Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORBINDELSER MELLEM DET GERMANISKE NORDEN OG SYDEN 31
at uagtet Goterne i en saa stor Mængde droge til Syden, vedbleve dog ikke alene
de nuværende og ældre danske Lande at kaldes Gotland lige til det 9de
Aarhundrede1, men de nationale danske Sagn om Jarmunrek eller Ermanarik vidne endog
om at denne gotiske Erobrer beherskede Goternes gamle Hjem paa samme Tid
som han herskede over Goternes Land i Syden, og hans Bedrifter udførtes maaskee
endog fornemmelig i Østersø-Landene2. Hvor langt Theodoriks Herredømme
naaede op mod Norden, veed man ikke engang ret at angive, men saameget veed
man, at hans Anseelse naaede til Nordsøen og Østersøen, at en Konge fra Landene
hiinsides Østersøen lod sig adoptere af ham eller gik i hans Tjeneste; at Æsterne,
der under Ermanarik havde adlydt Goterne, sendte ham Gaver (Rav), og at han
overhoved blev brugt som Mægler og Voldgiftsmand af de fleste germaniske
Nationer i deres indbyrdes Stridigheder3. Vi erfare tillige af Prokop, hvorledes en
Afdeling af Erulerne, der saa længe havde tumlet sig i Syden, atter (mod
Slutningen af det 5te Aarhundrede) søgte hjem igjen til Norden, ved hvilken Lejlighed
Prokop ogsaa meddeler særdeles interessante Notitser om Thule, under hvilket
han har forstaaet Norge eller den nordiske Halvø, og om dets Beboere4. Det
frankiske Rige strakte sig fra det indre af Nord- og Mellem-Tydskland lige til
Italiens Grændser, og stod igjen i temmelig nøje Forbindelse med Angelsaxernes
Riger, der i Løbet af det 5te og 6te Aarhundrede stiftedes i Britannien. Mellem
Syden og Norden var der saaledes i hine Tider den meest levende Forbindelse;
Nationerne tumlede sig om hinanden; Afstanden maa de — hvad ogsaa vore
Forfædre senere gjorde, naar de saa hyppigt droge til Constantinopel — have
anseet som ubetydelig, og man kan antage det for temmelig vist, at der i Goternes
og andre Germaners Rækker i Italien, Spanien og Grækenland ofte kæmpede
Mænd, der hørte hjemme i Norden, og efterat have samlet sig Ære og Rigdomme,
vendte tilbage til Norden for der at ende sine Dage. Det bedste Vidnesbyrd derom
er, at Sydens germaniske Helte, Ermanarik og Theodorik, ogsaa gribe ind i de
nordiske Heltesagn, og at Franker, Goter og Burgunder ligesaa vel spille en Rolle
i disse, som i de sydgermaniske Krøniker5. Om Authentien og Egtheden af hine,
1 Om denne Omstændighed, der siden nærmere vil blive omtalt, indeholde Sagaerne mange Oplysninger.
2 Se herom, hvad Saxo beretter angaaende Jarmerik (8de Bog), sammenholdt med Jornandes’s
Beretning om Ermanariks Erobringer (Cap. 23).
3 Cassiodor. Varia III. 3, IV. 2, V. 2.
4 Prokop, den got. Krig, II, 14. 15. Det heder her just ikke udtrykkeligt, at Erulerne søgte tilbage
til deres gamle Hjem, men det ligger dog næsten i Sagens Natur; det bestyrkes desuden ved Jornandes’s
Udsagn (Cap. 3), at Danerne, selv et skandisk Folk, havde fordrevet Erulerne fra deres egentlige Hjem.
5 Det er bekjendt, hvilken vigtig Rolle, Jarmunrek (Ermanarik) spiller i Vølsunge-Sagnkredsen, hvor
tillige, endog i de gamle Eddadigte, Goter og Burgunder og Franker, især de første, hyppigt omtales. Thjo- ’
drek eller Theodorik nævnes i et af de yngre Eddadigte, men tilhører forresten mere den tydske end
den oldnorske Sagnkreds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
