Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kom hjem, fortalte den gamle det slik, at det
også rørte Tomasine. Saken var, at Tomasine
havde ikke villet være hjemme; hun havde
frygtet ham. Hun havde ikke havt mot på
hans bevægelse, som kanske kunde ta en egen
retning.
Nu angrede hun det. Hun tok pludselig
sine briller af og pussede dem, satte dem på
og så sig i spejlet. Mon hun ikke var stor
og stærk nok til ät våge det? Hun stod
likesom og tok mål.
Den tids dragt var gærne et rynket liv
med bælte om og krinoline; hun trykkede
bæltet ner med bægge sine faste hænder. De
hvite løse ærmer havde hun tat af, idet hun
kom in; kjolens egne var vid-åpne, så hennes
håndled og underarmer stod godt mot den
sorte kjole; hun nød deres styrke; folk, som
gymnastiserer meget, har vænnet sig til det.
Men øjnene søkte uvilkårlig ansigtet, det svake
punkt. Det var dog utrolig stygt! Denne flate
næse, disse store læber og dette hår, som havde
pannens farve; det var næsten ikke til at se.
Og disse øjenbryn — lyse, korte buster; de
stak ut så tynt, at de blev rent usynlige. —
A-nej; det var nok ikke værdt, hun gjorde
sig kostbar. John Kurt elskede henne jo
virkelig. Og var ulykkelig; — svært ene og
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
