Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kan det ikke forklares, at hun fra første dag
ikke havde kunnet med Rendalen. En
springende sammenligning mellem noget rød-prikket
tøj og Rendalens hænder havde nu tændt
striden; Nora svarte nemlig straks, at hans
hænder var kvikke, rigtig talende hænder; Vangens
derimot »domme og lange, like brede oppe og
nere.« — Når der bare er to manfolke-lærere
på en pige-skole, kan ikke eleverne gæme rose
bægge; den ene må dadles, når den andre
roses. Og der på skolen var det den
skikkelige Karl Vangen, som gærne måtte holde for,
når man havde trang til at begejstres for den
åndfulle Rendalen. Men heri var Tora motsat;
likefra Karl Vangen havde gemt hennes hånd
inne i sin til et varmt velkommen og samtidig
havde overstrålet henne med to gode øjne, ja,
ovenikøpet gjort det til tekst for sin bøn den
dag, . . . siden holdt hun af ham. Og jo mere
kejtet og godtroende han var, desto mere!
Hun slogs for ham, så de andre måtte ærte
henne.
Denne gang begynte det ganske småt; de
kastede bare Karl Vangens »tomme, domme«
panne-skal på henne, hans lange mun, hans
lange fingre, hans lange ben, store føtter; og
hun Rendalens røde hår, mysende øjne på dem,
hans fruentimmeragtige pertentlighed, hans
par-fymerede lommetørklæde; men så blev det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
