Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Munchs fortale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORTALE XXIII
som i Særdeleshed er bleven benyttet og udskreven af senere, ældre og nyere
Forfattere. Uagtet de hos Dudo og Vil jam meddeelte Sagn savne udtrykkelig
Bekræftelse af andre Annaler, og øjensynligt lide af den ogsaa for Sagaerne
sædvanlige Fejl, at de behandle Chronologien overfladisk, og lade deres Hovedperson
tillige være Hovedpersonen i alle de Foretagender, de omtale, saa have dog deres
Beretninger i sin Heelhed altfor meget Sandsynlighedens Præg, og stemme altfor
vel med hvad Annalerne forresten melde, til at man ganske skulde kunne negte
dem Tiltro; men de maa kun benyttes med den yderste Varsomhed. Fuldstændigt
have de hidtil kun været udgivne i Duchénes Scriptores rerum Normannicarum,
efter hvilken Udgaves Sidetal jeg paaberaaber mig dem.
Disse Oplysninger ville, haaber jeg, være tilstrækkelige til at forstaa og bedømme
de af mig anførte Citater. Om de øvrige paaberaabte Autoriteter, som jeg her
ikke har berørt, vil der paa sine Steder i Texten selv eller Noterne findes det
nødvendige anført.
Om Maaden, hvorpaa jeg har gjengivet de ældre Persons- og Steds-Navne,
vil jeg i Korthed sige, at jeg fornemmelig har søgt at undgaa Alt hvad der kunde
kaldes Affektation. Til en saadan regner jeg først og fremst en Stræben efter at
gjengive endnu existerende Navne uforandret i deres antikeste Form, f. Ex. at
skrive «Throndheim», «Eystridalir», «Bjørgvin» o. s. v. Dette er en Affektation,
som kun findes hos nordiske Forfattere fra nyere Tider. Ingen Englænder, der
behandler den angliske Periode, skriver «Gleaweceaster» istedetfor «Gloucester»,
«Eoforwic» istf. «York»; ingen Franskmand skriver «Suessiones» eller «Engolisma»
istf. «Soissons», og «Angouléme». Jeg bruger derfor sædvanligviis de nuværende
Former af Navne, som endnu ere til; dog, vel at merke, saaledes som de udtales
af Folket selv — hvilken Udtale i det Hele taget ej afviger stort fra den ældre —,
ikke som de hidtil sædvanligviis have været forvanskede. Jeg har ogsaa bibeholdt
den gamle Form, hvor den nyere ledede til Misforstaaelser, f. Ex. «Helgeland»,
der nu kun betegner den sydligste Deel af det gamle «Haalogaland», hvoraf
«Helgeland» er dannet. Som en Følge heraf vil man just ikke finde nogen streng
Konsekvens i Navne-Orthographien, men denne vil derved og, haaber jeg, have opnaaet
den Fordeel, at den ingensinde vil findes paafaldende eller stødende. En Afvigelse
fra det Sædvanlige, som jeg i Personsnavnenes Skrivemaade har fundet rigtig,
vil maaskee ved første Øjekast forundre En og Anden, nemlig at jeg ikke, som
hidtil har været brugeligt, har gjengivet den gamle Hankjønsendelse -ir med «er»,
men med «e», som «Thore», ikke «Thorer», «Ølve», ikke «Ølver». Thi da -ir kun
er den sædvanlige Hankjønsendelse -r med et støttende i, og hiint -r lige saa vel
her bortkastes i Akkusativ, som naar det ej har denne Vokal foran sig, bør det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
