Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bort på; hånden for over bægge øjne så
hurtig, som jagede hun en flue. Da smilte hun
frimodig til den, som kom, — samme, hvem
det var; grunnen til hennes misstemning bodde
altså ikke der i huset.
Nora mismodig? Nora overgit? Alle visste,
at det kunde hænde. Men denne gang
stoddet længe på. Naturligvis spurtes der; men
Nora blev straks så fornem, at ingen gjorde
det to ganger. — — —
Endelig ut i julen kom det længe væntede
brev fra Tora. Rendalen gjorde selskab på
det for hennes væninner fra skolen. Brevets
inledning forklarede straks, hvad man vilde vite;
det minnede om noget, de straks huskede, men
til nu ikke havde forståt, hvorledes det gik
Tora, første gang Fiirst og hun møttes, hin
formiddag på gymnastikken, da hun var
ophidset og overanstrængt af øvelser, og han
kom langsomt gående, borede sine øjne i
hennes og holdt henne fastnaglet, til han stod ved
hennes side.
Brevets bevægede fortælling, idelig afbrut
af inskud, omskrivninger, forsikringer, gav et
slående billede af Tora. Havde hun ikke
altid været »nøjagtig«, så var hun det nu til det
rørende, — kanske netop fordi hun visste, at
hun ikke uten grun havde hin mistanke på sig.
Anna Rogne læste brevet højt i selskabet;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
