Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Munchs fortale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORTALE
XIX
Disse Undersøgelser, der under Arbejdets Fremskriden ere blevne vidtløftigere
end paaregnet, saa vel som andre Tillæg, hvilke jeg i Løbet af Verkets Trykning
fandt det nødvendigt at indskyde, have altsaa — flere ville maaskee sige desværre
— bragt Verkets Arke-Antal til at overskride hvad jeg fra først af havde tænkt mig
som Maximum, og hvad jeg saaledes ogsaa — skjønt vistnok med en Reservation
— havde ladet indflyde i Subskriptionsplanen. Men Enhver, der kjender til, hvor
vanskeligt det er at anstille nogen Forudberegning ved Arbejder af den Art, som
nærværende, og som tillige overvejer, hvad jeg nys har udviklet, vil, haaber jeg,
holde mig denne Afvigelse til Gode. Sagkyndige ville i alle Fald erkjende, at jeg
med den Plan for Øje, som jeg engang har foreskrevet mig, snarere har været
for knap, end for vidtløftig. Denne uforudseede Opsvulmen af Arke-Antallet har
imidlertid nødsaget mig til — egentlig imod de typographiske Regler — at lade
dette første Bind slutte midt i et Afsnit (det fjerde, omfattende Vikingetiden og
Danevældet), for at det ej skulde blive for uformeligt stort. Afsnittet selv slutter
først med Magnus den gode, 1047; men jeg havde imidlertid allerede ved 960
naaet det 50de Ark, og alle de Ark, der end videre vilde udfordres til at naa hiint
Punkt, kunde jeg umuligt lade komme i det samme Bind. Jeg har derfor maattet
dele Verkets Iste Deel i tvende Bind, af hvilke nærværende saaledes er det første.
Jeg er, som man allerede vil have bemerket, og hvad egentlig ingen
Historieskriver, der efter ældre Kilder fremstiller svundne Tiders Begivenheder, kan
undlade, gaaen ud fra Forudsætningen af at mine Ord ikke ville staa til Troende,
med mindre deres Rigtighed bevises. Jeg har derfor overalt, hvor jeg troede det
nødvendigt, i Noter under Texten paaberaabt mig mine Kilder. Om de i dette
Bind benyttede finder jeg det nødvendigt, her at meddele nogle faa Oplysninger,
forsaavidt de ikke tilhøre vor egen Oldliteratur, thi vore egne Oldskrifter, som
Sagaer og deslige, kunne deels forudsættes bekjendte, deels ville de i Løbet af den
historiske Fremstilling selv, hvor de literære Forholde berøres, blive omtalte.
Ved de latinske og græske Skribenter fra de nærmeste Aarhundreder før og
efter Christi Fødsel, til hvis Udsagn jeg hist og her i Begyndelsen af mit Verk
har benyttet og henholdt mig, behøver jeg her ikke at opholde mig. De maa
forudsættes almindeligt bekjendte, og de nødvendige literærhistoriske Oplysninger om
dem er i Skriftet selv lej ligheds viis meddeelte.
Af danske Kildeskrifter har jeg benyttet Saxo Grammaticus, Sven Aagesøn,
og de tvende Krøniker, kaldte Eriks Krønike, men som rettere burde kaldes
Ryklosters Annaler (forf. c. 1288), og Esromskrøniken, eller Esrom Klosters Annaler
(forf. c. 1307). De øvrige ældre danske Annaler eller historiske Skrifter, som
omfatte ældre Tider, f. Ex. Hamsforts, Peder Olufssøns o. fl. ere kun at betragte som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
