Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
BEBYGGELSEN. NORGES LOKALFORHOLD
indskaaren af Fjorde og Sund, der danne en Mængde Øer; længere mod Øst danner
den en egen, af Hovedskraaningen uafhængig Af heldning mod det saakaldte
Skagerrak og Christianiafjorden, ved hvis Kyster der aabne sig videre Sletter,
og til hvilke store Elve og Vasdrag have sit Løb gjennem dybe Dale, der
undertiden forene sig og danne større Slette-Egne. Bredderne af hine Fjorde og Sund,
tilligemed de korte opgaaende Dale, Kysterne ud mod Havet og de lavere Øer
paa Vestsiden, Dalførerne og Slette-Egnene inde i Landet og ved Kysterne paa
Østsiden danne de Dele af Landet, som ere skikkede til Agerbrug og følgelig til
Beboelse for civiliserede Nationer. De af Naturen mest begunstigede Egne ere
de lavere Kyststrøg omkring den nu saakaldte Christianiafjord og de derfra
opgaaende Dale, der især omkring Mjøsen udvide sig til vide Slettestrækninger.
Paa Havsiden findes lavere Strækninger af nogen Betydenhed kun omkring de
indre Dele af den dybe Throndhjemsfjord, i Naumdalen, og paa enkelte Strøg
i Nordlandene. Men tilsammen udgjør dog det til Agerbrug skikkede Land kun
lidet over en Tyvendedeel af hele Norges Fladeindhold.
Naar vi lægge Merke til, hvilke uhyre Skovstrækninger den nordiske Halvø
endnu fremviser, og hvorledes endnu i den historiske Tid Egne, forladte af deres
Beboere, ere tilgroede med Skov, kunne vi lettelig slutte, at alle de Dele af
Halvøen, hvor Skov kan voxe, i den allerældste Tid vare bevoxede med næsten
uigjen-nemtrængelig TJrshov, især af Gran (paa Østlandet) og Fure (paa Vestlandet).
Ogsaa henpege de ældste dunkle Sagn om Landets Bebyggelse altid paa Oprydning
af Dalene, og tusindaarige Trærødder, der opgraves i Egne som nu ere skovbare,
vidne om det samme, hvortil endelig kommer, at enkelte Dele, saasom Vermeland,
Jemteland, Østerdalen, først i den historiske Tidsalder ere blevne opryddede.
Naar man midtager de yderste Fjord- og Kyst-Egne, især paa Vestlandet, hvor
Havluften er Trævæxten ugunstig, kan man altsaa antage for vist, at alle nu
beboede Dale og Sletter, ej at tale om de endnu forhaandenværende
Skovstrækninger, vare skovbegroede. Naaleskoven naar i det sydlige Norge ikke højere op
end til henimod 3000 Fod over Havfladen; længer nordpaa synker dens Høj
de-grændse endnu lavere; Birken naar i det sydlige Norge til lidt over 3300 Fod;
hvad der ligger over dette Punkt, er uden Træer, men frembyder endnu i store
Strækninger ypperlige Græsgange. Urskovene have altsaa i Fortiden deels strakt
sig langs opad Dalene og deres Forgreninger, indtil de naaede hiin Højde, deels
opad Dalsiderne indtil det samme Højdepunkt; men længer nede paa Af
skraa-ningen, hvor den Højdestrækning, der adskiller Dal fra Dal, selv er lavere end
Trævæxtens Grændse, var denne Strækning selv, ligesom nu, skovbegroet, og
Skoven naaede fra Dal til Dal. Det er muligt, at Skoven i det Hele taget naaede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
