- Project Runeberg -  Den røde krig. Ungsocialistisk Organ / 1 Aargang 1918 /
5:6

(1918-1921)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6

len som det virksomste Middel td
at opnaa Arbejderklassens
fuldstændige, aandelige, intellektuelle
og samfundsmæssige Befrielse.

Hvis vi alle er enige deri. at
Arbejderklassen, eller rettere hele
Menneskeheden, intet som helst
kan vente stg af nogen Gud eller
anden overnaturlig Magt. kan vi
da erstatte denne Magt med en
anden Magt, f. Eks. Staten ?

Nej, Proletariatets Befrielse kan
kun være Arbejderklassens
umiddelbare og selvbevidste Værk, det^
Vilje til at lære og vide.

Hvis det arbejdende Folk
forbliver uvidende, saa forbliver det
stadig i Statens eller Kirkens Slaveri,
d. v. s. i Slaveri under
Kapitalismen, som disse to Magter
repræsenterer. Om det derimod henter
sin Kraft af Fornuften og sin
Viden, skal dets selvklare Interesse
snart bringe det til at gøre en Ende
paa Udbytningen, saa at
Arbejderne kan tage Menneskebedens
Arbejde i sine Hænder.

Derfor gælder det, i Følge vor
Mening, at bringe Arbejderklassen
til Forstaaelse af denne Sandhed.

Naar nu denne grundlæggende
Sandhed mere og mere breder sig
blandt de voksne Arbejdere
gennem deres faglige Organisationer,
saa bliver det vor Opgave at
indpode den samme Sandhed blandt
Børnene og den opvoksende Slægt.

Lad os danne et
Opfostringssy-stem, gennem hvilket Barnet
hur-tigt og let kan komme til at
forstaa Aarsagen til den
videnskabelige Ulighed, de religiøse Løgne,
den fordærvelige
Fædrelandskærlighed og den alderdomsskrøbelige
Vane med Familien og deslige; at
alt dette holder Mennesket i
Slaveri.

Det er ikke Staten, Udtrykket
for en udbyttende Minoritets Vilje,
som kan hjælpe os til Opnaaelse
af vort Maal. At tro dette skulde
være det fordærveligste Vanvid.

Om I vil have duelige
Købmænd; gode Bogholdere,
brugbare Embedsmænd, — kort sagt
Folk, som bare tænker paa at
skabe sig en Fremtid, uden at
bekymre sig om andre, — vend Eder da
til Staten, Handelskammeret, til
alle patriotiske Foreninger og
Selskaber. Men hvis I vil
Broderskabet; hvis I vil forberede Freden og
alles Lykke — hvilket I maa ville
— da vend Eder til Eder selv, til
dem, som lider under det
nuværende Tyranni, grundlæg blandt dem
Skoler som vor, i hvilke I kunde
udbrede alle de Sandheder, som er
Menneskehedens Ejendom.

Og hvorfor bekymre Eder om
Statens Tilskud, naar blot I kan
være Herre i eget Hus, naar I har
Vished for, i en nær Fremtid at
have skabt en ny Generation af
selvbevidste Mennesker, som ikke
længere skal være et Værktøj for
Tyranniet; men skal bestaa af frie
Mennesker, som er fast besluttet
paa at leve i sand menneskelig
Solidaritet og almindelig Velstand."

Skolens Program giver
endvidere Oplysning om dens
Organisation og Arten af den. i samme
meddelte Undervisning.

I Skolen bliver Piger og
Drenge over fem Aar optaget. For at
fuldstændiggøre dens Arbejde, be-

nytter Skolen sine Søndag
Formiddage til historisk Undervisning
td Undersøgelse af
Menneskehedens Kamp og Lidelser i forløbne
Aarhundreder, til Oplysning om
Mennesker, som har udmærket sig
paa Kunstens og Videnskabens
Omraader eller i Kampe for
Fremskridtet.

Skolens Program omfatter : i)
En forberedende Klasse (med to
LTnderklasser), i hvilken
Observationer, Forsøg og Eftertanke over
Livets daglige Foreteelser veksler
med Erhvervelsen af almindelige
Kundskaber og Gymnastik og
sunde Lege. 2) Et Mellemkursus, som
er benyttet til de videnskabelige
Kundskaber, som er nødvendige
for den mest muligt omfattende
ensartede og positive Opfostring af
Barnet. 3) Den øverste Afdeling,
hvor de opvoksende, under
Lærerens Ledelse, kan kaste sig over
et personligt Arbejde og de større
Børn kan opfriske, prøve og
udvide de Kundskaber, som de har
erhvervet sig i Mellemkursuset,
saaledes at det bliver muligt for
Eleven at sysselsætte sine særskilte,
individuelle Sjælsegenskaber.
Skolens Ledelse leverer maanedlige
Beretninger over de praktiske
Resultater og Fremskridt.

