Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den røde Krig. b
ul Hjælp. For det i Nartusinder
undçr dr forskelligste Former ;tf
Slaveri levende Folk var del
overordentlig vanskeligt, ja næsten
umuligt at forestille sig en ful !
•■hendig Frihed uden 11 er re’ og
Herredømme. „Der maa da væry
nogen, der hersker og regerer",
plejer den sædvanlige Tale at l.vde.
I,.id os altsaa faa en saadan
Regeringsform. hvor Arbejderne se I v
vælger deres Herrer, og dette »’r
Demokratiet. Demokratiet fik alt
saa Skin af al være en fri og idea’
Tilstand.
Demokrati er sammensat af
Ordene Demos (Folk) og Kratie
(Herredømme). Det betyder
altsaa, at Folket hersker og ikke
enkelte Personer. Cianske vist er
Begrebet selv en Fiktion, thi som
Erfaringen viser, hersker Folket
aldrig selv. men kun „de valgte" af
Folket. Hvis det var sandt, at
Fo’-ket seh herskede, via maatte jeg,
du kort sagt enhver enkelt herske
Over mig. dig altsaa over sig selv,
men et Herredømme over sig selv,
er og kan kun være et
Herredømme over sine egne Drifter,
Lidenskaber og Følelser, men aldrig en
politisk Regeringsform
Endvidere. Naar hele Folket, altsaa alle
hersker, da gad jeg dog nok
engang spørge, hvem der skulde
være at herske over. thi naar Folket
besidder Friheden lil selv at vælge
sin [Kililiske Form, vil det dög ikke
begaa den Dumhed at lægge sin
selv i Regeringsbaand og Lænker.
Man ser altsaa, hvorledes
Demokratiet opløs-er sig i Hitter b’aa
Dunster, i Skin og Bedrag.
Dog var Socialdemokratiet efter
sin Opstaaen og Udvikling
anti-monarkisk. Saa meget’des
mærkeligere er den Stilling, som det nu
værende Socialdemokrati indtager
paa dette Punkt.
Tysklands Socialdemokrati,
Verdens stærkeste, var i sin
Begyndelse et socialistisk Parti. 1 vore
Dage er det bleven et monarkistisk
Parti en Støttepille for
Hohenzol-lerne, og for Monarkiet
overhovedet. ’For de tvske
Flertalssocialister lindes der ikke mere nogen
Modsætning mellem Demokrati og
Monarki, og ogsaa de danske og
svenske Socialdemokrater har
Imi-visi at Socialismen meget vel la
der sig forene med Kong
Christians og Kong Gustavs Troner.
Disse kongelig*; Socialdemokrater
\il virkeliggøre Socialismen i
Kongernes Ministerium! De vil en
Kabinetssocialisme med Cylinder
hatte paa Hovederne! Hvilken
Daa r.sk ab !! Hvilket Bedrag!!
Ar der hermed er forøvet et
skamdigt Forræderi mod
Socialismen ligger k’art for enhver. For at
skjule og besmykke dette Forræd*
deri for de bedragne Arbejderes
Øjne, har de lyske Socialdemokni
ter gjort sig Umage for al bevise,
at den monarkistiske Statsform
ikke er noget Mill eller
uforanderligt, men noget vekslende.
Naturligvis! Sophister er aldrig i
Forlegenhed for Spidsfindigheder, pg
saadan mener ogsaa disse
„Socialister", at Sorialdemokraterne nu
skal forvandle den monarkistiske
Øvrighedsstat til et parlamentarisk
og demokratisk regeret Monarki.
„Og det, kære Partifæller,
stemmer ogsaa med Karl Marx og
Friederich Engels Teorier", fortsætter
man ufortrødent og sophisiisk. 1
denne Hensigt \iser man. at vi
m-den Reformationstiden har
gennemgaaet ikke mindre end tre
forskellige Typer af monarkistiske
Statsformer. Den første var den
monarkistiske Stænderstat den
anden det absolutte Monarki, og den
tredie Type var det konstitutionelle
Monarki. Dertil kommer endnu en
Type, der allerede i længere Tid
havde været herskende i England,
nemlig det
parlamenlarisk-demo-kratiske Monarki.
Socialdemokratiets Stilling til de
tre første Typer er afvisende, men
til clet parlamenlarisk-demokratiske
Monarki derimod højst
venskabelig. da man hvider den Anskuelse,
;it Friheden kan trives lige saa godt
indenfor den sidstnævnte Stats
dannelse som i en Republik., Og
uoen Slåt kan disse Herrer
Socialdemokrater naturligvis ikke
forestille sig noget Samfund.
I Virkeligheden kan vi ogsaa se,
at Socialdemokraterne er kørt frem
efter disse Teorier, thi i næsten
alle monarkistiske Stater, med
Undtagelse af Østrig-Ungarn, har
Socialdemokratiet overtaget
Ministerpladserne nred Kongens
„naa-dige* Tilladelse". „Kongerne af
(•uds Naade" véd. at, der jkke truer
dem nogen Far,e ’fra çle
socialdemokratiske Ministre, men derimod fra
en udenfor Regeringen staaende
radikalt socialistisk-sy ndikalistisk
\ rbej de rbevægel se.
Disse socialdemokratiske Herrer
gør endda gældende, at ved de’
parlamentariske System kan
Monarken være en Modvægt mod
Udbredelsen af plutokratisk I riclfl\
-de Ise, som vi har set fremtræde/ i
\merika og Frankrig.
