Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Også før havde hun, som vi vét, af og til
følt sit liv overfladisk og utvortes. Men efter
dette! Hun gik igennem atter og atter
stemninger og begivenheder blant kammeraterne,
siden hun kom hit; hun møtte overalt disse
store længsler og denne jammerlige fejghed,
når det kom til stykket — ikke minst hos
henne selv. Let begejstrede, usigelig flygtige;
hjærnerne fulle af fjas, forfængelighed,
skin-syke. Hos mange en ækel lystenhed, som
under hundre forklædninger narrede dem selv.
Utskæmte af den tusenårige arv, at behage
den stærkere.–Hun vilde ikke mere være
foreningens forman, næppe medlem; det
nyttede ikke til noget, og hun havde mere æn
nok med sig selv. Hun så på sig som en del
anlæg uden hold; »ånd med forstyrrelser«, som
hennes far kalte moderen. Netop nu var
forholdet mellem forældrene ikke godt. Nora
klamrede sig til skolen, rigtig gemte sig der.
Julen kom; hun havde fri og skulde hjem,
men bad om at måtte bli. Hun sat meget
alene; Tinka var optat af Frederik Tygesen,
som var hjemme i julen; forlovelsen var nu
omtrent offentlig. Anna Rogne læste filosofi med
Rendalen og var så lærd og lykkelig, at hun
ikke passede.
Ofte, når nogen kom in, sat Nora og gråt.
Hun havde da en snar måte at tørre tårerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
