Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nær. Jeg synes så godt om, at dine væninner
kommer her til dig, og specielt om disse unge
piger. Allikevel . . ., og det var kanske den
følelse, som drev mig, . . . har du været
forsigtig nok i valget af den ene af dem, Milla?«
»Hvad mener du med det?«
»Ingen ting bestemt. — Kære, tag det ikke
så heftig! Du forstår mig vist ikke. En pige,
som i den grad er usikker på sig selv, du, og
— ja — som man så let kan forvirre . . .; der
kunde komme den dag, du angrede, at du
havde omgåts henne.«
Milla rejste sig fullstændig krid-hvit; hun
følte det aldeles, som havde han sagt det om
henne selv. Det vilde være meget få piger i
hennes alder, som ikke havde følt det således.
Men hun sa ikke et ord. Hun brast i
stærk gråt og gik in i sove-værelset, idet hun
lukkede efter sig.
Næste dag, i det samme fri-kvarteret slog,
havde Milla Tora under armen, og siden i
hvært følgende; de var bægge idet mest
strålende humør. Nora og Tinka rigtig beundrede
Milla for dette. De havde ikke tænkt, hun
havde så meget hjærte og mot,. — og bedre
æn noget annet grunlagde hin lille begivenhed
deres vænskab.
»General-staben« var dannet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
