Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URBEBOERE. FINNER
3
lidt højere op i de allerældste Tider, end nuomstunder, thi man tror at have
bemerket en Stigning af den hele Halvø, hvoraf Væxtgrændsens Sænkning er en
nødvendig Følge; men denne Stigning er saa overvættes langsom og umerkelig,
at man kan betragte den som om den aldeles ikke fandt Sted; og saa langt tilbage
i Tiden, vore historiske Granskninger naa, kunne vi derfor antage Norges
Højdeforholde og øvrige physiske Forholde, for ganske de samme, som nuomstunder,
den Klimatforandring alene fraregnet, som Opdyrkningen altid medfører.
2. Urbeboere. Finner. Oldtidslevninger.
Over hiint store Hav af Skov hævede sig altsaa i Urtiden Norges skovløse
Fjeldflade, ligesom en uhyre 0 med mange Udtungninger1. Paa denne
Fjeldflade sværme endnu talrige Skarer af Reensdyr omkring; den er deres naturlige
Hjem, og deres Antal, der i de senere Aarhundreder ved Jægernes Efterstræbelser
er aftaget, maa i den fjernere Fortid have været overordentlig stort. Til Renen
har paa den nordiske Halvø Finnernes eller Lappernes hele økonomiske Tilværelse
stedse været knyttet, og forsaavidt Norge har haft Beboere før Nordmændene,
kunne disse Beboere neppe have været andre end nomadiske Finner, der flyttede
om paa Højfjeldene ligefra det nuværende Finmarken til Fjeldene i
Christiansands Stift, kun nu og da, eftersom Renernes Naturdrift kræver det, søgende
ned til Havet, hvorved de første Forbindelsesveje mellem Kysten og Højfjeldene
opstod. Det her skildrede Forhold hviler ikke ene og alene paa Gisning. Store
Hobe af ældgamle Reensdyrbeen, der endnu forefindes hist og her paa Højfjeldet,
vidne om længere Ophold, som større Samlinger af Finnefamilier have haft paa
disse Steder. Hist og her findes ogsaa enkelte Oldtidslevninger, som Huusgeraad
og Vaaben, af Steen, altsaa fra et Folk, der endnu ikke kjendte Metallernes Brug;
men de findes saa adspredte og i en saa ringe Mængde, at det Folk, de tilhørte,
blot kan have været et lidet talrigt, vidt om vankende Jæger- og Nomade-Folk2.
Disse Steensager ere af samme Slags, tildeels endog af samme Steenart — Flint —,
som de Steensager, der i saa stor Mængde findes i Danmark og det sydlige Sverige
i Forbindelse med de saakaldte Jettestuer eller Halvkorsgrave, der vise, at det
Folk, fra hvilke de hidrøre, i disse af Naturen mere begunstigede Egne var
talrigere og havde faste Bopæle3. Undersøgelser af de i Halvkorsgravene fundne
Menneskebeenrade, og af de Dynger af knuste og flækkede Dyrebeen, der hist
1 Se Oversigtskartet.
2 Se Samlinger til det norske Folks og Sprogs Historie, 6te B. S. 456, Urda 1ste B. S. 262, Not. 34.
* Samlinger o. s. v. 6te B. S. 451, 457. Worsaae: Danmarks Oldtid oplyst ved Oldsager og Gravhøje,
S. 8—20, 62—72, 83.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
