Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORNANDE S
33
Folk, som Raumaricæ, Ragnaricii (Ranrikinger), ja endog Scretofennæ
(Skrid-finnerne). Det af Jornandes meddeelte Sagn om Goternes Udvandring er heel
merkeligt. I en fjern Oldtid (han henfører det til Tiderne før den ægyptiske Konge
Vesoses eller Sesostris) drog Goterne under deres Konge Berik fra Skandja paa
tre Skibe til den ligeoverfor liggende Kyst af Oceanet, som efter dem fik Navnet
Gotiskandja; et af Skibene kom lidt senere end de øvrige, og dets Mandskab fik
derfor Navnet Gepider, hvilket Jornandes udleder (skjønt fejlagtigt), af gepanta,
der skal betyde «doven»1. Gepiderne forbleve en Stund boende paa en 0 i eller
rettere nogle Øer i Weichselmundingen, som de efter sig kaldte Gepidojos (d. e.
Gepid-Øerne); og hvor de saakaldte Vidivarier senere, efterat Gepiderne vare
dragne bort, nedsatte sig og endnu paa hans Tid boede, nær ved Æsterne. De
først ankomne Goter begave sig til de dengang ved Oceanets Kyster boende
Ulme-rugers Land, fordrev dem derfra og erobrede Vandalernes Land. Her forøgede de
sig saa sterkt, at de allerede under den femte Konge efter Berik, nemlig Filimer,
Godariks Søn, maatte opsøge sig nye Bopæle, og drog til Skythernes Land, hvorfra
de siden udbredede sig videre mod Syden. At Jornandes ved Gotiskandja og
Gepid-Øerne omtrent maa have tænkt sig eet og det samme Land, er iøjnefaldende;
derimod er det saare uvist, hvorvidt Sagnet oprindelig dermed har meent, hvad
han antager dem for, nemlig Landene ved Weichsel-Mundingen. Han boede selv
i Syden, og havde saaledes neppe haft Anledning til at erhverve nogen klar
Forestilling om Nordens geographiske Forholde. Han vidste nogenlunde Besked om
Weichselen, og om at de saakaldte Vidi var jer (Viter eller Vider, efter hvilke Landet
endnu i det 9de Aarhundrede kaldtes Vitland) boede i dens Nærhed2. Men han
maatte ogsaa have hørt om de tre danske Sunde, — om hvilke Mela udtrykkeligt
siger (see ovenf. S. 16) at de ligne Strømme — og de danske eller skandiske Øer,
hvilke Ptolemæos, som vi have seet, netop lægger ved Weichsel-Udløbet; og da
Jornandes følger Ptolemæos, blive hans trende Weichsel-Mundinger derfor ingen
andre Strømme, end de danske Sunde, hans Gepid-Øer de danske Øer, og hans
Gotiskandja enten det egentlige Skaane, som han fejlagtigt antager forskjelligt
- fra det ældste Skandja, eller ogsaa maaskee den nordtydske Kyst. Med disse
dunkle Fortidsminder sammenblander han, hvad han af egen Erfaring har hørt
om Vidivarjerne eller Viderne ved det virkelige Weichsel-Udløb. At man endog
i Middelalderen fortolkede disse Steder hos Jornandes paa samme Maade, viser
1 Etymologien er, som man let seer falsk; Gepanta kan aldrig blive Gepida; Navnet udtales desuden,
hvad man af latinske Digtere kan see, Gipédes, med næstsidste Stavelse kort, ogsaa Gibidi, hvilket svarer
til den Form Giföe, under hvilken Navnet forekommer i angelsaxiske Oldkvad (den saakaldte Rejsendes
Kvad v. 120 og Beowulf v. 4983) og som kun er et Fleertal af gifeöe o: forundt, lykkelig.
2 Jornandes, Cap. 5 og 17.
3 — Munch: Det norske Folks Historie. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
