Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
SKRIBENTER EFTER FOLKEVANDRINGEN
til, authentiske, fra Goternes egne Traditioner hentede Tillæg, forfattedes af den
gotiske Gejstlige Jornandes i Ravenna henved 551, og dette Skrift er endnu til1.
Samtidigt med Jornandes levede den ypperlige græske Historieskriver Prokopios,
der i vidtløftige Verker har beskrevet de Krige, Kejser Justinian lod føre, saaledes
ogsaa den gotiske, og fortæller i denne Anledning meget til Oplysning ej alene
om Goternes men ogsaa om andre i Berørelse med Goterne staaende germaniske
Folks Skikke, Sæder, Leveviis og Oldhistorie, altsammen Notitser, han alene kan
have hentet fra Indfødtes Beretninger2. Frankernes Historie behandledes et
halvt Aarhundrede senere af en indfød frankisk Gejstlig, Gregorius af Tours3 og
af andre Chronister, hvoriblandt Gregors Fortsætter Fredegar er en af de ældste.
Langobardernes Oldsagn optegnedes, deels af de ældre navngivne Forfattere,
deels af deres Hovedforfatter, den berømte Paul Warnefried4 (samtidig med Karl
den Store), medens Vestgoterne 100 Aar før deres Riges Tilintetgjørelse kunde
opvise den ej alene som Theolog men og som Historiker navnkundige Skribent
I sidor, Biskop af Sevilla5.
Hos de fleste her nævnte Forfattere finder man righoldige Sagn fra de Tider,
der laa forud for den sidste Ud vandringstid; Sagn, der i Ordets egentligste
Forstand maa kaldes authentiske og nationale i Sammenligning med dem, som ældre
romerske og græske Forfattere meddeelte efter Beretninger, i Hast opsnappede
af Rejsende, der neppe engang ret forstode, hvad de Indfødte fortalte dem, og
idetmindste ikke saaledes vare inde i de germaniske Kultur- og Sagn-Forholde,
at de kunde forklare og anvende de Efterretninger, de indsamlede, som de burde
forklares og anvendes. Men ej alene paa svundne Tiders Forhold, ogsaa paa
samtidige Forhold i Norden sprede hine authentiske og nationale Efterretninger Lys.
Man maa nemlig ikke tro, at de til Syden Udvandrede strax afbrøde enhver
Forbindelse med Norden og deres fordums Hjem. Tvertimod har man bestemte
Vidnesbyrd om, at den meest levende Forbindelse endnu i en lang Tid vedligeholdtes
endog mellem de fjerneste Punkter af den germaniske Verden. Vi finde saaledes,
1 Det heder almindeligviis, efter en overfladisk Opfatning af Jornandes’s egne Ord i Fortalen til hans
Goterhistorie (de rebus Geticis), at han kun har leveret et Udtog af Cassiodor. Men nøjere Undersøgelser
vise, at alt, hvad der vedkommer Goternes Oldhistorie, Beskrivelsen af Norden, og den skythisk-getiske
Historie, der paa en højst ukritisk Maade er forbunden med den gotiske, skriver sig fra Jornandes’s egen
Pen, og at Cassiodors Verk saaledes neppe har omfattet mere end den egentlige gotiske Historie fra den
Tid, Goterne kom i Berørelse med Romerne.
2 Prokops Verk naar til 553. 3 Gregorius af Tours døde 595. Han har skrevet en historia Francorum.
4 Han kaldes sædvanlig Paulus Diaconus, i. i Friuli 740, død 900, hans Verk heder libri VI de gestis
Langobardorum. Andre Optegnelser af Langobardernes Udvandringssagn findes i Lovcodices, og hos
Prosper af Aqvitanien, død 463.
6 Isidor af Sevilla (Isidorus Hispalensis), døde 636; han har, foruden sine bekjendte Dekretaler eller
Dekretsamlinger, efterladt en Verdenskrønike.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
