Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAUME R
71
bage til denne. Men i Aamot og længer Syd, i Ælverum, ere hine Spor af den
throndhjemske Paavirkning ganske borte, og alt tyder her hen paa det nærmeste
Slægtskab mellem Østerdalens sydligste Deel og det nedenfor liggende
Raumarike og Hedemarken, fra hvilken det kun adskilles ved en lav, neppe nogensinde
meget sterkt skovbegroet Sandstrækning. Da man nu tillige finder, at den
nordlige Deel af Østerdalen lige til Reformationen i gejstlig Henseende hørte under
Throndhjems Stift, medens den sydlige laa under Hamar1, og at Østerdalen
tillige i verdslig Henseende deeltes i to Hoveddele, Østerdalen nordenfor og
Østerdalen søndenfor Aamot2, saa kan man med nogenlunde Sikkerhed slutte, at
Østerdalen virkelig er bleven bebygget fra to Kanter, nordenfra og søndenfra, og at
Skovstrækningerne mellem Tønset i Nord og nedre Reendalen i Syd længe adskilte
de to Befolkningsstrømme og vare de sidste som opryddedes, hvis der overhoved
kan være Tale om Oprydning i disse Egne, hvor Skoven endnu optager saa megen
Plads.
Undersøge vi nu, hvorfra Hedemarken og overhoved Egnene omkring Mjøsen
have faaet sine Beboere, da bliver den Omstændighed højst paafaldende, at medens
Raumsdalen ved Les jeskogens Vand staar i umiddelbar Forbindelse med Logens
til Mjøsen nedgaaende Dalføre, og dette igjen med Raumarike, der omgiver
Vormen og Glommen søndenfor Østerdalen, hentyder tillige det fælles «Raum» i
Raums-dalens og Raumarikes Navn paa at det er een Folke-Afdeling, eller de saakaldte
Raumer, der har befolket dem begge. Og de samme Raumer have saaledes vel
ogsaa opdyrket Hedemarken, Thoten, med de derfra opgaaende Sidedale, og
overhoved hele den søndre, aabne Deel af det saakaldte Østland, Egnene om
Christianiafjorden, Ringerike, Hadeland, m. m., forsaavidt disse Landskaber
ikke allerede havde faaet sin Befolkning fra Gautland af. «Fundinn Noregr»
indeholder ogsaa merkelige Antydninger til, at Forestillingen om de nysnævnte Egnes
Befolkning paa den nu angivne Viis virkelig maa have været herskende i
Oldtiden. «Raum, Nors Søn», heder det, «ejede Alfheime (d. e. Elve-Hjemmene,
Elv-Egnene) og Besiddelser saa vide som de derfra udspringende Elve gaa»; derfra
løber nemlig Logen til Mjøsen og fra denne igjen Wormen til Raum-Elven
(Glommen) og denne igjen til Søen; fra Vormen løber Rauma ned gjennem Raumsdal,
1 Østerdalen, der endnu i Midten af det 13de Aarhundrede var saa tyndt befolket, at den med Hensyn
til Ledings-Udredning sattes i Forhold til Gudbrandsdalen som 5 til 16 (Hirdskraa Cap. 36), indbefattede
indtil Reformationen kun tre Prestegjeld, nemlig Tyldal, Elverum og Aamot, af hvilke det første, der
indbefattede de nuværende Kvikne, Tønset og Tolgens Prestegjeld, hørte til Nidaros Stift og maaskee
neppe engang regnedes til Østerdalen eller Oplandene, medens Aamot der ogsaa indbefattede
Storelve-dalen og Reendalen, og Elverum, der tillige indbefattede Osen, Trysil, Idre og Serna, hørte til Hamars
Stift, og rimeligen udgjorde de egentlige Øster-Dale.
2 Nyere Eidsivathingslov Thingfareb. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
