Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den røde Krig. b
Staten et en Magtinstitution,
hvis hovedsagelige Virksomhed
bestaar i at beskytte
Privatkapitalismen mod Kolket, som jo ellers
ikke vilde (in(:lr i cn saadan
Til-si.-ind. \ ed Statens Ophævelse maa
jo saa en anden tilstand træde i
Stedet derfor og det maa være den
Invillige Overenskomst mellem de
forskellige Grupper oi;
Organisationer Befolkningen. Dette er
imidlertid I narki, da dette Ord jo
be’ \ der uden Herredomme, d. v. s.
uden Ståt.
\l v;ere Modstander al Staten
vil Ogsaa sige det samme som at
være antiparlamentarisk og
antimilitaristisk. thi Parlamentet et* en
I )e al Staten." nemlig den
lovgivende Del og Miltaoret er
simpelthen Statsmagten. Imi Magt tier
løber jævnsides med og
understøtter Ståt og Kapitalisme er
Religionen. som tierfor ogsaa maa
bekæmpes Ikke den Følelse bos
Menneskene. som soger sit Udtryk
gennem Religionen, men sammen med
Ri ligionen hænger en skadelig
Mitnritetstro en Dogmetro og en
stærk Tilbøjelighed til at lade sig
noje med Tingene som de er, og
soge sin T’""redsstille i en indbildt
Verden. tende
skadelige neu,
man maa ,ivs.
Man maa altsaa være Kiar oxer,
a; det der skiller den
kommunistisk’ Nanarkisme eller
l’ngsonali’s-iurien Ira andre Former al
Socialisme, er dens antiparlamentariske
og antireligiøse Princip’, samt dens
Fordring ont. at alle
Samfundsmedlemmer bør være ligestillede i
Ret l igheder, altsaa i \ndel i
Produktionens Frugter. °g lige i
Pligter, idet enhver skal vde efter sin
Evne i ei saadant \ntal Timer,
sdtv er nødvendigt og som
nærmere ei fastslaaet ved frivillig
Ov erenskomst.
\ il man nu spørge elter
Midlet til at gennemføre et saadant
frit Samfund, bestaar del jo
naturligvis lørst og Iremmesl i al wve
Kritik sprede Oplysning og drive
\gitation i den Retning, som her
er antydet for paa den Maade at
svække og undergrave det
nuværende Svstem. Dette menei man
imidlertid ikke er nok Der maa
være en praktisk
\rbejderbevægel-se, der netop har sat sig dette
Maal, \ rbejdernes Frobring af
Produktionsmidlerne. Men denne
Bevægelse er Svndikalismen.
\narkismen er en
Samfundsopfattelse og Syndikalisme; den
praktiske Bevægelse, som følger deraf.
Alligevel opstaar der jo en Forskel,
idet Syndikalismen for at kunne
sämle Vrbejderne Oin sit
økonomiski- Maal, maa se bort fra det, der
splitter dem. Men dette adskillen-
de er netop de forskellige
Meninger om Parlamentarismen og
Religionen. Svndikalismen vil derfor
helst proklamere sig neutral
overtor disse. Erfaringerne viser
imidlertid, al denne Neutralitet
eller Tolerance, som Syndikalismen
søger at praktisere overfor
Parlamentarismen og Religionen, er en
vderst farlig Sag for
Syndikalismen selv. ug del kommer af. at den
jo netop er opstaael al og hviler
paa en 1 nderkendelse at
Parlamentarismen og Religionen.
Vil man altsaa endelig opstille en
Forskel mellem Syndikalisme og
kommunistisk Anarkisme ligger
den i at den første har en vis
uheldig: Tilbøjelighed til at stille sig
neutral overfor Parlamentarismen
og Religionen, medens den sidste
stiller sig skarpt og klart imod dis-,
se to Faktorer.
K. 1.1.
JVfit Sand og mit j-oll{.
Jeg elster mit Sand
med dets S kov og dets Strand
og med J{ugvippens 2>uvn/ng for legende Vinde,
med 0 og med J}ætt,
hvor ßrbejdets fjelt
med skabende Xræfter j) a turen betvinge.
2>u Arbejdets jYfand,
mit folk i mit Sand,
som jeg elsker og favner med blodende J(ierte,
mod Vold vær paa Vagt,
at ikke forsagt
jeg skal skjule mit jfinsigt og hulke i Smerte.
Vor J(amp, den er stor.
D en Verden af jYford
skal fredens Jdéer som favnene brænde.
£j Uret vi øve,
vort frisind sin f røve
s/^al staa naar vor sejrrige Kamp er til £nde.
