Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lykke, ære, rigdom æn at få noget tungt at
gøre; det lå således for hennes natur, at hun
måtte ønske det yderligste.
Og så begynte hun at ville beskue, —
nej, hun gjorde en stans; hun blev forstyrret
ved at tænke på sine væninner. Millas højeste
angst i siste brev havde været, at vejret ikke
skulde vedbli at være smukt, og Nora havde
frygtet, at man skulde glemme at sende henne
ny musik. Hvorfor skulde alene hun, som sat
her og gemte sig, ha det så græsselig ondt?
Hennes forlatte stilling burde ha gjort folk
barmhjærtige; men netop den hidsede.
Hun sat vendt bort fra landskabet, lænet
til den store furu. Foran sig så hun ore-skog,
bare ung, frodig ore-skog og bregne-blad, en
svær mængde.
Gud, hvor var det afmægtigt alt det, de
havde gåt og pratet om arm i arm i
foreningen og ellers! Bare nogle uker siden, og nu
måtte hun gjemme sig her. Blev det kænt,
så mistede hun vel den lille stilling, hun havde
nåd? Hun kom så næppe mere til Engels;
hun kunde ikke gå for en væninne af Milla;
hun kunde vel så heller ikke få komme op til
fru Rendalen igen!
Og hun gråt. Men så vilde hun samle
sig. Det svede, ophidsede, forbannede ansigt fra
stenen dernede, det stak in! Det gøs i henne!
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
