Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og af kaffen, hun solgte, føjede hun til. Stuen
var den største på dennene kanten af bærget, og
bærget er likesom delt i to; »for dem på
dennene sia vil inte ha noe å bestelle med dem
på den andre,« lo hun.
Tomasine Rendalen havde sat sig; men
da hun skulde til at se sig om i stuen,
opdagede hun, at atter måtte brillerne af; hun
var nok blet varmere, æn hun visste af. Under
dette spurte hun efter barnets mor. Konen
svarte, at »Petrea« var gift.
»Gift?«
»Ja, med en størman Aslaksen.« Det var
en svært flink gut, fortalte hun, »som endelig
vilde ha henner«. De bor ikke her længer,
fortalte hun og forklarte omstændelig, hvorledes
de havde det; Aslaksen skulde snart få skib.
Barnet gløttede nu og da fræm bak
mormorens skørter, og hvær gang tok Tomasine
henne i øjesyn. Hun havde et mørkt
lurve-hår, ganske som mor-morens, og var forøvrigt
en blanding af John Kurt og den, som stod
foran henne, — en blanding, som virkede —
ja, hun kunde ikke for det; den virkede
motbydelig. Og dog var barnet vakkert. Øjnene
var Kurts ville, derom var ingen tvil; men
allikevel var der noget af latter i dem.
»Altså barnet skal bli hos dig?« spurte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
