Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
CÆSAR. KIMBRER
østen eller Norden. Hvis det altsaa forholder sig saaledes, at Helvetier og Bojer
virkelig ere indvandrede fra Gallien til det nuværende Mellemtydskland, kan
denne Indvandring kun være at tilskrive et Tryk, enten fra kymriske eller fra
germaniske Folk. Den romerske Forfatter Livius meddeler1 et gammelt gallisk
Sagn om Anledningen til den ovenfor omtalte Udvandring, der tilskrives
Overbefolkning, og henføres til Tarqvin den ældres Tid, altsaa Begyndelsen af det
6te Aarhundrede. En Afdeling gik, heder det, til Italien, en anden til de
her-kyniske eller mellem ty dske Skovegne. Den i Sagnet opgivne Aarsag til
Udvandringen kan man naturligviis ikke betragte anderledes, end de lignende Aarsager,
der sædvanligviis i Folkesagnet sættes i Forbindelse med Udvandringer, nemlig
som sildigere Tiders Verk. Hvad Tidsangivelsen angaar, da er deri vel heller ikke
synderligt at stole paa; dog viser Tiden, da Gallerne hjemsøgte Rom, at
Bevægelsen mod Italien allerede længe før Aar 400 f. Chr. maa være begyndt, og at
den, saaledes som vi allerede have anført, med størst Sandsynlighed tilskrives
kymriske Nationers Tryk. Om Bevægelsen mod Mellemtydskland er samtidig med
den mod Italien, hvilket Sagnet beretter, er mere tvivlsomt. I alle Fald sporede
man ikke nogen Bevægelse af galliske Folk ned gjennem Donaudalen førend efter
Aar 300 f. Chr.; og denne Bevægelse kan neppe længer tilskrives Kymrer, men
snarere Germanerne, der vel omtrent paa denne Tid besatte Nordty dskland, hvilket
ogsaa af Pytheas’s Angivelse bestyrkes. Cæsars Beretninger vise forresten,
hvorledes Germanerne paa hans Tid allerede vare blevne de herskende i Nordty dskland,
og hvorledes de allerede yttrede Tilbøjelighed til at skride ud over deres Grændser,
hvilket især Ariovists Indtrængen i Gallien lægger for Dagen.
Et Par Generationer før Cæsars galliske Krig havde den bekjendte, for
Romerne saa farlige, Fremstormen af Kimbrer og Teutoner i Sydgallien og
Øvreitalien fundet Sted. Man har, især fra tydsk Side, været meget tilbøjelig til at
ansee begge Folkeslag for tydske, fordi sildigere latinske Forfattere efter Augusts
Tid have opregnet Kimbrer og Teutoner blandt det nordligste Tydsklands Nationer.
Men at idetmindste Kimbrerne med langt større Rimelighed kunne antages at
have været Kymrer, altsaa Kelter, have vi ovenfor viist, ligesom det er vel at
merke, at de ældre romerske Skribenter, der levede Kimbrerkrigen nærmere,
kaldte baade dem og Teutonerne tilsammen Galler2, at de kæmpede i Forening
med det galliske Folk Tigurinerne, og at allerede Posidonius (hos Strabo), siden
Plutarch anseer dem for de samme som Kimmerierne3. Teutonernes Tydskhed
1 Livius. V. 34, 35.
a Sallust, bell. Jugurth. Cap. 114 omtaler Manlius og Cæpios Nederlag mod Kimbrer og Teutoner
som en Kamp med Gallerne. Ogsaa Florus (III, 3) lader Kimbrerne komme fra Gallien.
3 Strabo, VII, p. 293. Plutarch, Marius, Cap. XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
