Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den røde Krig.
mange ti or, men det betyder tiden
Hervevælde, uden Tvang. ()rdet
V nar kist betegner ikke ei
Menneske, der i Desperation slynger
""Bomber til højre og venstre, men
et Menneske, der er Tilhænger af
<-n ganske bestemt Samfundsform.
Hvad er da egentlig den
kommunistiske Anarkisme? Hvorledes
skal saadan en Samfundsorden
indrettes, og paa hvilke
Grundprincipper skal den hvile. Disse
Spørgsmaal skal her søges
besvarede.
Den kommunistiske Anarkisme
er et Samfundsideal, som er
opstaaet efter Erfaringer af
forskellige Samfundssystemers
Umulighed. Vort nuværende Statssystem
er bygget paa Tvang, paa
Tvangs-regimente. vi vil erstatte det med
ikke en Regering, ikke med en
Ståt under andre Former, men
med Friheden som Grundlag.
"Menneskene skulde have saa stor
en Frihed, som de paa nogen
mulig Maade kunde faa under
Hensyntagen til andres lige saa store
Frihed. Nøje sammen med
Frihedsprincippet hænger
Lighedsprincippet.
I \ort nuværende Statssamfund
er Privatejendomsretten det
bærende Princip, vi vil erstatte det med
Fællesejendommen. Yi vil have,
at Jorden og Produktionsmidlerne,
Fabriker. Værksteder, Maskiner,
Værktøj skal være alles Eje. i
Stedet for som nu det er i Hænderne
paa nogle faa.
Vi mener altsaa, at naar Ståt.
Militær. Politi, Dommere,
Fængsler og alle Slags .Magtfunktioner
blev afskaffede, naar i det hele
taget al Tvang var borte og
Menneskene havde deres Frihed, naar der
ingen Undertrykkelse var, ingen
Magifunktioner, der kunde
benyttes af Undertrykkere, vilde
Betingelserne for Menneskenes Lykke
være til Stede.
Vi mener, at naar alt hvad
Jorden frembringer, naar alt hvad
der bliver tilvirket af
Livsfornø-denheder, naar Redskaberne til at
frembringe med var Fælleseje,
naar enhver ved at yde sin Del af
det produktive Arbejde fik
tilfredsstillet sine Behov i Føde, Klæder,
Bolig nr. m., skulde Menneskene
blive lykkelige. Altsaa,
Aarsagerne til, at Menneskene lever i
Ulykke i hvert Fald Størsteparten af
Menneskene — Privatejendommen
og T-’ingen, maa ophæves, for at
Virkn ngerne skal kunne
bortfalde. Vi sætter Fælleseje i Stedet for
Privatejendom, og Frihed i Stedet
for Tvang.
Nu >11 del kunne indvendes, og
mange, ja vel de Heste Mennesker
har den Opfattelse, al naar man
ikke havde Tvang over
Menneskene og den Dag man afskaffede
Ståt. Militær, Politi og alle
Magtmidler og gav Menneskene deres
Frihed, vilde de myrde, røve, slaa
hinanden ihjel og i det hele taget
te sig som en Flok Vilde. For at
have denne Mening maa man
altsaa tro paa. at Menneskene af
Naturen er onde. Men det er jo ikke
Tilfældet, der er jo ingen
Mennesker, der ert helt igennem onde. og
Grundaarsagerne til at
Menneskene i den nuværende lid synes
mere onde end gode. ligger jo i
den rasende Kamp. der under vort
uretfærdige Samfundssystem
finder Sted paa det økonomiske
Omraade. Tiltrods for dette, tinder
man dog Hjælpsomhed og Godhed
blandt Mennesker, og da særligt
blandt den besiddelsesløse Klasse.
Man kan jo blot tage et Par
Eksempler.
Bliver en af vore
Arbejdskammerater syg eller kommer til
Skade paa e’n Arbejdsplads, bliver der
straks sat en Liste igang og samlet
Penge ind til ham. og luer især
yder sin Skærv efter Evne. Falder
et Menneske om paa Gaden og er
syg. straks iler Folk til og søger
at hjælpe den syge paa alle’
Maader og i del bele taget gør, hvad
han eller hun i Øjeblikket sy ries
der er mest passende for Tilfældet.
