Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tora havde en følelse af værgeløshed, som
meldte sig ved mindre lejligheder æn denne,
og hvær gang fik den henne trl at gråte. Hun
måtte forlate bordet og ile ovenpå.
Milla rejste sig med en værdighed, som
væninnerne beundrede; hun gik efter. —
Da de andre også kom, var Tora gåt,
Milla blek, men fullstændig taus om det
passerede. Også Nora og Tinka tok på sig; Milla
lot det ske. Hun kyssede dem og bad dem
komme snart igen; det samme bad hun om
nede i gangen. Først da hun var ovenpå igen
og alene bak stængt dør, brast hun i gråt.
Noget sådant vilde aldrig ha hændt, hvis
hennes mor havde sittet ved bordet; selv fylte
hun ikke plassen; det var også henne, han
især havde krænket. Hennes mor var gåt så
altfor tidlig bort. Å, mor, mor, mor, morl
Da bankede det på. Hun spurte, hvem
det var. Hennes far. Hun måtte selvfølgelig
åpne; men hun gik tilbake hen til sofaen og
kastede sig gråtende over dens borterste
hjørne.
Han satte sig stille, og om lit sa han
forsigtig, næsten hviskende: »Hør Milla; jeg
beklager, hvad som er hændt; —- sannelig om
jeg mere vét, hvorledes det kom. Men det er
ærgerligt — naturligvis mest for din skyld. Jeg
væntede jo ikke, at hun skulde ta sig det så
iS*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
