Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Munchs fortale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa ved Gjengivelsen i det nyere Sprog lige saa vel bortkastes, som det simple -r;
og omvendt, beholdes r i «Thorer», «Sverrer» o. s. v., bør man ogsaa konsekvent
skrive «Sigurdr», «Haraldr», en Skrivemaade, som Enhver med Fuld Føje maatte
kalde utaalelig. Jeg skylder ellers at gjøre Læseren opmerksom paa, at
Rigtigheden af at udelade hiint r i Endelsen ir først under Verkets Trykning blev mig
indlysende, og at der som en Følge deraf overalt i de første Ark virkelig findes
Navne som «Øger», «Fjølner», «Ymer» o. fl., istf. «Øge», «Fjølne», «Yme»: en
Inconsekvens, som dog ved faa Raderinger lettelig kan berigtiges. En anden
Inconsekvens er ogsaa begyndt derved, at jeg, uagtet det egentlig var rettest, i norske
Former ej at anvende Omlyden a-ø undtagen i Ord, hvor den virkelig har holdt
sig (f. Ex. Bjørn), dog undertiden ej har vovet at sætte det oprindelige a, af Frygt
for at Navnet skulde blive altfor ukjendeligt. Jeg har saaledes gjengivet det
gamle Navn Ølvir med «Ølve», uagtet det visselig burde hede «Alve», hvilket end
ydermere fremgaar deraf, at Stedsnavnet Ølvishaugr (d. e. Ølves Høj), i senere
Diplomer og Jordebøger af 1430 skrives Alvishaugr. Talrige kunne imidlertid
disse Inconsekvenser ikke siges at være.
Ved Verkets Slutning vil et fuldstændigt alphabetisk Person- og Sag-Register
følge. Med hvert Bind følger derimod en chronologisk Oversigt over de i samme
Bind indeholdte Hovedbegivenheder, med vedføjede Aarstal og
Side-Henviisninger til Texten.
Det medfølgende Kart viser saavel Urskovens formodede Udstrækning i
Norden ved Bebyggelsestiden, som den tidligste Fordeling af Hovedstammerne
i Norge. Andre Karter, fremstillende den verdslige og gejstlige Inddeling og de
vigtigste historiske Punkter, ville ledsage de følgende Bind.
Og hermed være dette første Bind af «det norske Folks Historie» anbefalet
til mine Landsmænds venlige Modtagelse og billige Bedømmelse. Eet troer jeg
at være vis paa, nemlig, at hvad man end kan sige eller mene om Maaden, paa
hvilken jeg har udført den Opgave, jeg har foresat mig, vil man dog under alle
Omstændigheder indrømme, at der fra min Side ej har været sparet Tid eller Møje,
og at Arbejdet vidner om min ufortrødne Bestræbelse for at virke, hvad jeg
formaar, til Fædrelandets Ære og Gavn. For mig har Udarbejdelsen af Verket været
og er fremdeles en af mine kjæreste og meest opmuntrende Beskjeftigelser. Hvis
kun Gjennemlæsningen af Bogen vil skaffe dem, der ville gjøre nærmere
Bekjendtskab med den, lige saa behagelige Timer, som dens Udarbejdelse har skaffet mig,
kan jeg ikke ønske den bedre Held.
Christiania, i Juli 1852. P. A. Munch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>