Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
HREDGOTER
var fælles om den særegne Nerthus- eller Frau ja-Dyrkelse, med andre Ord, alle
de gotiske og i nærmest Forbindelse med Goternes staaende Folkeslag fra
Gøta-Elven til henimod Elben, og østover henimod Oder.
Af disse Nationer var naturligviis Goternes den fornemste, og den, under
hvilken maaskee flere af de øvrige i videre Forstand henregnedes. Men Goterne
selv deelte sig ogsaa i forskjellige mindre Folk der førte særegne Navne. Jornandes
oplyser, hvad der allerede i det Foregaaende er berørt, at Goterne allerede i den
første Tid efter Udvandringen deelte sig i tre Hovedafdelinger, Østgoter,
Vestgoter og Gepider. Men han giver derhos ikke utvetydigt at forstaa, at Delingen
egentlig fandt Sted under Udvandringen selv, idet han knytter den til de trende
Skibe, paa hvilke Goterne kom fra Skandja og Gotiskand ja, og af hvilke
Gepider-nes var det sidste1. Det er ovenfor blevet berørt, at angelsaxiske Skribenter, som
omtale Goterne, kalde dem Hr eder, Hræder, Hredgoter2, og da vi i dette Navn
strax gjenkjende vore Oldskrifters Reidgoter, der især, som det heder, brugtes om
Jyllands Indbyggere, men ogsaa ofte udstrækkes til alle Goter i Danmark, og
i Beowulf-Digtet endog bruges om de gotiske Daner paa Scedenigg (Skaane)3,
maa man antage, at det var denne Benævnelse, hvormed de egentlige Goter,
Øst- og Vest-Goterne, i Særdeleshed betegnede sig selv. I Gepiderne derimod,
hvilke ifølge Jornandes’s Udsagn bleve tilbage paa de af ham saakaldte
Gepider-Øer i Weichselmundingen, i Virkeligheden de skandiske eller danske Øer,
gjenkjende vi det Folk, som angelsaxiske Forfattere kalde Giföe4 d. e. «de Lykkelige».
Dette Navn passer godt med Øen Sjælands gotiske Navn. Thi endog i vore,
forholdsviis sildige, Oldskrifter finder man det i hele den Tid, Danmark benævntes
Gotland, altsaa i den gotiske Kulturperiode, ikke kaldet Sjåland eller Sjæland,
som dét siden hed, men Sælund (Thietmar’s Selon). Dette Sælund, der svarer
til en gotisk Form Sélundi, betyder «det sæle, det lykkelige Sted»; en Benævnelse
1 Se især Jornandes de reb. get. Cap. 17.
2 Vidsidh. v. 13, 114, 239. — Det angels. Digt om St. Helena nævner i v. 20 (Grimms Udgave) Huner,
Hredgoter og Franker, i v. 58 Huner og Hreder tilsammen som de Nationer, der ved Folkevandringerne
oversvømmede det romerske Rige. Ogsaa Kong Alfred kalder i sine Oversættelser af Orosius og Boethius
Goterne meget ofte Hredgoter; endog den bekjendte Radagaisus kalder han Rædgota. Det er derfor
aabenbart, at Angelsaxerne endnu paa Alfreds Tid (Cap. 890) kjendte Goterne under Navnet Rædgoter eller
Reidgoter, ikke gjennem de latinske Forfattere, men gjennem deres egne, paa umiddelbart Naboskab med
dem i Norden grundede Sagn.
3 Beowulf v. 21. Her kaldes Hrodgars Undersaatter Hréömenn, medens han selv længer nede
(v. 3368—71) kaldes den sæleste af de Konger, der paa Scedenigg uddelede Skatte.
* Se ovenfor S. 33. I Beowulfdigtets v. 4983 nævnes Giföe udtrykkelig blandt de nærmest ved
Gau-terne levende Folk. Det heder nemlig, at Sø-Gauternes Konge ej behøvede at søge Kæmper, der vilde staa
tilbage for Beowulf, blandt «Gifdher», Geir-Daner (spydsvingende Daner) eller i Sverige. De vare altsaa
Germanernes Nabofolk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