Den moderne Skoles Opgave er:
at opdrage de dem betroede Børn
saaledes, at de kan blive
frittænkende Mænd og Kvinder, som
elske Sandhed og Retfærdigheden.
For at opnaa dette Maal erstatter
Skolen Teologiens dogmatiske
Methode med Naturvidenskabens
fornuftsmæssige Methode, med den
Hensigt at opvække hvert enkelt
Barns særskilte Anlæg og
Muligheder, at udvikle og kultivere
disse, saa at de medfødte, men ofte
skjulte Anlæg hos hvert Barn kan
faa frit Spillerum og saaledes at
Barnet ikke blot bliver et nyttigt
Medlem af Samfu ndet; men at det
ogsaa, takket være sin specielle
Opdragelse, kan blive et Værktøj
til Massens aandelige og moralske
Højnelse.

Allerede i første Afdeling, som
bestaar af helt smaa Børn, bliver
de enkleste litterære og
videnskabelige Kundskaber meddelte. I
denne, ligesom i alle øvrige
Afdelinger, anvendes kun de af Skolen
selv udgivne Lærebøger. Den
første Lærebog er samtidig „A. B.
C.w, Grammatik og er illustreret
Haandbog over Naturens
Udvikling. I et enkelt og for Barnet
let-forstaaeligt Sprog skildres deri
Verdensudviklingens Gang ligefra
Atomet til Mennesket.

For at bekæmpe den anden
Hovedstøtte for
Samfundselendighe-den, Dogmen om Patriotismen og
Militarismen, udgav Skolen en
Oversættelse af de af Anarkisten
Jean Grave, Redaktør af
Tidsskriftet „Temps Neuveaux", samlede
Udtalelser og Fordømmelser over
Krig og Militarismen. I Forordet
skriver Ferrer:

„Denne Bog synes os yderst
nyttig til at forstærke Følelsen for
Retfærdigheden, som hos Barnet
endnu ikke er fordærvet, og
skærmer Barnet mod de Priviligieredes
onde og egennyttige Indflydelse.
Vi gør os, gennem Udgivelse af
denne Bog. til Tolk for disse frit

tænkende Lærere, som i
Folkeuniversitetet, Foreningerne for sociale
Studier, Arbejderorganisationerne
og i de frie og ikke-kirkelige
Skoler, egne sig til Opgaven at
udplante Retfærdighedens Idé i de
barnlige Intelligenser.

Med Udgivelsen af denne
Samling antimilitaristiske Tanker fra
den internationale Litteratur
godtgør „den moderne Skole" sine
gode Hensigter og sin gode Vilje,
saa at alle de Lærere *>g
Lærerinder, som er overbevist om, at
Krigen er Menneskehedens mest
afsindige Forbrydelse, og
Militarismen er denne Forbrydelses
Fuld-byrdere — og at de begge
opretholder de herskendes Rettigheder
i det nuværende Samfund. Den
haaber, at alle Opdragere erkender
Forpligtigelse til at overbevise sine
Elever, at den paa social
Retfærdighed grundede Fred er det
højeste Gode, som Menneskeheden kan
efterstræbe, og at denne
Menneskelighed finder sin største Løn i den
kommende Retfærdighedstilstand."

En anden højst vigtig Bog er
„ Un i versalsubstansen " af
Paraf-Javal og A. Bloch. Denne lille
enkelt skrevne Bog opløser
Livsgaa-derne i sine enkleste naturlige
Bestanddele, med det Formaal
videnskabeligt at borttage Grunden for
Menneskets Tro paa Lindere og
Troldom. Ferrer betragter denne
Bog som den vigtigste blandt den
„Moderne Skoles"
Forlagsvirksomhed.

Hvilke vakre Frugter denne — i
Ordets bedste Mening
anarkistiske Opdragelse sætter i de enkle
smaa Børns aandelige Indvikling,
derom beret ær os de i en særskilt
Bog samlede og udgivne Skrifter
af Eleverne.

