Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den røde Krig. b
faa Uger siden de strejkede i
„deres eget" Bageri, hvor hele
Aktie-. qtejortteten er paa en lille Klikes
Hænder og de selv ikke ejer saa
meget som en Skorsten. Men naar
Forholdet er dette, at Arbejderne
ingen Ting ejer, hverken af
Landets Jord eller af dets Værdier,
kun er Lønarbejdere for andre,
hvor i al Verden kan nogen endnu
paastaa, at Arbejdet er
organiseret? Det er tværtimod i den mest
fortvivlede Uorden; for det kan
vel aldrig kaldes for Orden, at de,
der arbejder, ingen Ting ejer, og
de, der ikke arbejder, ejer al Ting?
At vende op og ned paa denne
Arbejdsuorden er Revolution.
Hvordan Revolutionen skal
foregaa, er det ingen Nytte til at tale
om, saa længe der næsten ingen
er, som har forstaaet dette, og
altsaa heller ingen til at gøre
Revolution. Dermed bortfalder ogsaa
det store Spørgsmaal om fredelig
eller voldsom Revolution. Vi kan
ikke have nogen af Delene.
Arbejderne er organiserede paa
Politik. De er indlagte paa den store
Stats-Ladegaard, og man
forventer, at de fremdeles vil rette sig
efter Reglementet.
Men vi har Lov til at lære af
andre. Ovre i Rusland har der jo
lige været Revolution — en af de
voldsomme — og det har tydelig
nok vist sig, at Russerne var
heller ikke parate. Det gik ligesom
under den store franske
Revolution : Brødspørgsmaalet havde man
glemt for bare Revolution. Man
var aldeles ude af Stand til at
overtage Produktionen. I 1794 havde
en Mand en Dag kørt en Drosketur
i Paris. — Hvor meget? spurgte
han Kusken, da Turen var forbi.
— Tak, det bliver lige 6000 Francs,
lød Svaret. Og det var vel at
mærke ingen Vittighed; Papirpengene
i Frankrig var sunket ned til en
Tusindedel af deres Paalydende,
akkurat som Rubelsedlerne i
Petrograd i 1918. Man havde
proklameret Frihed, Lighed og Broderskab,
men glemt at afskaffe Pengene.
Der blev rejst et Alter for Fornuf-,
tens Gudinde, men man lod
Ufornuften blive ved at regere. Følgen
var en Hungersnød, som var
værre end før Revolutionen. Da de
halshuggede Ludvig den
Sekstende, var de lige ved at raabe Leve
Kongen, nøjagtigt som man nu
raaber Leve Zaren efter at have
skudt ham.
Altsaa — er der noget fornuftigt
Menneske, der tror, at de danske
Arbejdere er organiserede til at lede
Produktionen ? De tænker end ikke
paa det. Socialdemokratiet har
lært dem at raabe paa mere Løn i
Stedet for at gennemføre Lønnens
Afskaffelse. Her samles paa
Liggendefæ; her hamstres, ogsaa i den
saakaldte Fredstid, for Fred er der
aldrig, Arbejdet er organiseret som
Krig. Og ingen slaas med mere
Iver end de danske
Kejsersocialister, for og imod Kapitalisterne,
ligesom det kan træffe sig.
Derfor er det første Skridt dette,
at Arbejderne siger: vi er ikke
Socialdemokrater I Der er jo kommet
et nyt Ord: Syndikalister; det
betyder ordret Fagforeningsfolk,
hvad der i og for sig ikke siger
meget. Det andet Skridt bliver da,
at Arbejderne gør Syndikalismen
til noget mere end en ny
Fagfor-eningstaktik; det maa gøres til
ensbetydende med den revolutionære
Socialisme til Overtagelse af
Produktionens Ordning.
„Oprør er svært, hver enkelt
Person er usikker," har en klog Mand
sagt. Men det ligger heller ikke
direkte for her i Landet. For
Øjeblikket er Arbejderne jo i Alliance
med Kapitalismen. Og førend de
overhovedet bliver parate til
nogensomhelst Ting, maa de derfor
bryde Alliancen med
Kapitaliststa-ten.
Naar disse Ting er skete, kan vi
altid begynde at tænke paa
Revolution. Indtil da gør vi vistnok
bedst i at tale saa lidt om den som
muligt.
En Appel
mod Militarisme og
Bolschevisrcie.
Redaktøren af vort Broderorgan
„Brand" i Sverig, Ivan Oljelund,
har gennem Avispressen udsendt
et Opraab, som vi synes fortjener
at gengives. Det er en Appel til
Samling mod Myrderiet, mod
Mordkulten, selv om denne
foregives at kunne bruges i
Revolutionens Tjeneste og i øvrigt et klart
Udtryk for, hvor Arbejderklassens
Magt ligger:
Ned med V aabnet le!
Svenska arbetare och socialister i
stad och på land I
Undertecknad djärves på detta
sätt rikta en vädjan till Eder:
Kamrater, revolutionen klappar på det
svenska samhållets portar, en
djupgående omvälvning om med
godo eller ondo, synes oundvikUg,
den kan inträffa i dag eller i
morgon — kamrater, arbetare, alla
rät-tänkande medborgare, res redan i
dag ett masskrav på allmän
mili-tär och civil avväpning!
Så lange den nuvarende
regering sitter vid makten, så uppmana
den fast och oryggligt beslutsamt
att ofördöjligen vidtaga åtgärder
för att utrymma kasernerna och
lagra manskapets våpen i nom lås
och bom, avväpna officerarna och
all polis och avfordra
civilbefolkningen alla vapen.
Samlas i massor om detta krav
redan i dag.
