- Project Runeberg -  Det norske folks historie / I /
72

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72

ALFER, ELVBOERE

fra Vormen ligeledes Østre-Elven gjennem Østerdalene, og derfra igjen
Gaut-Elven til Væneren og siden til Søen. «Raum», heder det videre, «havde tre Sønner
med Bergdis, Datter af Thrym, Vormens Jotun, og deelte sine Lande mellem dem,
saaledes at Bjørn fik Raumsdal, Brand Gudbrandsdalen, og Alf Østerdalen, hele
Strækningen nordenfor Væneren (Vermeland) og fra Gautelven til Raum-Elven,
hvilket alt da kaldtes Alfheime1. Andre Sønner af Raum fik siden Hadeland,
Haddingjadal, Ringerike». Her see vi vistnok, at den gamle Sagnfortæller har
været noget i Vilderede, især med Hensyn til Maaden, hvorpaa Rauma staar i
Forbindelse med Logens Vasdrag, da den nemlig ej hænger umiddelbart sammen
med Vormen, men kun med Logen; vi see ligeledes at han har søgt at sætte Vormen
(Verma eller Varma) i Forbindelse med Vermelands Navn og følgelig med
Trysil-eller Klar-Elven, som han kalder Østre-Elven. Men i Hovedsagen har han dog
paa en Maade Ret, forsaavidt som alle de her nævnte Elve og Dalfører unegteligt
staa i Forbindelse med hverandre2 og ved at kalde alle disse Dalfører tilsammen
Alfheim i videre Forstand, medens der fremmanes en Konge Alf som den første
Konge i det egentlige Alfheime eller disse Elvedistrikters sydøstlige Deel, antyder
han aabenbart ej alene et Slægtskab mellem alle disse Elvedistrikters Beboere,
men lader endog ane, at de have deelt sig i to Hovedafdelinger, Raumer i den
vestligere Deel, fra Raumsdalen til Glommen, og Alfer o: Elvboere, i den østligere
Deel, fra Glommen til Gaut-Elven. Denne Benævnelse «Alfer» findes ogsaa paa
et andet Sted udtrykkeligt anvendt om Beboerne af Landene mellem Glommen
eller Raum-Elven3, og vi gjenkjende den tillige i den ældre Form af det nuværende
Ælverum, Østerdalens sydligste Bygd, nemlig Alfrheimr, en Benævnelse der i og
for sig tillige indeholder en Bestyrkelse paa hvad der ovenfor yttredes, at det

1 Fornaldar Sögur Norörlanda II. S. 7.

2 Klar-Elven og Glommen have idetmindste sit Udspring i Alfheim, og Udtrykket «derfra gaar» (jaaöan
fellr) behøver vel heller ikke at tages saa bogstaveligt, men kun i den Betydning «fra den samme Kant
kommer».

3 Se Sögubrot, Cap. 10, (i Fornaldar Sögur Norörlanda I. B. S. 387). Der staar: Det er bekjendt i
alle gamle Frasagn om det Folk, som hed Alfer, at det var meget smukkere end andre Mennesker i Norden,
fordi alle hans (Sigurd Rings) Moder Alf hilds Forfædre og hele hans Æt nedstammede fra Alf den gamle,
hvilke Ætter man kaldte Alfe-Ætter. Efter denne Alf fik de to Hovedaaer Navn, der sidenefter begge
hede «Elv», den ene adskilte hans Rige fra Gautland og kaldtes derfor Gaut-Elv; den anden løb langs det
Land som nu heder Raumarike, og heder «Raum-Elv». Her gjør det naturligviis intet til Sagen, at
den gamle Forfatter paa sin Tids Viis har udledet Ordet «Elv» af Alf, og sat den i Forbindelse med
Gudelærens og Dæmonologiens «Alfer»; thi det er tydeligt nok, at det er Elvene, som have givet Alf ej alene
Navn, men ogsaa Tilværelse i Sagnet, ikke Elvene, som have faaet Navn efter Alf. Navnet er, som man
seer, udledet af Rodformen Alf— ikke af den omlydte Form Elf. — Ogsaa Adam af Bremen (IV. 21) kalder
den Albis, og tillægger endog at han antager den for den samme, Lucan omtaler (nemlig i sin Pharsalia II,
51, hvor det heder om Albis: Fundat ab extremo Flavos aquilone Suevos), en Bestyrkelse mere paa hvad
vi ovenfor yttrede, at Gøtaelven og Elben oftere ere blevne forvexlede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:07 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/1/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free