Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligste og skarpsynteste samvittighed der i byen;
alle var enige om det. Hun måtte hjælpe ham!
Hun kænte ikke hans livs-historie; det var
saken. Hun visste derfor ikke, hvorfor han
like fra gutten af havde været og måtte være
misforståt og derfor også måtte bli en raring.
Ja, egentlig behøvede han ikke at sige noget;
for hun så tværs igennem folk. — Om en
annens hænder sa han, at de var så nubne, så
lækre og runde og færske, at en kunde drikke
kaffe til. — Han tullede og rullede dem in i
sin ord-strøm; han duschede dem koldt og
duftede dem varmt; han forskrækkede dem,
og han rørte dem. De tapte ikke sansen; de
forstod godt, at ikke alt var ægte vare,
umiddelbar natur. Men netop det slog om til hans
undskyldning. Han brydde sig ikke med at
skjule sig; insmigrende var jo de fleste, når
de vilde opnå noget.
Da lød der et eneste brøl af latter fra den
ene ende af byen til den andre; ti hen på
foråret utlagdes han af en liten frisk sy-pige som
far til hennes barn, vedkænte sig barnet for al
værden og lot det med stor stas bringe i kirke
og bære over dåben, hvor det fik navnet —
Tomasine.
En ny latter-bølge kom straks efter; for
når folk spurte ham, hvorledes i al værden
han kunne falle på slikt, svarte han, at stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