3>a skal Jirbejdets JYfand
bygge frihedens Sand
paa Ruinen af Voldets og Urettens %tge,
naar alle vi smaa
forenede staa,
da skal for frtheden vige
2)a ser vi vort Sand
med dets Skov og dets Strand
og med ftugvippens Jjuvning for legende Vinde.
med ø og med ßéelt.
og hvor Jirbejdets fjelt
til Stadighed frihed og Sykke skal finde.
Jindreas fritzner.
Agitationens Opgave
er at omforme Proletariatets
dybe men uklart M islornøjelse til en
stau k’ maalliev h|si Beva’gelse
Misfornøjelsen lindes paa Forhaand
rundt omkring bos ile
Udplyndrede, undtagen der. hvor den giver
Plads for en dyrisk Sløvhed; men
denne Misfornøjelse ei uklar og
planløs, rettet mocl den enkelte
ikke mod selve Systemet hvorunder
man lider, og lige saa ofte rettet
mod Ligestillede. M>in niod den,
tier deltager i Udbytningen. Agi
tat ionens ædle Maal ei saaledes
ikke at frembringe Misfornøjelse
uden ai organisere det til
Klassebevidsthed og rette del mod det
kapitalistiske Princip. Og sikkert er,
at de Proletarer, som besjæles af
denne sociale Misfornøjelse, er de,
som foler den største Lykke og
Tilfredsstillelsen ved at leve og
kæmpe; thi de har et højt ideelt Maal
for deres Kamp.
Den moderne Skole.
„Den moderne Skole", som
Francesco Ferrer aabnede i
Barcelona i August mot. var ikke den
første af sin Slags i Spanien Men
den var den livskraftigste af alle
Spaniens ikke-kirkelige Skoler.
Landets organiserede
Frilænker-bevægelse havde allerede længe
indset den tvingende
Nødvendighed af at rationalistiske og af
Kirken fritstaaende Skoler,
modarbejdede den religiøse-
Overtro og dens fordærvelige
Virkninger.
\lierede 1885 grundlagdes den
antikirkelige Skole „La Verdad"
(Sandheden) i San Felice de
Gui-polo. Det var Stadens bedst
udrustede Skole og besøgte- af et stort
Antal Elever.
1888 oprettede F ri tænkerforen
ingen „Fremskridtsvennerne" en
lignende Skole i Madrid. Denne
Forenings Love angav som deres
Hovedopgave „Oprettelsen og Vedli
geholdelsen af anti-kirkelige
Skoler for Drenge og Piger med alle
nødvendige Klasser og Grader".
Paa den intetnationale
F’"’a*nker-kongres 188«) var f>o sp.-> i-.ke
Fritænkerforeninger repræsentere:. og
af den foreliggende Beretivng
fremgaar det, at de saa sin Opgave
i den anti-kirkelige Opdragelse.
Flere af disse Foreninger
opretholdt anti-kirkelige Skoler, og
deres Bestræbelser var at gøre sin
Indflydelse gældende derved al faa
Religionsundervisningen
fuldstændig sløjfet af Folkeskolen.
Dette vaj- den Atmosfære og de
Strømninger, som gjorde sig
gældende mod Religionen i Skolerne
de Aar da Forsøgene og
Forberedelserne fandt Sted til „Escuela
Moderna".
Del spanske Folk var for en stor
Del Fritænkere. Men det mest
bemærkelsesværdige var. at
Hovedmassen af Bønder og
Landarbejdere. som i umindelige Tider
havde bøjet sig under Overtroens Aag,
ikke længere frygtede Helvede,
der tindes f. Eks. smaa i Bjergene
skjulte Byer, hvor den største Pel
af Begravelserne finder Sted uden
Præstens Medvirkning, og
Brvl-lupper arrangeres af den
frisinde-tie Landsbybefolkning for en stor
Del til Marseilliaisens Toner og
uden Pra’Ster. Ikke blot Kirken;
men ogsaa Religionen, begynder
al miste sine Rødder i den
spanske Befolkning.
Den aandelige Mark var
saaledes vel bearbejdet for den Sæd.
som Ferrers moderne Skole 1
Barcelona tidsaaede. Snart formerede
den første Skole sig dens
Indflydelse voksede og i Aaret itjo6
f.rnd-tes der i Katalonien og andre
Sie-der allerede Oo Skoler efter der.
moderne Skoles Monster
Fad os nu betragte
Gründlinier-ne i Ferrers Stræben og deres
praktiske Gennemførelse. 1 det
Manifest. som Fer-rer udgav i
Anledning af den første Skoles Aabning
i Barcelona, udtalte han sig naa
følgende Maade om sine Idéer .
„Det egentlige Spørgsmaal be
staar deri. at kunne anvende Sko-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
