Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
OPLANDENE
faa1. Altsaa kunne vi med nogenlunde Sikkerhed antage, at en særegen Afdeling
af Thrønder temmelig tidligt, maaskee endog allertidligst af alle, har bosat sig
nordligst paa Haalogaland, og derfra udbredt sig sydefter til Naumdalen og forbi
dennes korte Kyst-Strækning (der tillige mestendeels optages af Foldens og
Nam-sens vide Fjordgab), over den lange Kyst, som havde sin naturlige Grændse mod
Østen i Fjeldstrækningerne, hvilke fra Naumdalsejdet strække sig omkring
Throndhjemsfjorden ned til Stads-Bygden, og som søndenfor Fjorden skille
mellem Orkedalen med Rennebo paa den ene, Surndalen og Sundalen med Opdal
paa den anden Side. Hvis man kunde antage, at der virkelig laa en historisk
Sandhed til Grund for Sagnet om Beites Sejlads til Lands over Naumdals-Ejdet, og
at det ikke ligefrem er blevet opfundet til Forklaring af Stedsnavne2, saa maatte
denne Sandhed være den, at den ved Naumdals-Ejdet begrændsede Halvø skulde
tilhøre den Afdeling af Thrønder, der befolkede Kysten, ej den, der bosatte sig om
Throndhjemsf jorden. Men at antage, at hiin Afdeling skulde have udbredt sig
saa langt mod Syd, som forbi Stadt — hvad de ovenomtalte Beretninger om
den njardøske Æt synes at antyde — gaar dog neppe an. Saavel Stedsnavne,
som andre Omstændigheder, der i det Følgende ville blive indlysende, gjøre dette
umuligt. Længer end til Raumsdalens Begyndelse kan hiin Folke-Afdeling ej
have strakt sig.
Søndenfor det Throndhjemske danner det høje og brede Dovrefjeld en naturlig
Skranke, som idetmindste for det første maatte standse de nordenfra kommende
Nybyggeres Fremtrængen, og som, efter hvad der er viist, virkelig standsede
Fjordboerne fra Throndhjem, hvilke derimod arbejdede sig ned i de øvre Dele
af det nuværende Østerdalen, hvor Glommens Dalføre nordenfor Røros næsten
løber i Eet med Gaulelvens, og hvor en forholdmæssig ubetydelig
Højdestrækning skiller det fra Orkla-Elvens ved Kvikne. Men sydligere end disse nordre
Dele af Glommens Dalføre finde vi ingen Spor af den throndhjemske
Sprog-Indvirkning. Glommens Dal ophører også her paa en lang Strækning at være Hoved
-Dalen; den er kun sparsomt bebygget og har Udseendet af at være temmelig
sildigt opryddet, medens derimod Hovedbygden strækker sig langs Reen-Elven,
og først ved Aamot, hvor Reen-Elven falder i Glommen, saaatsige kommer til-
1 Hålugr er en archaiserende Form af heilagr, hellig; håluga land o: det hellige Land. Paa Angel
-saxisk kaldes det Hålgaland o: ligefrem «det hellige Land», og den nuværende Udtale «Helgeland» grunder
sig vist paa en ældre i daglig Tale sædvanlig Form Helgaland. Ogsaa af Haalogalands Navn har Sagnet
fremmanet en Kong Haaloge eller Hølge; men Formen Hcelgi er igjen kun en orthographisk Forskjellighed
fra Helgi o: den Hellige.
2 Nemlig Beitstaden, Beitstaör, og Beitstadfjorden, Beitsjor, hvilket man har forklaret som
Beitis-staör, Beitis-sjör, Beites Landingssted, Beites Sø; og Eld-Ejdet, der har sit Navn af Elden, fordum Elda,
som om det udlededes af Elliöi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