En fri og lykkelig Barndom!
Det er Vejen, ad hvilken der skal
skabes Kæmper for en fri og
lykkelig Alenneskehed. Dette var det
Ideal, som Ferrer efterstræbte uden
at give tabt. Fra sit Fængsel
(tinder hans første Fængsling 1906)
skrev han til Professor Heaford
herom :

„Jeg har efter nogle Maaneders
Forløb af denne humanitære og
videnskabelige Opdragelse kunnet
overbevise mig om, hvilke
Kvinder og Mænd. som skal vokse frem.
om vi giver Barnet en rationel
Opdragelse.

Det er en Fornøjelse at se hvor
Kammeratskabet udvikles under
gensidig Agtelse mellem Drenge
og Piger. Det hjerteligste Forhold
raader mellem Lærere og Elever,
da alle var gennemtrængte af
Ønsket om at virkeliggøre et ideeft
Samfund, hvis Grundvold er den
gensidige Hjælpsomhed og
Solidariteten."

Maa vi ogsaa her i Danmark gaa
i Gang med at danne „Moderne
Skoler", saa at den opvoksende
Slægt maa blive mere og mere
moden til lykkeligt at gennemføre den
sociale Revolution.

Eva L.-M.

*



— Hvorfra stammer Ordet: Parlament?

— Sandsynligvis fra de latinske Ord
pariare, som betyder: tale, og menlire,
som betyder: lyve, lale utandi.

Og de Kunster dyrkes jo hyppig i
Parlamentet, saa Navnet lyver jo ikke.

Idealisme og
Fagbevægelse.

Disse to Ord vil for mange staa
som to Kontraster, idet man i
Almindelighed ser paa
Fagbevægelsen som en rent praktisk
Foranstaltning for at hæve
Arbejdernes Livsvilkaar og som
samtidig har taget
Arbejdsløshedsforsikringen op som en stærk
dominerende Side af Virksomheden.

Og kommer man til Fagbev®.
gelsens Møder.
Generalforsamlingerne, er det jo uhyre
forsvindende Idealismen præger
Debatterne. Det er altid de samme tildels
ligegyldige Spørgsmaal, der
sætter Lidenskaberne i Bevægelse. En
stor Del af Tiden benyttes jo
ogsaa til Slagsmaal om „Benene".

Ikke alene hele
Fagforenings-taktiken er reformistisk og
konservativ ; men ogsaa selve Maalet
for hele Bevægelsen indskrænker
sig til den smaatskaarne „Kampen
om Femøren". Kampen om
Løntil-læget for at opveje Stigningen i
Livsfornødenhedernes Pris, dette
Løntillæg som saa igen
bundfælder sig i nye Vareprisstigninger.

Alle andre Spørgsmaal er traadt
i Baggrunden for Kampen om
Femøren. Selv et Spørgsmaal som
Forkortelse af Arbejstiden var
gle*-det ud af Fagbevægelsens
Horisont og blev helt overladt til
Politikerne som et aarligt
tilbagevendende Paradenummer. (Nogle
københavnske Fags Kamp for
Wek-end har dog igen bragt dette
Spørgsmaal paa Bane).

Vi Ungsocialister har lier en stor
Opgave i at bringe Idealisme ind
i Fagbevægelsen. Samtidig som vi
arbejder Haand i Haand med
Syndikalisterne for at forandre
Taktikken i Fagbevægelsen, maa vi ikke
glemme at arbejde for at
Arbejderens Syn paa hans økonomiske
Organisation bliver helt ændret.
Vor Agitation maa give vore
Fagforeninger et Maal at kæmpe for.
Kun lidet nytter det at de
nuværende reformistiske
Understøttelsesforeninger, .som kaldes
Fagforeninger, bliver syndikalistiske
Kamporganisationer, hvis de ikke
faar et helt andet Maal at kæmpe
for. Hvis „Kampen for Femøren"’
stadig skal være den Tap hvorom
det hele drejer sig er vi lige vidt;
thi saa vil den hurtigere
Lønstigning, som nødvendigvis vil blive
Følgen af den ændrede Taktik, kun
bundfælde sig i fornyede og mere
voldsomme Prisstigninger. Maalet
for en revolutionær
Arbejderbevægelse maa man ikke forvæksle
med Midlet. „Kampen om Fem-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:43:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/denrdekrig/1918/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free