Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I) e n rød e Kri g.
Mefi ham har vi saa .sandi boejv
de dritlen for „Landet "s Grænser.
Kapitalisten, Børsjubbéren,
Va-refordyreren. Fabrikanten, de
Besiddende. Politikeren alt hvad
deier af stort og mægtigt i Samfundet
er Arbejderklassens erklærede
Modstander.
Din Ven og Kammerat er den,
der er økonomisk ligestillet med
dig. Grænsen, der skiller ,os, er
ikke Grænsen paa Landkortet;
gumsvr. men elter økonomisk
Før-ski’l naar \ i vort store fælles
Maal : et frit kommunistisk
Samfund Men Vejen gaar over
Statens, Nationens og Fædrelandets
Lig.
Menneskeheden skal være vor
Nation, hele Verden vort
Fædreland.
Maalet er stort og Kampen
værd.
Andreas Fritzner.
Enighed.
%ott Jer sammen! %oft Jer sammen!
tærte gækker, faste jifænd.
Jkke bare röd i Xammen
rödt er godt, men rott Jer sammen,
att J ej skal plaffes ned!
€n for en kan de os fælde;
hele gækker skydes ej.
Jngeq tid for os at tælle —
rott Jer sammen — det skal gjælde
som vor lösen for vort Liv.
Su f ten har de os forpestet,
vi vil Udvej — Væggen ud!
Sten og Bjelker, hvad der fæsted,
att skal ud! Jill hvad der rested,
af det gamle Samfunds S&ur-
TjOXGER SitJfCfijvrjJ^JY.
han er lodt. Allered« den anden
IVI af Byen er ham noget
fremmed. Han har Ira Barn af ligget i
Slagsmaal med Drengene fra de
andre „-Broer". Hans Fædreland
er Rabarberlandet.
[<7a Barneaarene mindes han
ogsaa hvorledes han en Gang, da
ban var sendt paa Landet i
Sommerferien, af Landsbybørnene blev
b<-tragtet som en Fremmed, som
c-n der tilhørte en anden Race,
som et Menneskebarn, man skulde
tage sig i Agt lor. Barneis In
stinkter er i Reglen sundere end
de Voksnes, bunder inere i
Naturfølelse. da de endnu ikke er saa
ødelagte af alskens \gitation. Og
deres Modvilje mod ct fremmed
Barn er en Følge af Samfølelsen
med dem de er opvokset sammen
med, er en Resi Ira de I jerne I
i-der. da Stammen ell -r Klanen
maatte slutte sig tæt sammen, hvor
enlner udenforstående var en i
Fjende, som enten maatte slaas
ned eller som Stammen maatte
flygte for. D-nne Følelse af at
være nøje knyttet til ens nærmeste,
har intet fælles med den Følelse,
som Staten og Magthaverne søger
nr bibringe Befolkningen:
Nationalfølelsen .
Vi Ungsocialist»-: maa søge at
bekæmpe denne nationalistiske
Agitation.
Baade ffa et menneskeligt og fra
et socialistisk Standpunkt-
Fra et menneskeligt, fordi en
nationalistisk Agitation afføder
Nationalhad og K; i gsb ege j string
og gør en antimilitaristisk
\gita-tion besværligere.
Ja, vi kan vel alle være enige
om. at kun ved Hjælp af et stærkt,
gennem bevidst Propaganda
op-agiteret Nationalhad. er de
Magthavende i de krigsførénd«’ Lande i
Stand til vedblivende al holde
Krigsmaskinen i Gang.
Fra <*t socialistisk Standpunkt
maa vj, endnu mere*békæmpe
Nationalismen. Fordi den ved at
fremstille „Danmark" som <mi
„Na-Iion" som et Folk, der skal slaa
I asl og Brast med hinanden i
Farens Si und. og alt det andet /Evl,
som vi alle saa godt kender, gør
det vanskeligt for <>s at faa
Arbejderen til at fatte den socialistiske
Formel: Arbejderen har intet
Fædreland, man kan ikke fratage
ham. hvad han ikke er i
Besiddelse af.
Og ingensinde Hiar Arbejderne
faaet dette mere anskueliggjort end
nu i Krigsaarene.
Du Arbejder! Hv«’.m er din
Fjende,? Hvem er din
Modstander ? Hvem er det, der stadig
forfølger og forhaaner dig? Hvem er
det. der stjæler Frugterne af dit
daglige Slid ?
Det er din Fjende.
(som i Parenthes bemærket stadig
llvtter sig) men Grænsen er dm
økonomiske Grænse. Din Ven er
Arbejderen baade her og i
..Udlandet". Kun sørgel.gt at
Arbejderen ikke altid indser dette; men
man maa ikke forundres derover,
naar inan ser hvilke stærke
Kneller, der er i Bevægelse for at for
plumre \rbejdernes naturlige
I åvsSyn.