Omend dette i og for sig kan
viere rigtigt, ændrer det dog intet ved
den Kendsgerning: Den
fuldstændige Forsoning mellem
Socialdemokratiet og tiet monarkistiske
Hersker, og
Undertrykkelsessy-Stem. Socialdemokratiet har
kapituleret overfor Monarkiet.
Menneskehedens og Proletariatets
Befrielse blev hængt paa Væggen af
disse Frih<*dsforkyndere.
Men selv om de
socialdemokratiske Cvlinderhat social i sier har baa-
ret Socialismen og Friheden til
Graven., er,der nu i Svndika’ismen
°g 1 ngsoi ialismpn opstaaet en ny
Frihedens Fakkelbærer.’ Maatte
disse unge Bevægelser tænde den
s< i ialistiske Verdensb’rand og lu {+-+}
rede Undergangen for alle 1
ler-skerformei selv den
socialdemokratiske.
A. Melker.
talén og Djævelen.
Den russiske Forfatter Feodor
Dostojewsky skrev i Aaret 1849
paa Væggen i Fængslet, hvor han
sad indespærret, følgende
Fortælling: Præsten og Djævlen.
„Hallo, du lille tykke Far."
sagde Djævlen til Præsten, „hvorfor
lyver du saadan for disse fattige
vildledte Mennesker? Hvilke af
Helvedes Pinsler afmaler du nu?
Ved du ikke. at du og Statens
Autoriteter er mine Repræsentanter
her paa Jorden. Det er jer, som
lader dem lide de Helvedes Pinsler,
med hvilke T truer dem. — Velan,
følg med mig.
Djævlen greb Præsten i Kraven,
løftede ham højt op i Luften, og
bragte ham til et Jernstøberi. Fler
saa han Arbejderne hurtigt løbe
frem og tilbage, slidende i en
utaalelig Varme. Den tunge Luft og
Varmen var for meget for Præsten.
— Med Taarer i Øjnene bad han
Djævlen: „Lad mig gaa. lad mig
forlade dette Helvede."
„Oh. min kære Ven, jeg maa
vise dig mange andre Steder."
Djævlen greb ham igen og slæbte ham
lil en Bondegaard. Der saa han
Arbejderne tærske Korn. Støvet
og Varmen var uudholdelig.
Opsynsmanden bar en Knut og
piskede ubarmhjertig enhver, som
faldt omkuld overanstrengt af
haardt Arbejde og Sult.
Djævlen tog derefter Præsten
med til de Hvtter. hvor disse
Arbejdere boede med deres Familier
skidne, kolde og ildelugtende
Tluler. Djævelen lo. Han pegede
paa Fattigdommen og Lidelserne,
i som var tilstede her.
„Vel. er dette ikke nok?" spør
ger han. og det synes, at selv
Djævelen v’nkedes over disse
Mennesker Guds fromme Tjener kan
næppe udholde dette. Med
opløftede Hænder bad han. „Lad mig
komme bort herfra. Ja. ja! Dette
er Helvede her paa Jorden !"
„Godt at du kan se. Og du
lover dem endnu et andet Helvede.
Du piner og plager dem til Døden
aandelig naar ile allerede ei fysisk
døde. Kom her! Jeg vil vise dig
ei Helvede iner, et mer — det
allerværste."
Han (og ham til et Fængsel.
Daarlig Luft og havarerede
Mennesker. frastjaaiet al Energi og
Sundhed, laa paa Gulvel dækket
af Utøj. som fortærede deres
fattige. nøgne, udmagrede Legemer.
„Tag din Silkedragt af." sagde
Djævlen til Præsten, „l»g de
Lam-ker. som disse ulykkelige maa
b«æ-re. 0111 dine’egne Ankler, læg dig
ned paa det kolde og .skidne Gulv
og saa tal om endnu et Helvede,
som venter dem."
„Nej, nej!" svarede Præsien.
„Jeg kan ikke tænke mig noget
frygteligere end dette. Jeg beder,
lad mig gaa bort fra dette."’
„Ja. dette er Helvede. Der kan
ikke være noget værre Helvede end
dette. Vidste du det ikke Vidste
du ikke. at disse Mænd og
Kvinder, som du skræmmer med
Billeder at Helvede efter dette Liv —
vidste du ikke,’ at de er i Helvedet
lur, allerede før de dør?"
Öfl JF-S
—*—
Hr Retfærdigheden uretfærdig
elie’ —? 1 Anledning af
Politioverfal-det paa fredelige Arbejdere paa
Aa-boulevarden i København og Politiets
Optræden ved det Protestmøde, som
afholdtes paa Fælleden, skrev
„Social-Deniokraten", at Politiet havde fordelt
Knippelsuppen uretfærdigt.
„Soc.-Dem." er højlig indigneret over at
Politiet og Militæret ikke huggede ind
paa Syndikalisterne. Men det er
komisk af „Soc.-Dem." at optræde som
„Retfærdighedens" Repræsentant. Om
man ikke har forstaaet det af den
mærkværdige Indignation, saa
forstaar inan det, naar „Soc.-Dem."
optræder som Angiver og Provokatør for
at komme den syndikalistiske
Bevægelse til Livs, derved at man beder
Politikniplen danse paa Ryggen af den, der
deltager i syndikalistiske Moder Kan
en Bevægelse og dets Organ synke
dybere og kan virkelig Bevægelsens
Medlemmer tolerere en saadan Usselhed?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
