Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANSER. I N G V I
57
det samme Ord, der efter vort Oldsprogs særegne Regler lyder Æsir (i Enkeltallet
Ass)1, og Åsatroen og Asadyrkelsen var altsaa ikke mindre hjemme hos Goterne
end hos vore Forfædre2. Den ovenfor beskrevne Nerthus- og Frauja-Kultus synes
derimod at have været den gotiske Folkekreds særegen, og et med denne Kultus
forbundet Fællesnavn bliver os derved i flere Henseender betydningsfuldt. Med
Freys Navn var Tilnavnet Ing vi endog hos vore Fædre fra den fjerneste Oldtid
uadskillelig forbundet; han kaldtes Ingvi-Freyr, Ingunnar-Freyr, rettere
Inguna-Freyr, og enhver af hans foregivne Efterkommere tiltog sig ligeledes Navnet
Ingvi eller Inguni (egentl. Ingvini3). Men Ingvi-Freyr eller Inguna-Freyr siger
egentlig ikke andet end «Ingvinernes Herre», og dette Tilnavn (freå Ing vina)
fører i det gamle Beowulf-Digt ogsaa den gotisk-danske Konge paa Scedenigg eller
Skaane4. Vi lære heraf, at det Folk, eller maaskee rettere de fornemme Slægter,
han beherskede og hvortil han selv hørte, kaldtes Ingvinerne. Men i disse
gjenkjende vi ved første Øjekast Plinius’s og Tacitus’s Ingvier eller Ingæver, og i
Navnet Ingvi, tydsk Ingvio (gotisk Ingvja), fra hvilken Ingvinerne stammede,
den samme Søn af Mann, fra hvilken Ingvinerne udledede deres Navn og
Herkomst. Ingvi var saaledes ikke egentlig en Guddom, eller den samme som Vodan,
men en Halvgud eller Heros, hvilken de fornemme gotiske Slægter, der vare fælles
om hiin Nerthus- eller Frauja-Kultus, hædrede som deres Stamfader. Men den
som Frau ja dyrkede Vodan kunde i Ordets egentligste Forstand siges at tilhøre
Ingvinerne, og han blev følgelig ogsaa, da han som en særegen Guddom optoges
i vore Forfædres Gudekreds, kaldet Ingvi-Freyr, Ingvinernes Frey eller Herre,
og anseet for eet med Stamfaderen Ingvi, Mann’s Søn. Efter de her givne
Oplysninger vil det nu blive lettere at danne sig en Forestilling om, hvilke Nationer
Plinius og Tacitus nærmest have forstaaet ved eller regnet blandt Ingvinerne: alle
dem nemlig, hvis Høvdinge-Ætter udledede deres Herkomst fra Ingvi, og som
1 Anses, eller, som det efter gotisk Skrivemaade maa have lydt, anzeis, er Fleertal af Ans, der svarer
til det Oldnorske Äs, Fleertal Æsir, ligesom anst (Kjærlighed) til oldn. åst, eller Gans (Gaas) til Oldn. gås.
I Angelsaxisk lød Formen 6s, fl. ése, men paa Højtydsk lød den som i Gotisk ans. Dette sees tydeligt af
de mange Navne, som ere sammensatte med ås, f. Ex. Äshildr, tydsk Anshild, Angels. Öshild; Asbrandr,
Ansprand, Angels. Ösbrand; tydsk Asgeir, Ansgår, Angels. Ösgår.
2 Allerede heraf sees det, hvor urimeligt det er at udlede Ansernes eller Æsernes Navn fra Asien.
3 Yngl. S. Cap. 12 og 20 fortæller udtrykkeligt, at Frey ogsaa kaldes Ingvifreyr og hans Efterkommer
kaldtes Ingvi (Yngvi) eller Ynguni (d: Ingvini), og hele Slægten Ynglingar. Ogsaa i et af Eddadigtene
(Ægisdrekka Str. 43), kaldes han Ingunnarfreyr. Man finder i Angelsaxisk ogsaa den kortere Form Ing,
ligesom i Gotisk Ingus, og om denne Ing har man endog et dunkelt Angels. Vers, hvor det heder at han
allerførst opholdt sig hos Østdanerne indtil han siden gik øster over Havet, idet Vognen fulgte ham.
Allerede her synes en Hentydning til Freys Vogn og følgelig til en nærmere Forbindelse mellem Ingvi og Frey
at finde Sted.
4 Beowulfdigtet v. 2638. Han kaldes ogsaa eodor Ingvina, det siger omtrent det samme (v. 2081).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