Vi f skal ikke „forsvare" vort
Fædreland, da det er erobret af
Fjenden. Udbytteren.
Vort Maal er Tilbageerobringen
af „Fædrelandet". Det samme
Maal som Arbejderen i andre
Lande har. Kun ved en fælles
international Kamp hvor
Skillelinien ikke skal trækkes efter Lande-
Vort Samfundsideal
Vi Ungsocialister er imod
Staten. idet vi betragter Staten som
Indbegrebet af og Varsagen til alt
ondt. Vi er imod ethvert
Statssv-stem, imod enhver Regering,
fordi enhver Ståt og Regering altid
undertrykker Folkets Masse. Vi
er imod Staten, fordi Staten med
dens Magtfunktioner, Militær,
Politi, Dommere og Fængsler, altid
benyttes, og altid vil blive benyttet
af en Klasse Mennesker til at
undertrykke og forfordele en anden
Klasse Mennesker.
Vi Ungsocialister er imod
Kristendommen, den kristne Kirke,
fordi vi betragter den kristne
Kirke som en af Statens stærkeste
Grundpiller. ’Historien viser
ogsaa, at fra Kristendommen blev op-
taget som Statsreligion er I.
nder-trykkelsen af den besiddelsesløse
Klasse blevet større og større. Man
har opbygget Staten med den
kristne Religion som Grundpille
man har ud af Kristendommen
taget det. man kunde bruge som
Grundlag for en Statsmoral og en
Statslovgivning.
Vi er imod den kristne Religion,
fordi den virker fordummende og
sløvende paa den besiddelsesløse
Klasse. Kristendommen prædiker
Taalsomhecl. Ydmyghed;, den
prædiker, at man skal lide her paa Jor
den, indordne sig under
Øvrigheden, være sine 1 lerrer og
Plage-aander underdanige, for saa
engang hinsides at faa det godt. Om
vi faar del bedre i ei andet Liv og
om der i det hele taget findeset
andet Liv efter dette, kan de kristne
Talsmænd ikke føre hog-el Bevis
l’"’ ligesom vi selvfølgelig heller
I ikke kan føre Bevis for det
modsat-le. Dogen Ting véd v.i, og det er
at her paa Jorden lever Vi. og her
paa Jorden skal \i søge at faa det
saa godt som muligt, og det faar
vi ikke ved at indordne os under
vore Herrer, ved at være
underdanige overfor Undertrvkkerne, ved
at være ydmyge overfor
Kapitalisterne som Kristendommen
lærer os vi skal være. Gode Li\
svil-kaar. en menneskelig Tilværelse,
fri for alt Slaveri, fri for al
Undertrykkelse, fri for alle økonomiske
1 ’ligheder, faar vi ikke ved at
prædike Forsagelse, men ved at
prædikere Oprør og Revolution.
Vi Ungsocialister er imod
Militærvæsenet. idet vi betragter
.Militærinstitutionen som Staten^ og
Overklassens bedste og virksomste
Vaaben mod os besiddelsesløse og.
som den fnstitution, der er et
Vaaben til Opretholdelsen af den
uretfærdige Samfundsorden vi lever i,
og vi gaar ud fra, at for at komme
Staten og den kapitalistiske
Samfundsorden til Livs, maa man
svække dens stærkeste Vaaben.
Militæret, gennem Agitation,
gennem Militærnægtelse, gennem
Oprettelsen af et intimt Samarbejde
mellem .Soldaterne og Arbejderne,
idet Arbejderne jo baade naar de
er Soldater og naar de ikke er det
stadig har fælles Klasseinteresser.
Dette er i Ilovedsagen og i korte
Træk Ungsoeialismens negative
Indhold. Mange vil maaske
spørge. Hvad vil egentlig
Ungsocialisterne? Hvad er Ungsoeialismens
positive Indhold? Hvad Ideal har
den? Her kritiserer
Ungsocialisterne Ståt, Religion. Militær, Au
toriteter og meget andet! Men
hvilken Samfundstilstand er de
egentlig Tilhængere af? Hvad vil
de egentlig sætte i Sundet for vort
nuværende StatSsvstem med alle
dets Magtfunktioner? Her
kommer vi til det positive i
Ungsocialismen. og det skal bemærkes, ät
den Samtrndsform vi er
Tilhængere af. er den kommunistisk
anarkistiske. Ungsocialismen
repræsenterer nemlig den
kommunisti-ske Anarkisme. Hvad man i
andre Lande kalder for kommunistisk
Anarkisme, kaldes her i Norden
for Ungsocialisme.
For at foregribe, at der skal
herske Misforstaaelse af Ordet
Anarki, skal det her bemærkes, at
Anarki ikke betyder Uorden, Kaos, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