Der kunde nævnes Masser af
saadanne Eksempler paa, hvorledes
Menneskene er hjælpsomme
overfor hinanden, hvorledes Godheden
har Overhaand hos de fleste
Mennesker. Skulde man saa* kunne
tænke sig. at Menneskene sku’de
kunne forandre sig saa meget, at
de fra at være hjælpsomme
overfor hinanden skulde fare løs paa
hinanden, at de fra at være delvis
pode skulde forandre deres Natur
til at blive fuldstændig onde og
bestialske. Nej, maa der svares,
l’ilder en Samfundstilstand, hvor
ingen sultede, hvor ingen led Nød,
hvor ingen gik klædt i Laser, hvor
ingen manglede Huslv, hvor alle
lik tilfredsstillet sine Behov ved at
yde nogle ’Timers Arbejde om
Dagen. vilde Aarsagerne til
Menneskenes Ondskab og Hensynsløshed
være borte, og de vilde ikke, som
man mener og tror, fare løs paa
hinanden som Tigere, fordi de
havde deres Frihed.
Man vil ligeledes indvende og
fremkomme med den Paastand, at
nogle Mennesker vilde ikke
arbejde. at nogle ikke vilde indordne sig
under det Samfund, hvor
Friheden bestod: der vilde være
Mennesker. der vilde snyde sig fra
Arbejdet og leve paa de andre, hvis
der ikke fandtes et Tvangssystem
til at tvinge dem. Naar man saa
spørger dem. der har denne Op"!
fattelse: Vilde du ikke arbejde og
leve i fredelig Forstaaelse med
dine Medmennesker, naar du ved
nogle faa Timers dagligt Arbejdet
under de mest hygiejniske
Arbejdsforhold med alle de teknjske,
Hjælpemidler, som det
menneskelige Snille Har .udtænkt og vil
kunne udtænke — kunde faa alle dine
,Behov tilfredsstillede, saa svarer
Vedkommende i Reglen: Jo, det
vilde jeg gerne, men der var andre,
som ikke vilde.
Man forudsætter altsaa, at man
selv er af ei andet Slof end andre.
|eg er nu af den Mening, at
Menneskene ikke vilde snyde sig fra
sine Forpligtelser til at være med
til at producere, for at opnaa
Rettigheder til at være med til at
bruge Produkterne.
’Trangen til Arbejde er noget
deier nedlagt i ethvert Menneske, og
Grunden til. at Menneskene er
uvillige til at arbejde i det
nuværende Samfund, er den Maade og
under de Vilkaar som Arbejdet
foregaar. Naar \ rhejdstiden er
910 Timer og i mangfoldige
Tilfælde mçre. i Døgnet, naar
Arbejdet i fleste ’Tilfælde foregaar i
usunde, støvfulde og uhygiejniske
Lokaler, naar Arbejdet foregaar
paa en Maade, saa Arbejderne
bliver. trætte, sløve og
overanstrengte, og de for Arbejdet kun opnaar
en Løn. der ikke er større end de
maa halv sulte sig igennem Livet,
v il man vel ikke undre sig over, at
nogle vil synes, ja mangt* vil sige.
Arbejdet er dem forhadt. Det
er udregnet, og jeg skal her
nærmest henvise til Krapotkin, at i et
Samfund, hvor alle Mennesker
arbejdede. vilde der kunne
produceres til alles Behov med en Arbejds-1
tid af 4—5 Timer om Dagen. Hvor
mange Mennesker tror man om.
at de ikke vilde arbejde under saa
danne Omstændigheder. Skulde
der endelig findes enkelte
Individer, som vilde unddrage sig sine
Forpligtelser i saa Henseende,
behøvede man jo derfor ikke at bruge
Vold og Magt. man kunde paa
mange Maader udøve moralsk
Tryk paa dem. ßg at enkelte
Individer ’vilde unddrage sig fra at
være med i Arbejdet, er ikke
Grund nole til at forkaste en
Samfundsform, bygget paa Frihed og
økonomisk Lighed.
Det er nu her blevet fremstillet,
paa hvilke Grundprincipper den
kom munistisk-anark i stiske Sam
ftindsorden maa bygges. Man kan
ikke opstille en bestemt
Samfundsorden i Detailler og sige om alle de
forskellige Samfundsfunktioner, at
saaledes skal dette, saaledes skal
hint indrettes men man kan i
Hovedsagen og i det store og hele
løst skitsere det.
Her kommer vi saa 1 nær Berø
ring med Midlerne til den
kommunistiske Anarkismes
Virkeliggørelse. Først og fremmest gælder
dei 0111 at oplyse om Idealet, at
oplyse om. at en Samfundstilstand,
hvor der hverken findes Ståt.
