Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
DANERNE
dem, der uddreve Erulerne fra deres Hjem1. Hvorledes Prokop lader Erulerne
paa deres Vandring mod Norden træffe Danerne ved Oceanet, og fra dem sejle
over til Gauterne i Thule, have vi ovenfor berørt. Prokop omtaler dem her som
bestaaende af flere Folkefærd2. Erulernes Tilbagetog falder i Slutningen af det
5te Aarhundrede3; deres Uddrivelse fra Hjemmet maa saaledes have foregaaet
endnu tidligere; og Danernes Hjem maa dengang endnu have været paa den
nordiske Halvø, i Gauternes Nærhed. Anastasius fra Sinai, Patriarch i Antiochia
mod Slutningen af det 6te Aarhundrede, omtaler Goterne og Danerne som
Beboere af de nordlige Landskaber, hvilke de Gamle under eet plejede at kalde
Skythien4. Her see vi saaledes allerede Goter og Danske stillede sammen. En
dansk Konge, ved Navn Chochilaik (Hugleik), foretog ifølge de frankiske
Skribenter i Aaret 515 et Søkrigstog mod det frankiske Rige, hvor han plyndrede
det attuariske eller hatvariske Distrikt (nærved det nuværende Nimwegen), men
blev angreben og fældet af den austrasiske Konge Theoderiks Søn Theodebert5.
Til denne Begivenhed hentydes der ofte i det ovennævnte angelsaxiske
Beowulf-Digt, men Chochilaik eller Hugleik (efter den angelsaxiske Form Hygelåc) er der
Gauternes Konge og Beowulfs Herre og Forgænger. Derimod nævner Digtet
Danerne selv som et mægtigt, af flere Afdelinger (Nord-, Syd-, Øst- og Vest-Daner)
bestaaende Folk, en Dags Sejlads fra Gauternes Land; som Danernes Hjem nævnes
især Scedenicg (den angels. Form for Skandinavi, Skaane), og Danerne selv kaldes
ofte Hræder eller Hreder, en Benævnelse, der synes at have været egen for den
fornemste Stamme af Goterne6, efter hvilken ogsaa Danmark selv efter vore egne
Oldskrifters Vidnesbyrd kaldtes Reidgotland (eg. Hredgotland). Af alt dette
aabenbarer sig saaledes den nøjeste Forbindelse mellem de ældste Daner og Goterne,
eller snarere en Sammensmeltning af dem begge. Vi finde derfor ogsaa den gotiske
Nationalhelligdom i Hleidra eller Lejre, og følgelig vel ogsaa den gotiske Kultur,
vedligeholdt i Danmark under de berømte og i vore Oldskrifter saa meget omtalte
danske Konger af den saakaldte Skjoldunge-Æt, eller, som de og benævnes,
Hleidre-kongerne, ja endog efter deres Dynasties Ophør næsten lige til Christendommens
1 Stedet er ikke ganske tydeligt. Det lyder saaledes: Suethidi, Cogeni (eller cogniti) in hac gente
(nemlig Skandja’s) reliquis corpore eminentiores, quamvis et Dani ex ipsorum stirpe progressi, Herulos
propriis sedibus expulerunt, qui inter omnes Scandjæ nationes nomen sibi ob nimiam proceritatem
affec-tant præcipuum. Man seer ikke, om Ordene ex ipsorum stirpe gaar paa Suethidi eller paa Skandjas Folk
i Almindelighed.
2 Prokop har nemlig Fleertallet /lavoiv rd k’&vrj.
3 Nemlig paa Kejser Anastasius’s Tid, ved 494, ifølge det foranførte Sted hos Prokop.
4 Grimm, Gesch. der deutschen Sprache S. 731.
s Gregorius af Tours, hos Bouquet, II. p. 181; gesta regum Francorum, sammesteds II, 555.
6 I den saakaldte Vidsidhs-Sang kaldes Ermanarik (Eormanrik) baade Hredkonge og Goterkonge.
Se forøvrigt nedenfor, S. 57.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
