Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fædres ugærning. Således har alt utviklet sig
på jorden. Opvækkelsen er kommet i de
stærkeste ætter; instinktivt har de følt sine
mangler og har søkt blod-blanding imot dem.
Derfor har alt af stort og godt en slægt som
ætfar; dens lidelse som grun i sin trang, dens
trang som grun i sit arbejde, og dens arbejde,
dens selv-behærskelse som grun i sin
opdagelse, sin samler-magt omkring det fundne.
Når det summede og surrede på skolen
ut af hundre unge viljer; når det lyste,
glimrede af øjne på formål, han havde sat op; og
når de ældste, påvirkede af ham, gav retning,
hejste fane —, så var det først og fræmst en
æt, hvis hus de sat i, hvis utvikling de fik.
Hans var blet til skole.
Men innerst inne drog den dog sin
svækkelse med. I ham, som havde bygget, lå
også opløsnings-spiren; han kunde altså ikke
komme videre med det. Han ejede ikke den
bærende kærlighed; — nok synet, tiltaket,
ærgærrigheden; men —. Krigens gaver, om
man vil; ikke fredens.
Som han gik hin kvæll efter foredraget,
syk om hjærtet, angst, å, så angst, fordi hans
år-lange sikkerhed var blet skiplet, — Karl
havde travet ved siden som en lang, højbenet
hund med gode øjne, taus, . . . således gik
han nu igen, bare at det var vinter, og at han
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
