
Dette Bedrag, gaaende ud paa
Nødvendigheden af Arbejdetklas
sens Erobring af den politiske
Magt, skete ikke pludselig, men
kom langsomt saa at Arbejderne
ikke straks bemærkede det, men
først efter længere Tids
Elendighed kom under Vejr med, at de
blev bedragne, og at deres Tillid
paa en skændig Maade blev
nvs-brugt. Og selv i Dag findes der
endnu Tusinder og
Hundredtusinder af Arbejdere, der tror paa den
politiske Svindel.
Men foruden det kom endnu en
vigtig Omstændighed Demagogiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
