Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den røde jCrig.
e
Nr. 6. 10 Øre pr. Nr. December 1918.
Ungsocialistisk Organ.
1,25 Øre aarlig.
1. Aargang.
Mytteri.
—*—
Fredagen den 8. November gik
nogle ungsocialistiské
Kammerater i Københan lil Sølvgadens
Kaserne samt til Kastellet far at
sprede Oplysning blandt vore militære
Kammerater.
For os L’ngsocialister har
Agitationen og Oplysningen altid
staaet som et af de første Midler til at
skabe en Revolution. Og lige saa
vigtig Agitationen er blandt de
ci-\ ile Arbejdere, lige saa vigtig er
den blandt de Arbejdere der er
iklædt Militærtrøjen.
Man havde med sig
Eksemplarer af de sidste udkomne 5 Numre
af „Den røde Krig" samt et Opraab
af følgende Ordlyd :
„Soldater og Arbejdersønner!
Revolutionen gaar sin Sejrsgang
Verden over. Hav
Opmærksomheden henvendt paa kommende
Tider. Bliver I udkommanderet, da
skyd ikke paa eders
Klassefæller.
Fabian Petersen,
Ungsocialistisk Forening."
Vore Kammerater modtoges med
stor Velvije af vore uniformerede
Brødre, naar man undtaget
Officererne; thi de rasede og skældte, og
da de ikke kunde lokke
Uddelerne ind paa Kaserneomraadet, saa
sendte man Bud efter Politiet, der
ogsaa beredvilligt kom. I
Overbevisningen om sin
grundlovsmæssige Ret til at uddele ikke
beslag-la gie Skrifter fortsatte de.
Uddelingen til Politiet kom da 6 af
Uddelerne maatte følge med til
Politistationren.
Man spørger sig uvilkaarligt:
Hvad er det for Retssystem, \i har
her i Danmark? Hat man nu ikke
Lov til at uddele ikke beslaglagte
Skrifter, uden at Politiet skal
blande sig i det?
Religiøse Selskaber,
nationalistiske Foreninger. militaristiske
chau vi n i st i ske Foredra gsh ol dere
faar Lov til at agitere blandt
.Soldaterne; men cla Ungsocialisterne
vilde henlede Soldaternes
Opmærksomhed paa deres saa vel
menneskelige som forstaaelige
Klassepligt. ikke at skyde paa deres
Klassefæller. saa er Politiet straks
fremi.!^ og skal undertrykke „det
frie Ord". Saadan er Ligheden,
saadan er Retten i det
demokratiske Danmark.
Men det er endnu værre. Siden
Politiet har sikret sig vore
Kam-meraterCharles Rasmussen, Viggo
Rasmussen, Niels Iversen, Frans
Nielsen, A. Mouritsen samt Julius
Ferdinandsen og hindret dem fra
at agitere blandt vore
Kammerater i Knægttrøjen, var man ikke
fornøjet med det, men man beholdt
dem Natten over og udstedte
Dagen efter Arrestordre over dem for
Opfordring til Mytteri.
Saa fræk er Reaktionen her i
Danmark. Saa bredbenet er
Politivældet. Saa lidt frygtet er
Arbejderklassen, at Myndighederne
vover at gøre hvad som helst, da de
formodentlig tænker ved sig selv,
at Socialdemokratiet nok skal s ide
at lage Arbejdernes
Opmerksomhed fangen for Tiden.
Grønttorvshændelserne
understreger ydermere delte: I
Ydørkanen af Protestmødet standser
Deltagerne en Sporvogn.
Politiet kommer og hugger ind
med Knipler og Sabler paa hele
Mødepublikummet. Dagen efter
udsteder man Arrestordre over de
Talere, der luir Ialt paa
Grønttorvet-
Med hvilken Ret?
Har Folk ikke længere Lov at
tale paa en offentlig Plads?
Eller er det Iblot de
revolutionære, der ikke har Ixjv at tale i
det demokratiske Danmark?
I den Stund dette skrives sidder
vore 6 Kammerater endnu
arresterede.
Politiet nægter at give
Oplysning om, hvorledes deres Sag
staar.
Maaske vil man forsøge at
domme dem.
Maaske blot terrorisere vore
Kammerater og vor Bevægelse
gennem at holde dem en Tid
arresteret .
Men vi staar fast!
Det er paa den Maade det
socialdemokratiske Gennembrud
markeres.
Paa den Tid, da nuværende
Borgmester Viggo Christensen
udgav antimilitaristiske Flyveblade,
vovede man ikke at sætte
Uddelerne fast. Men da stod
Arbejderklassen som Fjende til det nuværende
System.
Nu er Lederne krøbet op i de
samfundsbevarende Stillinger.
Agitatorerne for Socialismen og
Antimilitarismen arresteres, og
den store Masse af Arbejdere staar
midt imellem og ved ikke hvad,
de skal tro og tænke.
Kammerater! Lad os fortsætte
med vor antimilitaristiske \ gi
bition !
Ingenting kan hindre os i det!
Men del er lige saa nødvendigt
at opfordre Arbejderne til Mytteri
mod de socialdemokratiske Ledere,
der svinebinder deres Kraft og
forblinder deres Syn
Ungsocialist.
Væk dem ikke!
— Hvad var det, Du sagde til
den Mand derhenne?
— Jeg sagde, at han skulde
arbejde hurtigere.
— Hvad Ret har Du til at befale
over ham ?
— Jeg betaler ham for det.
Hvor meget betaler Du ham?
Fire Dollar 0111 Dagen.
— Hvorfra faar Du disse lire
Dollar til at betale ham med ?
— jeg sælger hugget Sten.
Hvem hugger Stenen?
— Det gør han.
— Hvor mange Sten hugger
han ?
— Aall, en Mand kan luigge en
hel Del Sten paa en Dag.
Hvor meget faar Du for det?
— Omkring 7 Dollar for hvad
han laver.
1 Stedet for. at Du betaler ham
fire Dollar om Dagen, betaler ban
i Virkeligheden dig tre Dollar om
Dagen, fordi at du gaar rundt og
befaler ham at skynde sig.
— Ja. men jeg ejer Maskinerne.
Hvorledes blev Du Ejer af
dem.
— [eg solgte hugget Sten og
købte dem.
Og hvem huggede Stenene?
Nej ti nu stille Du, Du vil
bare vække Arbejderne, og saa vil
de hugge Sten for dem selv.
-:o:-—
Den sidste Kanon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
