Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ALFER OG RATJMER
73
sydligste Østerdalens Befolkning er kommen søndenfra, nemlig fra Hedemarken
og Raumarike, eller at den idetmindste er nærmere beslægtet med Hedemarkens,
Raumarikes og de søndenfor liggende Egnes Beboere, end med Beboerne af det
Throndhjemske og nordre Østerdalen. Men finde vi saaledes virkelig Alfer o:
Elv-Boere, østenfor Glommen og sydefter til Gaut-Elven, saa kan der ej længer
være nogen Tvivl om, at de ere det selvsamme Folk, som Plinius, efter hvad vi
allerede (S. 17) have seet, kalder Hillevier, Tacitus Hel veker, Ptolemæos Ælvæer.
Merkeligt er Plinius’s Tillæg, at de kaldte sig selv «en anden Verden». Dette
Udtryk kan neppe betegne andet, end at de, som oprindeligt kommende nordenfra
Raumsdals-Egnene, vare sig bevidste at tilhøre en anden Hovedafdeling af det
germaniske Folk, end de sydøstenfra komne Gauter. Og det stemmer merkeligt
nok med en Yttring af den i det Ilte Aarhundrede levende tydske Historieskriver
Adam af Bremen, at der for dem, der kommer fra Danmarks Øer, «aabner sig
en anden Verden» i de to store nordiske Riger Sverige (Sveonia) og Norge
(Nord-mannia)1. Raumerne, ja endog Landskabet Raumarike, nævner Jornandes
udtrykkeligt, idet han blandt Skandjas Beboere omtaler Raumariciæ, og deres Navn
forekommer, som det synes, allerede i Digtet om Beowulf, og det saaledes, at de
synes at have boet lige ned til Kysten, hvilket ogsaa bestyrkes deraf, at Glommen
i ældre Tider ved Siden af sit egentlige Navn kaldtes Raumelven lige til sit
Udløb2. Sammenholde vi ellers Raumernes med Alfernes Navn, saa see vi, at hiint
er selvstændigt, eller uafhængigt af Lokalforholdene, medens dette hidrører fra
Egne, hvor Alferne boede, og saaledes først er antaget efterat de havde fæstet
Bolig her. Alferne ere paa den Maade neppe andet end Raumer, der, efterat have
nedsat sig mellem begge Hovedelve, antoge Navn eller bleve benævnte efter dette
deres nye Hjem3.
1 Ad. Bremensis IV. c. 2 1. (de situ Daniæ p. 60): Transeuntibus insulas Danorum alter mundus
ape-ritur in Sueoniam vel Nordmanniana, quæ sunt duo latissima regna aquilonis et nostro orbi adhuc fere
incognita.
2 I Beowulf-Digtet v. 1010— 1040 og 1067— 1157, forekommer en Beskrivelse over en
Svømme-kamp, foretagen mellem Beowulf, Sø-Gauternes Helt, og en vis Breka; de svømmede en heel Uge, heder
det, indtil Bølgerne dreve dem ind til «Heaöoræmes». Men denne Form, hvis Endelse viser, at den er
fejl-skreven, maa efter Vidsidh-Digtet v. 127 rettes til Heaöo-reåmas, hvortil i Oldn. svarer Höö- eller
Haö-Raumar, der enten betyder «de krigerske Raumer», eller «Sø-Raumeme». I begge Tilfælde maa Raumerne
altsaa i hine Tider have boet ved Søen, i Gauternes Nabolag. I Vidsidh-Kvadet nævnes ogsaa disse
Raumer strax efter Hronas (d. e. Indbyggerne af Hranarike, nu Bohuslen) og Deånas (uvist hvilke). — At
Glommen ved Siden af Navnet Raumelv ogsaa kaldtes med det første Navn, viser Benævnelsen paa
Distriktet Glømminge, forhen Glymheimar (d. e. Glomhjem).
3 De ovennævnte Höö-Raumar have saaledes rimeligviis været de samme som Alferne. Merkeligt er
det forresten, at Beo wulf digtet ogsaa v. 1155 kalder det Sted hvor Beowulf landede Finnaland, som om
Finner virkelig her i fordums Dage skulde have naaet ned til Kysten. Ved Heaöu-reåmas, Höö-Raumar,
kan man forresten ikke undlade at tænke paa Indbyggerne af Hadeland, der efter det foregaaende netop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
