Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
glæde, så ejede han uttryk for bægge, og det
like in i stemmen. Den tok.
Han bad så innerlig til gud om
skole-fred; striden utenfor måtte ikke kunne komme
op over trappen her. Vi her, vi mente det da
bare godt med hværandre; ikke sant? — Der
skulde ikke mere til, så begynte nogle at gråte.
Engang la han til, at han havde fullmagt til at
sige, at den, som i minste måte tvilte på
skolen, skulde nårsomhelst få gå; opsigelses-tiden
galit ikke. Dette måtte de allesammen melde
sine forældre; de måtte fortælle dem, om de
var tilfredse her eller ej, nøjagtig som det var.
Havde skolens fiender fåt rede på, hvilken
magt Karl Vangen ejede deroppe? Nu rettedes
nemlig angrepet mot ham. Tilskueren bragte
et stykke, overskrevet: »Til personel Kapellan
Karl Vangeni«
Man havde agtelse for hans moral som
for hans gode vilje; derfor undrede man sig i
højeste grad over, at han kunde slutte sig til
anskuelser som dem, der her var uttalt. »Ingen,
som ikke var altfor lidet begavet, eller altfor
godtroende« (ordret), kunde ta fejl af, at det
gallt at skyte religionen til side og at fa
naturfagene i højsætet.
Dette løste en hel skred. Et eneste af
disse stykker meddeles.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
