Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ulykkelig. — Og hans far havde trykket henne
ned i sin egen stol. — — —
Straks efter gik gamle Mariane op ad
alleen, så fort hun kunde. Hun stansede dog én
gang og viklede ut af et avis-papir et fint —■ å,
så fint et brev; hun måtte se på det.
Da det lå i John Kurts hånd, rev han det
heftig op og tok ut et tykt engelsk brev-lcort
med en due på. Papiret var svært solid, og
duen godt tegnet. Følgende ord, raskt skrevne
af en øvet hånd, læste han:
»Jeg gjør det.
Tomasine.»
John Kurt vendte sig om möt Mariane:
»Nej«, sa han, »slik en man, som far min var!
For hadde’n ikke daua netop nå, — nej-gu’
om jeg hadde fåt a.«
Han vilde gifte sig næste dag. Til hans
Største forundring vilde ikke hun det; ikke
engang i næste uke. Hun sa nu op alle sine
elever for at begynne at lære noget for sin
ny stilling; hun kunde ikke det ringeste; bare så
vidt holde orden omkring sig selv kunde hun;
fra hun var liten, havde hun jo bare passet
boken. John Kurt blev henrykt, da han hørte
om disse hennes mangler! Han kunde
altsammen. Tvilte nogen på det også? Han
kunde vaske op og gøre rent, det være sig
stue eller køkken, bedre æn nogen norsk stue-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
