Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var alene; han skammede sig for at ha nogen
med. Den anelse af utrygt, som da havde
rystet ham for første gang, — nu var den
visshed. Han kunde ikke komme videre.
Herregud, han kunde ikke. Han var
sygdommen i skolen.
Sneen lå i flaker bortover; på akrene var
den nemlig smeltet; i måne-lysetsådet
spøkelses-agtigt ut. I skogen in under furuerne lå
sneen fast, også tildels på vejene; men her
var vejbanen frosset til med dype hjul-spor,
med skarpe små-sten, med fast heste-affall;
hvor det var bart eller halv-bart, var det et
besvær at gå. Han kom tilbake igen så
træt på sjæl og legeme, at han mintes ikke
at ha været trættere. Forbi den ny
kirkegård, hvor hans far og far-far lå, og hvor
sjøen drog op til på den andre siden af vejen,
bølge-skyllende og sort, kænte han noget,
som kunde føre ham dit-op eller dit-utover;
eller bægge deler — det lot sig forene.
Klokken var biet tolv; likesom hin nat
efter foredraget vilde han ikke hjem, før han
var sikker på, at moderen havde opgit at
vænte på ham; under vanlige omstændigheder
la hun sig mellem ni og ti. Men da han
strævede op gennem alléen, så han snart lys
i stuen, og lit længer op også lys i Karls
rum. Havde han ikke været så jammerlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
