Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sværere. Toras skarpe sans drog eksempler
fræm fra Rendalens ustyrlige hidsighed, — og
hvor fejl han da kunde fare; eksempler på
hans ujævne humør; sommetider løp han i hele
kvarter klassen op og ned uten at tale, uten
at høre, uten at se; så var han igen bare liv,
rent overgiven morsom, meget for meget. De
andre fant dette uretfærdigt, fordi, når det
nævntes for sig alene, så fik ingen det ringeste
begrep om Rendalen, som jo allikevel var den
snilleste og dygtigste lærer, som var til. Tinka
havde et lunt efterapelses-talent og ikke det
minste anlæg for religiøsitet, så Karl Vangen
let falt henne komisk; hun begynte nu at præke
eller rettere bræke efter præsten, — med øjne
stive af himmelvendt frejdighed. Nora lo
forfærdelig; Tora gråt.
Milla havde heller ikke kunnet dy sig for
at le; allikevel tok hun nu parti for Karl
Vangen; hun bemærkede rolig, at hun fant ham
»dejlig«. Om Rendalen talte hun ikke.
Fordi Milla var værtinne, og Nora og
Tinka hos henne første gang, sluttede de. Men
Tora gav sig ikke; nu sang hun først rigtig
Karl Vangens pris.
For ikke at nødes til at svare og for at
angive, at nu kunde det være nok, rejste Nora
sig nynnende og så ut af vinduet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
