- Project Runeberg -  Det norske folks historie / I /
13

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

CÆSAR 13

Augustus’s Tider, nævner ogsaa om Øen Basilia, ovenfor Galatien (o: Gallien)
og ligeoverfor Skythien, hvor Ravet opskylledes.

Vi faa af alle disse Beretninger, trods deres Dunkelhed, det bestemte Indtryk,
at germaniske Folk, fornemmelig Goterne, paa Pytheas’s Tid virkelig boede ved
Østersøens Kyster, men vi erfare endnu ikke, om det var paa Nordsiden eller
Sydsiden af denne, langt ude eller langt inde. Navnet Basilia (udtalt Vasilia)
og Oserikta har man, ej uden Grund, antaget for en Forvanskning af Navnet
Osilia, hvormed man i Middelalderens Skrifter finder Øen Øsel benævnet1. Plinius
siger vel, at Timæus kalder den samme 0 Basilia, hvilken Pytheas kalder Abalus,
men siden lader han dog Pytheas kalde den 0 Basilia, som Xenophon kaldte
Baltia, altsaa har dog Pytheas selv gjort Forskjel paa Basilia og Abalus. Naar
det af Guttonerne beboede Mentonomons Kyster skulde ligge en Dagsrejse fra
den store Rav-Ø, kan man ikke, hvor man end lægger denne, andet end tænke
paa et Sted i Danmark eller Skaane. I disse Egne var altsaa Goterne bosatte paa
Pytheas’s Tid.

I flere Aarhundreder treffe vi nu ingen Meldelse om Folk, der med Sikkerhed
kunne kaldes germaniske, førend hos Cæsar, ved hvis galliske Krige Romerne
lærte Germanerne umiddelbart at kjende. Cæsar finder allerede Germanerne
bosatte hiinsides Rhinen, men kun i Nord- og Mellem-Tyskland; galliske Folkeslag
boede endnu paa hans Tid i Helvetien og de øvre Donau-Egne. Han nævner
om ældre Tider, i hvilke Gallerne vare langt mægtigere end Germanerne, og Tacitus,
som paa en vis Maade udfylder denne Notits, lægger til, at den hele Strækning
mellem den herkyniske Skov og Main langt tilbage i Tiden var beboet af de galliske
Folkeslag: Helvetier i Vest og Boj er i Øst, om hvilke sidste Navnet Bojhemum
(Böhmen) mindede og endnu i vore Dage minder. Fra Romernes Standpunkt
maatte dette Forhold fremstille sig som om Gallerne havde foretaget Indvandringer
fra Vesten til Landene østenfor Rhinen; og dette er i og for sig heller ikke saa
usandsynligt, hvad Donau-Egnene angaar, i hvilke, som bekjendt, galliske
Van-dringshobe i Begyndelsen af det 3die Aarhundrede før Christus arbejdede sig lige
ned mod det sorte Hav, og videre til Makedonien, Grækenland og Lilleasien. Men
Hovedretningen af de store nationale Vandringer i Europa, nemlig fra Øst mod
Vest, viser dog, at enhver Bevægelse fra Vest mod Øst maa være sekundær, og
en Følge af en eller anden større Vandring, der har foranlediget et Tryk fra Nord-

1 Øsel kunde vistnok ogsaa synes at være en Forvanskning af det oldnordiske Eysysla, med hvilket
Navn Nordboerne benævnte Øsel i Modsætning til Estlands Fastland, som de kalte Aöalsysla, Men
underligt vilde det dog være, om Øen blot skulde have været benævnt med det nordiske Navn. Rimeligere er
det, at dette allerede tidligt er fremkommet som et Forsøg paa at forklare det nationale Navn. Ptolemæos
omtaler Osyler i disse Egne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:07 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/1/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free