Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ROGER ELLER RYGER, EGDER
77
Navn1. Endog Navnet «Robygger», efter hvilke Robygdelaget er opkaldt, synes at
være en Forkortning af «Rog-bygger» (rugiske Bebyggere)2, og ved at undersøge
Stedsnavnene i den sydøstlige Deel af det gamle Egda-Fylke, der endnu er opfyldt
med vældige Skovstrækninger og i det Hele taget tyndt og adspredt befolket,
støder man paa mange, der vidne om, at de Gaarde, som saaledes benævnes,
oprindelig blot have været Setre3, og at den hele Egn følgelig i lang Tid kun har
været en næsten ubeboet Skovegn, der alene brugtes til Græsgang for Kvæget
om Sommeren, og hvor blot enkelte Pletter langs Kysten vare opryddede til stadig
Bolig for Mennesker. Det samme synes i større Maalestok at have været Tilfældet
med hele Agder. Rogerne have fra Ryfylke først sat sig i Besiddelse af den flade,
skovløse Kyststrækning, som de kaldte Jadar (Jæderen)4; siden have de
opdyrket enkelte venligere Punkter ved Kysten længere mod Øst, fornemmelig paa
Listerlandet og ved den nordenfor dette opgaaende Fjord, i det Dalføre, der
kaldtes Hvin- eller Hvinesdalen5, ved Lindesnæs og Spangerejd, og længer mod
Øst paa den smukke 0 Thruma (Thromø)6 og i Nidelvens nærliggende Dalføre,
hvilke Egne, efter enkelte Yttringer i vore Oldskrifter at dømme, synes at være
de, som først ere blevne befolkede paa Agder, og hvorfra siden de øvrige opdyrkede
Dele af Landskabet have faaet deres Beboere. Disse adspredt beboede Kystpletter
kaldtes da rimeligviis Agder, o: Kystdistriktene — og Fleertals-Endelsen er her
betegnende —, medens Indbyggerne, oprindeligt Roger, efterhaanden antoge
Navn efter Landskabet, hvor de boede.
Ligesom Rogernes Navn i den sydlige Deel af Gulathings-Distriktet er det
eneste selvstændige, saaledes er Hørdernes i den nordlige Deel. Sygnerne, eller
Indbyggerne af Sogn, have faaet Navn efter Landskabet7; Firderne eller Ind-
1 Egöir er ligefrem dannet ved Omlyd af «Agöir». Endnu den Dag idag kalde Beboerne af Thelemarken
deres Naboer i Robygdelaget, Nedenæs og Mandals Fogderi, Egder.
2 Man finder aldrig Råbygöir, Råbyggjalcg, men Robygöir, Robyggjalög, der nok kunde tænkes
forkortet for Rogbygöir o. s. v. Benævnelsen synes ellers nærmest at være udgaaen fra den saakaldte Robusdal
i Nærheden af Heigrefos.
8 En Mængde Gaarde ende her med Ordet «Sol» eller «Sel» d. e. Sæter, f. Ex. Mesel (Miösel), Reiersel
(Hreiöarssel), Lødesøl (Hlööusel) o. s. v.
4 Jaöarr, Angels, eodor, en Bræm, Rand.
6 Her nævnes ogsaa Hvinisfjörör, den nu saakaldte Feddefjord, i hvilken Hvin- eller Kvin-elven har
sit Udløb.
6 Thruma nævnes allerede tidligt som Kongesæde i Agder, f. Ex. i Gautreks og Rolfs Saga, Cap. 3,
og i selve Fundinn Noregr, hvor det heder at Thrym, Raums Søn, fik Agder, og havde Sønnerne Agde og
Agnar, Fader til Ketil Thrym, der boede i Thruma. Det er aabenbart, at baade Thrym og Ketil Thrym
ere opdigtede efter Thruma, ligesom Agde efter Agder. Thruma var senere Sædet for Harald Haarfagres
Foged, se Landnåma V. 6, og Thelemarken synes endnu paa den Tid at have ligget under Agder, thi det
heder her, at Harald Haarfagre sendte Thororm fra Thruma for at kræve Skat af Aasgrim Ulfssøn i
Thelemarken. 7 Sogn, egentlig Fjordens Navn, skal betyde «en trang Fjord».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