Sveriges inrepolitiska frågor äro
rätts- och visserugen även mak
(frågor men få pä inga villkor bliva
våldsfrågor. Ned med vapnen! Vi
vilja icke ha något Finland. Vi vilja
iche ha någon bolsjevikisk
bajo-nettdiktatur. Arhetarklassens
mäkt-yttringar äro nödvändiga, men de
skola företagas på det ekonomiska
området. Strejken och
massdemon-strationerna må vara en i
kulturkamp stadd arbetarklass vapen.
Arbetare! låt ropet bort med
vapnen ! runga med bjudande kraft
over landet.
Skulle denna vädjan redan vara
för sen, kom då ihåg, att den
se-gerrika revolutionens största
upp-gift alltjämt måste vara att
omedelbart genomfora allmän militär och
civil avväpning. Intet blodsvälde
i detta land. Ned med Vapnen !
Ivan Oljelund.
Skoven gaar.
I Belysningen fra
Verdenskrigen, i Skinnet af denne forudsete
Ildsvaade begynder nu ogsaa dem,
der af sine egne og nærmeste
Interesser, forud ikke vilde se
Sandheden i Øjnene, at tale et
forvirrende og aabent Sprog.
Men bliver betænkelig over
for alle de store og smukke Ord
om Frihed og Ret, der strøes for
alle Vinde af Magtens Lakajer,
eller skulde virkelig de grufulde
Begivenheder, som vi i fire Aar har
oplevet, have formaaet at omskabe
deres Hyklermanér og gøre dem
til ærlige Mennesker.
Hvem vover at svare herpaa?
Men hvem som helst, ogsaa for
dem, der tror paa Autoriteter, hvor
skal han vove at tro paa de
Magtens Repræsentanter, der i Gaar
var Krigens og Voldets Mænd og
først i Dag bekender sig at være
Fredens og Retfærdighedens?
Efter i fire Aar at have passet
Knibtængerne ved den kogende,
boblende Heksekeddel, som
Verden er, bliver de Engle og vil
gælde for moralske Forbilleder og rette
Ivaretagere af Ret og Lov. Og om
de fleste Mennesker ikke har Tid
og Mulighed til at følge
Sammenhænget i Begivenhederne, saa
siger dog instinktivt deres Følelser
dem, at det er umuligt, at disse
Omvendelser kan være ærligt
mente.
Man bytter ikke Sind, som man
bytter Skjorte uden hvis man
er Politiker.
De krampagtige Forsøg paa at
spille Frisindets og
Retfærdighedens Apostle, som vi bevidne, er
Løgn og Bedrag.
Det er et Forsøg paa et kopie
Verdens- og Samfundsudviklingen
ind paa de samme Baner, som før
Verdenskrigen.
Det er et Forsøg paa at hindre
Verdensrevolutionen, at afbryde
den fuldstændige Bankerot, ’sorn
Staterne gaar i Møde.
Men om man oppe fra
Samfundsbygningens Top forsøger at
bedøve Masserne med smukke Ord,
for paa denne Maade at holde dem
i Stilhed, medens man forbereder
en Nyorganisering af den
modbydelige Stats- og
Kapitalistorganisation, saa maa vi energisk og
hensynsløst afsløre deres
Fremgangsmaade og tage Kampen op,
selv om de kommer i Lv af de
socialdemokratiske Masker.
Vi oplever i Dag Paralelbilledet
til den historiske Fabel, som
Shakespeare beretter om Skovens
Træer, som gik. Skoven fly hede sig.
Men bag Skovens Træstammer
flyttede ogsaa Fjendens Soldater
sig. De belejrede, troede ikke, at
et saadant Under var muligt, ikke
førend Skoven havde besejret dem..
Paa samme Maade nærmer
Fjenden sig nu Arbejderklassen i Ly af
Skoven, i Ly af Fraserne om
Frihed og Demokrati. Og saa glad Og
tillidsfuldt som Træernes Blade
raslede under Vindens Kærtegin,
da Skoven gik, saa
fortrøstningsfuldt rasler ogsaa de
socialdemokratiske Blade.
E. Ms:
Gnister.
En Undskyldning.
Det var Redaktionskomitéens Mening,
at dette Nummer skulde udkomme,
stateligt og dekorativt som et 24sidigt
Julenummer, for samtidig at være en
Erstatning for det inddragne November
Nummer. Men da Fritzner som Følge af
Politiets Overfald ikke har kunnet
deltage i Redaktionsarbejdet, har det været
os umuligt at opfylde dette Ønske.
Samtidig vil vi bede Medarbejderne, der
eventuelt har indsendt Manuskript, som
endnu ikke er benyttet, om
Undskyldning. Næste Gang Politiet tænker at
lave Ballade for at ramme den
revolutionære Socialismes Talsmænd, vil vi bede
dem om at meddele os det i god Tid,
saa at vi indenfor Redaktionskomitéen
kan faa Tid til at forberede os.
• *
Vor Broderorganisation.
Sverigs ungsocialistiske Parti
afholder Kongres i Stockholm den 27., 28., 29.
og 30. December. Motionsheftet til
Kongressen, der omfatter 19 store,
tættrykte Sider, byder paa Forslag af ret stor
Interesse. Foruden de sædvanlige
Organisationsforslag, lægger man Mærke til
Motion om Ansættelse af et fast
Organisator og eventuelt Agitator; Forslag om
en mere energisk ført
Opiysningspropa-ganda mod Socialdemokratiet, om
Hjælpesprog o. s. v.
Men det, der sætter sit Præg paa
Motions-Hæftet er et Forslag fra
Stockholms ungsocialistiske Klubber til
Program for det ungsocialistiske Parti. I
Hovedsagen ei’ det vel det samme som
tidligere, men Forslaget stiller
Bevægelsens Maal og Midler klarere frem og
har fundet et godt Udtryk for, hvad
Ungsocialismen vil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
