Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lit kort (for fru Rendalen var præcis, og det
burde andre også være): »Hvad er det, Karl?«
»Det er frøken Holm, overtollbetjent Holms
datter, mor!«
»Nu ja, la henne komme in,« svarte fru
Rendalen, åpnede døren helt. »Velkommen!«
sa hun, stående i døren og rækkende hånden
ut til henne i den ikke ganske lyse gang. Der
var altfor meget af befaling i det, til at Tora
ikke kom. Da så fru Rendalen, at hun kom
gråtende til skolen — like som små piger på
fem år; hun blev forundret. Viste henne en
plas, som Tora sky intok, bad så en af
lærer-innerne hjælpe henne af med hat og kåpe, —
som det ny tossehode ænnu sat med, — tænkte
hun for sig selv.
De sang en salme, og Karl talte om at
møtes. Når man møtte det gode hos folk, da
møtte man gud; dette var hans æmne. I
øjeblikket drog det forbi Tora som en susen af
vakker røst; hun pintes af sin uheldige
intræ-den og det intryk, den havde gjort — først og
fræmst på fru Rendalen, men også på de
andre ; hun havde nok mærket det. Hun kom
ikke til ro; drejede sig, når nogen så på henne;
vendte sig til og vendte sig fra, som vilde hun
både ses og ikke ses. Snakkede man til henne,
som jo efterhånden hændte, blev hun rød og
svarte noget, som hun straks slettede ut igen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