Militær. Politi, Dommere. Fængsler,
godt kan bestaa ved frivillige
Overenskomster mellem
Menneskene. og at Mennesket godt kan
Irives og enes uden Tvang og
Undertrykkelse. Dernæst gælder det
om at sprede Oplysning om
Mid-jlehnev som .fører til Maalet. I
Mod-Isætning til .Socialdemokratiet, der
„çtinem at erobre Flertallet i
Rigsdagen vil overtage Statsmagten og
bringe a’I’ Produktion- ind 11
ildet-Staten ; der vil have, at Staten skal
Være den -eneste! Arbejdsgiver,
opstiller vi dette, at Arbejderklassen.
Proletariatet, gennem sine egne
økonomiske Organisationer skal
erobre Produktionsmidlerne. For
at disse Organisationer skal kunne
opfylde sine to vigtigste Opgaver:
at erobre Produktionsmidlerne og
at føre Produktionen videre efter
Erobringen, maa de omlægges paa
et nyt Grundlag. De maa fra at
være Fagorganisationer blive
industrielle Organisationer. De maa.
for al kunye erobre
Produktionsmidlerne, bruge en mere voldsom
Kamptaktik end de nuværende
Fagforeninger fører. Fra det
Øjeblik af, al Erobringen af
Produktionsmidlerne er blevel fuldbyrdet,
ophører de industrielle
Organisationer med at være
Kamporganisationer og overgaar til at være
P10-duktionsorganisationer. IV maa
derfor have en saadan Bygning,
være saaledes indrettede, at de
svarer til denne Opgave.
Som Hovedmiddel og som
sidste Opgør med den gamle
Samfundsorden, nævner vi den social«
Generalstrejke. Den vil, naar den
kommer til l dbrud. blive
Indledningen til den sociale ReVoIiitjön.
Under den ’Tilstand, der vil
her-si«- under den Standsning, der
maa blive almindelig i alle
Samfundslivets, Funktioner, sætter
Arbejderne sig i Besiddelse af, hvad
der med Rette tilkommer dem og
alle, og fører Produktionen videre,
ikke for at sælge Produkterne med
Profit, nien til alles Bedste og
efter enhvers Behov^Jkke for at leve
under Tvang, men i Frihed.
Den kommunistisk-anarkistiske
Samfundsorden bliver Idealet, og
Menneskene vil’kunne leve i Fred,
Forstaaelse og Lykke med
hinanden, idet Aarsagerne til deres
Ulykker. Tvangen repræsenteret af
Statssystemet, er borte, og den
private Ejendomsret ikke eksisterer,
men der i Stedet for hersker
Frihed og Ejendomsfællesskab.
Hans Jørgensen.
Finland.
Arme finske Folk! Arme finske
Arbejdere!
Hvor uhyggelig er ikke Fders
Lod. hvor rovlvstent tragter ej
Eders Fjender efter Fders Liv og
Lykke. Fangelejrene er overfyldte
af ’Arbejdere. 70,000 regnede man
at der var fornylig, medens 10,000
skaanselsløst blev skudt ned. \f
Frvgt for at Arbejderne paa fri
Fod igen skulde kræve sin
Menneskeret, vovede man ikke at ’øslade
dem. Derved Øgedes
Elendigheden i Landet; thi de rige
producerer jo intet — „de Hvide" kaldes
de. fordi at de aldrig har smudset
deres Hænder til med noget
Arbejde . Kan hænde, at man holder
dem i Fængsel, for at. som man vil
have læst i Bladene, bytte deres
Arbejdskraft hort med „nyttige
Sager" fra Tyskland.
Overklassen har altid betragtet
Arbejderne som Bvttevarer, som
Slaver, Socialismen og
Revolutionen har her et Problem, som
maa løses gennem et Samfund,
uden Udbyttere. uden Slaver;
men ogsaa uden Herrer. hor at
realisere disse Retfærdighedskrav
var det al di- finske Arbejdere
gennem sin Generalstrejke, gennem
sin almindelige Arbejdsvægring
fjorde en Indsats, stillede sig
solidarisk med sine russiske
Kaminerater.
Men den finske Overklasse
vidste, at de finske Arbejdere var
socialdemokratisk - parlamentarisk
gennemsyrede, at de finske
Arbejdere. ligesom de danske, stolede
paa at deres Repnesentanter
skulde føre dem ind i Paradiset.
Men da det ’vkkedes det finske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
