Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tomasine og pekte med parasollen dit, hvor
det havde gemt sig.
»Ja, barnet, det er nå så godt sørja for,«
svarte mor-moren, idet hun fik fat i hodet på
det. »Først betalte nå John Kurt for Petrea,
straks hu kom i oløkka; og gjorde slik en
gild barne-dåp, at det va fæle ting. Og så ga’n
a e sparebank-bok med 100 speciedaler i; å
etter far hans fek hu e slik e te med vel så
mye i.«
Og så gråt Marit Støen. Gråt af
taknemme-lighed over, at John Kurt havde git to hundre
daler til sit eget barn. Tomasine havde til
dette øjeblik ingen anelse havt om slike
forhold. »Har I ænda af de penger?«
»Om vi ænda har a dipengene?« lo Marit.
»Ja, det var da lik’se’ det? Det vesle barnet
kan da vel inte alt ha brukt op dem, lel?« Hun
lo og fik atter fat i krus-hodet og drog det
fræm; men barnet gled straks bak-om igen.
»Er barnet ikke meget ivejen, når du er
alene og skal arbejde?«
»A-nej da. Vi tar d’inte så nøje, vi da.
Det får nu sitte der da,« sa hun og vendte sig
halvt for at se leende ned på barnet der
bak sig.
»Er hun let at stelle? Er hun ikke sint?«
»A, så passe,« lo Marit; »ellers er hu nå
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
