Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Men gud, der går jo Anna Rogne!«
sa hun.
»Hår hun været her?« spurte Milla, rejste
sig blek og gik mot vinduet.
»Javist.«
Hun så Anna pile afsted; hun måtte være
heftig bevæget; selv skyndte hun sig med al
passende hurtighed ut af døren og ned ad
trapperne. Det varte noget, før hun kom
igen.
Da var hun stille og virkelig angrepet.
Anna havde været helt oppe der; altså utenfor
deres dør.
Alminnelig forundring. Milla fortalte så,
hvad som var hændt samme formiddag, og
hvor uskyldig hun i grunnen var i dette. Tora
tok det straks på sig og var gruelig ulykkelig.
»Nej, skylden er alene min,« mente Milla.
Hvad skulde hun gøre? Hun havde lat
vognen spænne for.
Ingen svarte; men de så uvilkårlig på
Tinka.
»Jo,« mente Tinka, »vi skal allesammen
hente Anna og forklare henne, hvorledes dette
er gåt til.« — Nora og Tora var straks enige.
Det var det eneste rigtige!
Milla inrømmede også, at dette vilde være
best. Men hun havde aldrig sagt noget om
dukkerne til Anna; Anna lå ikke for slikt. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
