Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKYTHER
9
eller kymriske Folkehobes Indtrængen fra Nordøsten. Nu erfarer man tillige,
at de saakaldte Kimmerier, hvilke Homer omtaler som Beboerne af Egnene nord
for det sorte Hav, og tidligere end hvilke ingen Beboere af disse Egne kjendes,
henimod Begyndelsen af det 6te Aarhundrede f. Chr. fortrængtes af de fra Østen
fremstyrtende Skyther, og splittedes i to Afdelinger, af hvilke den ene mindre,
fulgte det sorte Havs Kyster mod Syd, den anden og større, drog sig hen til de
vestligere Egne mod Oceanet; der tilføjes endog udtrykkeligt, at de vare
Kimbrernes Stamfædre. Vi finde saaledes temmelig nøjagtigt angivet, baade naar
og hvorledes den kymriske Vandring fandt Sted. Fra Ukraines Stepper har den
gaaet langs de store østersøiske Floder til Østersøen, og videre langs den
nordeuropæiske Slette til Nordsøen og de af Gaeler (Galler) og andre Folk allerede
beboede Egne. Naar derimod den tidligste keltiske, eller gaeliske (galliske)
Indvandring skete, kan ej engang tilnærmelsesviis angives, thi den ligger forud for
alle historiske Traditioner1.
Vi see altsaa de saakaldte Skyther, i umiddelbar Berørelse med Kymrerne;
vi finde deres yderste Led mod Vest der, hvor Kelternes yderste Led mod Øst
ophører. Hvor langt de af Kymrerne besatte nye Landstrækninger naaede mod
Østen, hvor langt Skytherne fulgte dem mod Vest, om de fremdeles vedbleve at
staae i umiddelbar Berørelse med Kymrerne eller om andre Nationer eller
Øde-strækninger adskilte dem, lader sig ikke med Bestemthed angive. Det bliver
dog saare vanskeligt, ja endog umuligt, at gjette paa, hvilke Nationer det skulde
være, der saaledes havde kilet sig ind mellem Kelterne og Skytherne, med mindre
det skulde være nogle faa Finner eller Tschuder. Herodot omtaler desuden
Skythernes Stamme som boende langt op mod det nuværende Polen2, medens der
endog i det nuværende Tydsklands østligste Egne boede Kelter3; der er saaledes
neppe engang Plads for Mellemnationer, thi Strækningen mellem Oderens og
Dneprs Kilder maa i hiin fjerne Tid have bestaaet i ubeboelige Urskove og
Moradser.
Under Navnet Skyther forstode de gamle græske og romerske Forfattere ikke
saameget et enkelt Folk, som et Indbegreb af flere beslægtede Folkeslag, der
strakte sig i en Række ligefra Thrakien forbi Kaukasus til de ariske Fjeldegne i
Asien, hvor de berørte de ariske Folk (Zendfolk og Hinduer), med hvilke de stod
i det nærmeste Slægtskab. De Navne og andre Ord som de sydlandske Forfattere
hist og her anføre af de thrakiske, getiske, skythiske, sarmatiske og massagetiske
1 Beda, Hist. eccl. I. 1, udleder dog de gaeliske Pikter fra Skythien.
2 Herodot, 4de Bog. Pytheas (320 f. Chr.) sætter Skyther lige ved det nordl. Ocean, se nedenfor
S. 12, 13. 3 Tacitus, Germ. Cap. 28.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>