Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Munchs fortale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XX
FORTALE
mere eller mindre slette Kompilationer af hine samt endeel udenlandske Skrifter,
og kunne derfor ikke betragtes som originale Kilder. Nøjagtig Undersøgelse har
viist mig, at de aldeles ikke indeholde noget, som ej staar i ældre Skrifter, og hvad
der kunde synes eget for dem, viser sig ved nærmere Betragtning kun som
Misforstaaelser eller som Resultater af uheldige Kombinationer. Af de førnævnte
fire originale Historiebøger er det egentlig kun de tre, Saxo, Sven og
Esrom-Annalerne, der for den ældste Tid staa sideordnede og meddele Beretningerne uden
Tegn til at have kjendt hinanden eller øst af hinanden indbyrdes. Ryklosters
Annaler, der nærmest slutte sig til Esrom-Annalerne, have aabenbart ogsaa øst
af Saxo eller et med hans Verk beslægtet Skrift. I mine Citater af Saxo, der
uhel-digviis ikke har nogen Kapitel-Inddeling fælles for alle Udgaver, har jeg fulgt
Müllers Udgave som den nyeste og bedste. De øvrige ovennævnte Skrifter ere
citerede efter Udgaven i Langebeks Scriptores rerum Danicarum, 1ste Bind.
Af engelske Kildeskrifter er der i Grunden blot to, der kunne gjøre Fordring
paa at ansees som absolut originale, nemlig Beda1 s Kirkehistorie, der tillige ogsaa
kan kaldes Englands verdslige Historie, indtil Udgangen af første Fjerdedeel af
det 8de Aarhundrede, og de paa anglisk siden Aaret 891 forfattede annalistiske
Optegnelser, som man har kaldet Chronicon Saxonicum, og som tillige, deels efter
Beda, deels andre Kilder, ogsaa have optaget Notitser ældre end 891. Bedas Verk
bliver paa Grund af sin høje Ælde kun af liden umiddelbar Vigtighed for Norges
Historie, men desmere for de tidligere Aarhundreders germaniske Ethnographi;
Chron. Sax. er derimod et af de vigtigste udenlandske Kildeskrifter for Norge, ej
alene fordi det indeholder mange Oplysninger om Vikingetogene, men fordi dets
samtidigt indførte Notitser tjene til at afgjøre mange chronologiske Tvivlsspørgsmaal,
som Sagaernes ubestemte Udtryksmaade fremkalde. Disse Annaler have senere
til forskjellige Tider været benyttede eller ligefrem oversatte af andre Chronister,
blandt hvilke Asser, Biskop af Sherburn, der, samtidig med Kong Alfred, beskrev
den første Periode af hans Liv, næsten kan ansees som Originalforfatter, fordi
han meddeler en ikke ubetydelig Mængde uafhængige Notitser; Ædhelweard, der
allerede levede omkring Aar 1000, er ligeledes samtidig, og har i sin Bearbejdelse,
der naar til 975, ladet indflyde nogle faa originale Meddelelser, der ej ere uden
Interesse. De øvrige, som Florents af Worcester (til 1118), Villjam af Malmsbury
(til 1126), Simeon af Durham (til 1129), Henrik af Huntingdon (til 1154), Roger
af Hoveden (til 1204), o. fl. have samtlige benyttet Chron. Sax. saa langt dette
naar. Det er saaledes i Almindelighed overflødigt, at citere nogen af dem til
Bekræftelse for et Faktum, der allerede findes i Chronicon Saxonicum. Og man maa
endog være meget varsom med de ikke i Chron. Sax. forekommende Notitser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
